FLIP-KOMPA'NIET - hele baduljen!

Jeg har længe haft denne omnibus stående på min ønskeliste på netbutikken imusics (de skriver selv navnet med lille) hjemmeside. Og i sidste måned fik jeg den endelig bestilt! Gilbert Sheltons The Fabulous Furry Freak Brothers, eller som vi kender dem herhjemme fra Interpresses gamle albums: Flip-kompa'niet. På danske kørte serien i IP's albumserie "Underground" + visse oneshot-udgivelser. Kørte den i Seriemagasinet en overgang? [EDIT: Ja, det gjorde den. I to numre! Check her] Hmm, det har jeg faktisk glemt. Der udkom en masse materiale på dansk - måske endda det hele. Men da jeg fik chancen for at score hele serien i eet huk, så var et bare med at springe til (nå ja, efter seks måneder på den digitale ønskeliste!). Noget cool ved udgivelsen er selvfølgelig, at man endelig får serien på engelsk. Eller amerikansk engelsk. Flip-kompa'niet er så afgjort en amerikansk undergrundstegneserie.

Behøver jeg omtale selve serien? Kort sagt handler den om tre hippier i storbyen i slutningen af 60'erne. I alt fald da serien starter, men faktisk følger den sin samtid, om end de tre flippere aldrig bliver synligt ældre. Selv i et afsnit, som foregår langt ude i fremtiden (dvs. 2003 eller deromkring), er de ikke blevet ældre, end de var i 1969, selvom Amerika tydeligvis er ændret til den science fiction-verden, som vi ... ikke helt kender den, selvom vi nu er 20 år længere fremme end den nævnte historie. Sådan er det med science fiction. SF-forfattere bør lade være med at sætte årstal på fremtidshistorier! De tre brødre tager en masse stoffer og klarer sig igennem dagen og vejen på bedste (hippie-) beskub. Man behøver hverken være hippie eller tage diverse kemikalier for at læse serien. Jeg mener, at have læst Gilbert Shelton udtale, at Fat Freddy ville være død i virkeligheden. Yeah, I believe that. 

Det var længe, længe siden, jeg havde læst serien, så at læse det hele af een omgang er ret fedt. Men også udmattende; Der er meeeget at læse, når man er vant til dansk albums på omkring 50-60 sider. Den (for mig) nye omnibus er på over 600 sider. "Nye" for selvom den stadig er på lager hos imusic, så er det henved 15 år siden, at den udkom. Udgivelsen er britisk, og jeg skal love for, at man får noget for pengene: Ud over de 600 siders materiale (og en artikel forfattet af Shelton selv), så er omnibus-bogen noget af det - hvis ikke dét - mest hårdføre jeg nogensinde har købt. Og det til trods for at der er tale om en softcover-udgave. Siderne er virkelig limet godt ind. Den slags har det ellers med enten at falde ud, eller ryggen knækker ved ingenting. Intet problem her. Trykket er også fint, og papiret vældig godt. Intet fotokopipapir eller lignende møgkvalitet her. Og prisen (ikke tilbud!) er sølle 250 kr., som er lavere end gængse samlebind fra de danske forlag. Det meste af serien blev oprindeligt trykt i sort-hvid, men en del kom også i farve. Her i bogen har man gengivet de oprindelige sort-hvid/farve-formater, hvilket selvsagt er fedt. 

Eneste minus er, at siderne er lidt mindre end det oprindelige magasinformat (og danske albumformat). Tegningerne bliver en anelse små, og ekstraserien "Fat Freddy's Cat" nederst på siderne, som i forvejen var ret lille, er nedfotograferet, so den næsten er ulæselig! Men hovedserien går an at læse, selvom man bør have læsebrillerne placeret der, hvor de skal være! 

Gilbert Shelton er i dag 83 år gammel og er for længst flyttet til Frankrig, hvor også Robert Crumb bor. Om de besøger hinanden, har jeg virkelig ingen anelse om. 

MANDEN DER TÆNKTE TING - syret kultroman skrevet af tandlæge fra Istedgade i depressionens gustne år: DEN OPRINDELIGE FORSIDE (og rodet digitalgenudgivelse)

 Jeg skrev sidste sommer om forlaget Baggaardsbaroners genudgivelse af Manden der tænkte Ting (Valdemar Holst, 1938) (læs eller genlæs her). Den nye udgave har et fedt omslag, men check lige dis shit out: Jeg har scannet forsiden af førsteudgaven fra 1938, og den er sgu også ret så fed, når jeg selv skal sige det! Den er tegnet af en anden kendt (lidt mere velkendt) forfatter, Hans Scherfig (jeg er tilfældigvis i gang med hans Det forsømte Foraar). Og nej, det er desværre ikke mit eget eksemplar; Jeg lånte den fra et af hovedbibliotekerne (vist nok det i Århus, så vidt jeg husker). Ud over forsiden udmærker førsteudgaven sig også ved at have et forord med, som ikke findes i genoptrykket. Jeg gætter på, at forordet heller ikke findes i de genoptryk, der kom i 60'erne (jeg poster det nedenfor). 

Senest har et digitalforlag, Pilgaard Publishing, i øvrigt udsendt bogen igen, men altså kun i digital form. Jeg kiggede på deres udgave via det lokale bibliotek og deres egen hjemmeside. Og ud over at deres udgave har et af de mest rædderlige omslag, jeg længe har set, så må man sige, at det er en rigtig DOVEN udgivelse. Originalbogen er selvfølgelig skrevet med datidens retskrivning, dvs. dobbelt-A'er i stedet for Å'er, og stort Forbogstav i alle Navneord. I udgaven fra Baggaardsbaroner (som, ja, skrives med dobbelt-A) har man rettet til, så teksten passer til nutidens retskrivningsregler: Å og ingen store bogstaver i navneord (med mindre de begynder en sætning, naturligvis) og opdatering af gamle stavemåder (mens i stedet for medens etc.). 

I den nye digitaludgave gætter jeg på, at den dovne udgiver bare har sat et automat-program til at rette dobbelt-A'erne til Å ... men alle navneord står stadig med stort forbogstav, gamle stavemåder er ikke rettede (f.eks medens) og fejl som "engang imellem" (en gang imellem) på første side får lov at stå. Det er alt sammen fint rettet i den trykte udgave fra Baggaardsbaroner. Digitalforlaget er ifølge hjemmesiden et enmandsforlag. Og som sådan er det vel nok begrænset, hvor meget arbejde en udgiver kan lægge i hver udgivelse, men i stedet for en bog i en underlig blanding af retskrivning fra 1930'erne og retskrivning fra det 21'ende århundrede, så burde udgiveren nok bare have ladet den gamle udgave stå, som den var - når han tydeligvis ikke havde overskuddet til at opdatere teksten ordentligt. Det andet er noget sjusk. En gratis læseprøve kan ses her. Og igen, det er synd, at en så cool bog som Manden der tænkte Ting skal belemres med sådan en ussel forsiden. Det ligner jo noget fra omslaget til en LP-plade fra et tredjerangs-heavyrock-band fra Ungarn.