Wednesday, 22 November 2017

HONG KONG GODFATHER (Johnny Wang, HK 1985)


Jeg har netop set Johnny Wang Lung-weis HONG KONG GODFATHER fra 1985. Filmen er lavet af Shaw Brothers-studiet, men der er her ikke tale om en af deres velkendte karatefilm i klassisk gammeldags set-up, men derimod en moderne Hongkong-gangsterfilm (moderne i 80'erne that is).

Modsat de fleste andre moderne HK-gangsterfilm bruges der ikke skydevåben, men knive og daggerter, hvilket gør filmen mere realistisk (altså i Hongkong, hvor gangstere bruger knive/daggerter. Ikke lissom Danmark, hvor de plaffer hinanden ned for et godt ord nu-til-dags).

Før denne udgivelse var den eneste måde at se filmen på via en censureret, mandarin-synkroniseret bootleg-DVD. Denne "nye" DVD (fra 2010) er helt uklippet og på den rigtige Hongkong-dialekt, kantonesisk. Jeg spekulerer dog på, om der har været rulletekster, som er blevet klippet væk. Filmen har nemlig INGEN credits, hverken før eller efter filmen.

Totalt underholdende film. Og bestemt den mest blodige Shaw Brothers-film, jeg mindes at have set.

No comments:

Post a Comment