I. C. LAURITZEN ryger ud med badevandet. Nye folk overtager FILMREDAKTIONEN!

 
For et par årtier siden kørte jeg en sektion med titlen "Nyheder - grønne af mug" i mit eget snoldede (snottede?) filmblad, og ovenstående programomtale må siges at kunne høre hjemme i dén sektion! 

Endnu et (digitalt) udklip fra TV-Bladet fra januar 79 (se forrige indlæg). Søndag aften 28. januar 79 bragte DR et afsnit af filmprogrammet "Filmredaktionen" - denne gang med nye værter. Gennem næsten 20 år (ifølge bladet) havde den legendariske tv-anmelder I. C. Lauritzen præsenteret de nye biograffilm for seerne. Jeg husker rent faktisk at have set hans præsentationer af THE GODFATHER og DJANGO! Men ikke om jeg husker disse "nye", unge værter, som overtog programmet, da I. C. Lauritzen stoppede i starten af 1979. Hvor længe holdt de mon? Var de gode?  Hvad blev der af dem? Husker nogle af læserne dem?

(Scan: 300 pdi)

TV-Bladet nr. 4, januar 1979

 

En sjælden gang finder jeg et par sladderblade i genbrugen. Modsat bøger og tegneserier er der jo stort set intet samlermarked for disse sager. Og hvis man alligevel skulle forsøge at finde slige smuds, så må det siges at være et langt og sejgt træk (og ja, det har jeg skrevet gentagende gange før, høhø). Og med hensyn til Billed-Bladet render man ind i endnu et problem, når og hvis man skulle være så heldig at falde over nogle eksemplarer: Modsat ugebladet Se og hør, som lod tv-programmet være del af selve bladet (man skulle vende blade og læse bagfra - det skal man muligvis stadigvæk; det er år og dag siden, jeg har købt et nyt Se og hør), så lavede man hos Billed-Bladet det fif, at man trykte TV-Bladet som selvstændig del. En del, som var nem at hive ud af bladet. Tv-programmet havde både sin egen hæfteklamme og var i mindre format end resten af bladet (ca. 24 x 24 cm). Problemet her - altså en samlers problem - er, at selv om man skulle finde numre af Billed-Bladet, så er det ofte UDEN tv-delen, eftersom folk tog tv-programmet ud og senere smed det ud, når ugen var omme. 

Fornyligt var jeg dog så heldig at falde over et eksemplar fra 1979 (jeg gik i 8. klasse!), som både var i god stand og som havde tv-tillægget i midten. Ja, ja, jeg forstår godt, at gængse filmsamlere, som læser med her, kan have svært ved at se fidusen eller glæden ved at finde et skide indlæg fra et gammelt Billed-Bladet. Jack, Billed-Bladet, for satan da!! Men altså, når man "forsker" lidt i sin egen fortid foran tossekassen, så er den slags gamle tv-programmer guld værd. 

Her nedenfor ses omtale af mandagens udgave af Muppet-show ... som så ifølge teksten alligevel ikke ville blive bragt (!). Man kan undre sig over, hvorfor søren man så overhovedet bringer omtalen af programmet og billedet. Men svaret er nok det, at forberedelsen af den slags trykte blade dengang var pænt længere end i dag. Og det var før, noget som helst blev sat op på en datamat. Men hvorfor man havde tid til at skrive, at programmet ikke ville blive bragt, men ikke havde tid til at slette resten af teksten eller bringe et andet billede, må guderne vide. Måske havde Danmarks Radio ikke annonceret, hvad man ville bringe i stedet. Jeg var som så mange andre naturligvis fan af Muppet-show'et. Indtil for nogle få år siden var det ret umuligt at se hele serien, da kun dele blev udsendt på dvd og ofte i redigeret form (det sædvanlige nonsense med musikrettigheder). Men for et par år siden blev hele svineriet (næsten) lagt op til streaming på Disneys kanal (der mangler stadig et par afsnit). Der skulle også være komplette dvd- og blu-ray-bootleg-"udgivelser" ... til 100 dollars og i dén dur. Jeg ejer intet af det, men "minderne har vi da lov at ha'"

Og her nedenfor endnu en tv-serie, der blev fulgt med i i huset på Vinkelvej: Anna Karenina (dvs. udgaven fra 1977 - den er indspillet de første 20 gange i årenes løb). Jeg havde fuldstændig glemt den serie. Den findes heldigvis på dvd (og sikkert også på YouTube). Senest (i 2016!) har tyske Pidax udsendt den på dvd (med engelsk lydspor). Var den god? Sorry, jeg har fuldstændig glemt den - bortset fra hende i hovedrollen. 

Endnu en serie, jeg havde fuldstændig svedt ud, er den tyske En mands stræben. Jeg huskede hovedpersonen, men ellers ... nada. 

Her er dog en serie, som ligger godt ankret i hukommelsen til trods for, at jeg ikke har set den i mange år: Den gamle! Serien med Köster kom i 100 afsnit, men fortsatte derefter med andre "gamle" kriminalkommissærer. Den kører vist nok stadigvæk i Tyskland. 

Forside til det pågældende Billed-Bladet. Hovedhistorien var, at Gustav Winckler var blevet dræbt i en trafikulykke. Mange sider med kommentarer fra mange kendte - og referat af eftermiddagen hvor den afdødes 85 år gamle moder fik nyheden! Foto af bilvraget og det hele. Han havde ingen sele på, fortæller teksten, og spekulerer i, om det ville have hjulpet. Sladderpressen anno 1979. 

(scans: 300 dpi)

Det sidste danske FILMFANZINE fra nullerne som stadig udkommer ... holder op med at udkomme! OBSKURIØST lukker!! (måske)

Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen
med burger, cola og ... STAY SICK!

 I artiklen "En videomans erindringer" beskrives, hvorledes Henrik Larsen en dag ringede og sagde: "Nu springer jeg ud i det!" Forfatteren var let forvirret, hvorvidt det var Henriks seksualitet, det drejede sig om eller hvordan. Men nej, Henrik havde sat sig for at udgive sit eget fanzine. Det blev til Obskuriøst (OBS), og det er 24 år siden. Og nu skal det åbenbart være slut. Igen. 

Det har ofte været slut, når det gælder OBS. Hvis jeg havde en femøre, for hver gang Henrik Larsen har annonceret, at nu kom det endegyldigt sidste nummer af bladet, så ... ville jeg have en kæmpe stak ubrugelige femører. Men måske er det rigtigt denne gange. Jeg håber det ikke, men risikoen er jo naturligvis til stedet. 

Redaktør Larsen, "Ed Larsen" (dvs. Editor Larsen) som han ofte har haft for vane at kalde sig selv i bladet, har i årevist ikke lagt skjul på, at han ikke længere havde den største interesse i de gamle film, som førhen udfyldte pladsen mellem for- og bagside i OBS. Nu gjaldt det falmede bøger fra genbrugen - og siden hen Larsens egen rejse udi digtningens verden. En verden, som jeg ved den sødeste grød ikke forstår mig på (Larsens digte er dog så simple, at selv jeg kan læse dem!!). 

Der har godt nok tidligere været gevaldigt lange pauser. Engang blev en årelang pause afbrudt, da Thomas Winther (den flinke mand) tilbød at udsende et nummer af OBS, som del af bladet HIMMELSKIBET. Og da der for anden gang var gået adskillige år, så vendte Henrik tilbage med det måske mest interessante nummer siden starten: OBS nr. 12 udelukkende om psykotronisk fjernsyn på dansk tv i 80'erne! (og en feeed forside af Jesper Moerch). Læs bladet her. 

Det ville ærgre mig gevaldigt, hvis Obskuriøst forsvandt. Både fordi jeg kan lide Obs, men så sandelig også fordi der er tale om det sidste af de gamle fanzines fra nullerne. Nils Markvardsen har godt nok i de sidste 5-6 år talt om, at han arbejdede på et nyt eXtase, og jeg selv har gjort det samme - men når sandheden skal frem - og det skal den jo - så er der ingen af os, der har kunnet sparke os selv i gear og udgive noget andet end sørgelige facebook- og blog-opdateringer. Og selv OM vi lavede noget, så er spørgsmålet vel efterhånden, om man overhovedet kan udsende den slags. Og her mener jeg bogstaveligt ud-S-E-N-D-E. PostNord (læs: PostMORD) vil jo aflive muligheden for at sende breve - efter at de i årevis har forsøgt at få folk til at lade være med at sende breve ved at sætte portoen op til priser, som svare til prisen på et bedre restaurantbesøg! (næsten).

At OBS anno 2020'erne ikke er det samme blad, som i starten af dette nye århundrede er klart nok. Iblandt har man kunnet fornemme vrisne holdninger om den nye (efterhånden gamle) linje, men så på den anden side, sådan har det vist altid været. Jeg genlæste netop forleden Kenneth Eriksens anmeldelse af Obskuriøst nr. 2 i det sidste nummer af Eriksens eget fine zine Absurd (og hvorfor fa'en forsvandt Absurd!? Vi fik aldrig nogen forklaring fra Eriksen!), hvor man til trods for pæn ros alligevel fornemmer skuffelse over bladet. Nummer 1 var altså meget bedre, synes man at ane mellem linjerne. I Uncut.dk's anmeldelse af OBS nr. 9 var medredaktør Caspar Vang meget (MEGET) skuffet over det pågældende nummer: "man [skal] være overordentligt interesseret i Henriks person for at finde bladet interessant" (citatet er naturligvis taget ud af kontekst, og hele anmeldelsen bør læses). 

Men Henrik har altid kørt afsted med en egen personlig redaktionel linje, og hurra for det. Man kunne have forventet, at andre måske ville have rettet ind efter en kritik som Vangs - men ikke Larsen. Faktisk lige tværtimod. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den gamle Uncut.dk-redaktør har fulgt OBS i de efterfølgende mange års løb, men hvis han ikke har, og hvis nogen en dag skulle finde på at forære ham en stak af bladene, så vil han sikkert gå hulkende bort. En anden gammel Uncut-anmelder, Ovesen, skrev til mig for et par år siden, at han anså Henriks blad i dag for at være Henriks dagbog (han mente det positivt). Og det må jeg give ham ret i. Henrik Larsen udviklede ("afviklede" vil nogen mene) bladet med sine kruseduller, farvestift-tegninger, klip og klistre-volapyk og sære indlæg. Og sandt nok. Men jeg er enig med Henrik her: Et fanzine skal nu een gang være udtryk for redaktørens/skribenternes interesse(r) udi hvad fanden det så end måtte være. Og jeg gi'r Vang ret, når han i føromtalte anmeldelse skriver, at så er det op til læseren selv at afgøre, om han skal fortsætte med at læse bladet. 

Når jeg tænker over det, så er det måske også os andre, som delvist skal have skylden for lukningen - ikke mindst mig selv. Henrik Larsen lagde ikke skjul på i de tidlige dage, at han nød at spille bold op ad os andre (og vores blade). De sidste mange år har Larsen måttet spille bold op ad sig selv, og hvor sjovt er dét lige!? En fanzine-scene som består af eet eneste blad? Man må tage hatten af for, at redaktør Larsen har holdt ud så længe. 

Oh well, jeg tror, jeg kører i ring her, og jeg skal ha' noget kaffe. Men altså, hvis vi skal tro på redaktør Larsens blogopslag (samtidig med at man ihukommer hans sidste sætning: "Jeg har tidligere haft for uvane at annoncere for udgivelser som så alligevel ikke blev til noget. Så dette skal tages med et par skefulde salt"), så kan vi altså regne med et sidste nummer af Obskuriøst i vinteren 2025/26. 

Læs selv Larsens opslag om lukningen her. 

PS: Linket til "En videomans erindringer" går til et genoptryk i et Obskuriøst fra 2016, hvor Henrik havde læst mere og bedre korrektur på artiklen end i originaludgaven (der manglede vist også noget af artiklen. For mere info læs selv Larsens forklaring i 2016-bladets leder). Den oprindelige version kan læses i OBS nr. 1 (alle bladene ligger gratis på Archive. Det er Larsen selv, som har lagt dem op). 

Fra REPTILICUS til SØNDAGS-B.T.

Der var engang, hvor man ikke måtte reklamere på de danske tv-kanaler ... eller rettere ... dén ene danske tv-kanal, monopolkanalen. Men så kunne man som tv-avis-reporter jo bare optræde i de rigtige aviser. Jeg fandt en stak Søndags-B.T. i en genbrug for nyligt, og her er det Claus Toksvig, der drikker (skrækkelig) Nescafé og også vil have dig til det! 

Man kunne i øvrigt foranlediges til at tro, at de der fiksfakserier ind over billedet er produceret af en ferm layouter. Men nej, det er såmænd farvereklamen på bagsiden, som går gennem det dårlige papir! 

Og ja, Claus Toksvigs ene filmoptræden var som tv-reporter i REPTILICUS. 

(Scan: 300 dpi)

Mad Max og Blade Runners uægte afkom opdraget på 50 dollars i Englands gamle kineserkoloni

Mit gamle HK-vhs-bånd her i 300 dpi. Fullscreen + engelsk dub

Forleden så jeg hongkong-filmen FLASH FUTURE KUNG FU (Kirk Wong, 1983) på videobånd fra Ocean Shores. Det var godt nok lidt af en oplevelse. En bokser (Johnny Wang) løber et sted i en hærget Mad Max/Blade Runner-verden ind i nogle sexede fruentimmere, som tilbyder ham lige dele tossetobak og udstødningsgas. Tøserne går i læderjakke og har armbind med hagekors og hænger i øvrigt ud i den lokale nazi-klub. De vil lige dele knalde med ham og dræbe ham. Der er også en ond dude, som vil overtage (eller ondulere) verden. Plottet er en anelse rodet for nu at sige det mildt. Nazierne er også ude efter medlemmerne af den lokale karateklub. Hvorfor? Måske fik man det at vide i de onscreen-tekster på kinesisk, som Ocean Shores ikke gad at oversætte. På et tidspunkt får vor helt en håndfuld (!) dødskanyler i ryggen, og Eddie Ko må redde ham ved at få ham til at træne kung-fu og cykle på en træningscykel og drikke fem liter saftevand gennem en beer bong og i den dur. Elvis Tsui er også med (han har været med i 100-vis af film, men personligt husker jeg ham mest som ham skaldepanden fra coveret af THE ETERNAL EVIL OF ASIA-dvd'en). 

The setting er totalt Mad Max/Blade Runner-inspireret, men altså lavet for 50 dollars (hongkong-dollars!). Det hele er meget mærkeligt, og jeg tvivler på, at vi nogensinde kommer til at se det her på Blu-ray. Min gamle videoudgivelse fra Ocean Shores er der vist heller ikke nogen, der taler om i samlerkredse overhovedet. Jeg var underholdt, men jeg har ikke helt besluttet, om jeg synes, den var god eller ej. Jeg tror, jeg skal se den igen. Et par fyre på YouTube har anmelde filmen, og jeg fandt også en trailer (fan-trailer? Who knows). Se nedenfor:  

TILLØKKE HERBERT (Ole Roos, Danmark 1974)

Det var Ole Roos, som lavede den måske allerbedste film med Jørgen Ryg, og min egen favorit blandt danske tv-film, SYG OG MUNTER (check anmeldelse i STAY SICK! Nr. 4).

Samme år lavede Ole Roos TILLØKKE HERBERT med Otto Brandenburg - også en eksistens på bunden (altså Herbert, ikke Otto - om end Brandenburg ikke kunne siges at have været helt appelsinfri - overhovedet. Var der i øvrigt nogensinde nogen, der udtalte hans navn BrandenBURG? Det kom faktisk som en overraskelse for mig, da jeg fandt ud af, at det stavedes med U og ikke O. Ingen, og jeg mener INGEN, i gamle dage kaldte ham andet end Otto BrandenBORG). Jeg missede den desværre i 74 (!), men jeg så den, da den lå på Bonanza. Og jeg vil lige tippe om, at DR nu har opgraderet billedkvali til 1080p og lagt den på Gensyn-platformen (den kan downloades med Chrome-gratisprogrammet Stream Recorder).

Jeg genså lige de første to minutter. Der bliver bandet, så moderne krænkelsesparate danskere ville skulle behøve krisehjælp, hvis de blev indlagt til at se den. ROTFL

Jeg skal i alt fald gense den.

NEDENFOR: Herbert, der skal til at smide fjernsynet ud ad vinduet på 2. sal:

DR's omtale:

Dansk tv-drama fra 1974. Den alkoholiserede Herbert har fødselsdag. Og det bliver en begivenhedsrig dag. Han får en pistol i gave, forsøger at få penge på socialkontoret, ryger hash hos underboen, tager på værtshus, flygter fra politiet og stjæler en taxa. Nedturen synes ikke at være til at stoppe for en mand, der har levet et hårdt liv. Medvirkende: Otto Brandenburg, Jens Okking, Finn Nielsen, Lene Vasegaard m.fl. Manuskript: Stig Ramsing. Instruktion: Ole Roos. Udløber: 21. aug 2026

Link til TILLØKKE HERBERT på Gensyn (som nævnt i DR's info kan den ses indtil 21.8.26)

SYG OG MUNTER ligger også i forbedret opløsning på Gensyn. Go here. 

PS: Jeg skrev adskillige indlæg om filmen, da jeg så den første gang for tre år siden, og postede flere avisartikler fra førstevisningen i 74. Klik her. 

Confidential File: Horror Comic Books (1955)

Intro til afsnittet om "farlige" skræktegneserier

"Denne tegneserie viser en brud, som hugger hovedet af sin brudgom med en økse. Tegneserien er så gusten, at man end ikke kan tale om den på tv. Jeg mener, at der bør være en lov imod den slags. I aften vil jeg fortælle hvorfor."

Well, ovenstående (lettere frie) citat er ikke mine ord (naturligvis), men fra et tv-program fra 50'erne om skræktegneserier. Den ærede tegneserieinteresserede læser har sikkert set dette klip før, da det også indleder dokumentarfilmen COMIC BOOK CONFIDENTIAL (1988). Men har du også set originalprogrammet?

Det stammer fra en "dokumentar-serie" fra amk tv i midten af 1950'erne, og heldigvis er flere afsnit (bl.a. det omtalte) bevaret på 16mm og ligger frit tilgængeligt ud på YouTube (embedded nedenfor). Men tag en dyb indånding, før du ser det, kære læser. Det er hård kost.

Info om serien på IMDb

Og info på Wiki

Hele afsnittet om skræktegneserier: 

"Har du sommerferie? Så er det dig og ..."

 

Her er en reklame for SERIEMAGASINET nr. 246, som tilfældigvis er det blad, som blev starten på mit liv som tegneserielæser/samler. Ja, lige det her nummer!!! Købt i august 1979 (og ja, jeg har det stadig).

Hele reklamekataloget ligger her

MULHOLLAND FALLS (Lee Tamahori, USA 1996)

Dansk 2-film-på-1-disk-udgivelse fra Scanbox
(Scan: 300 dpi)

Engang i 90'erne så jeg en episode af TV2-filmprogrammet "Filmkanylen", hvor Mette Damgård & Co. anmeldte MULHOLLAND FALLS, som i Danmark fik titlen Mulholland Falls - Farlig Viden. Jeg har fuldstændig glemt, hvad de sagde om filmen, men jeg optog programmet, og når jeg i årenes løb med flere års mellemrum har genset programmet, har jeg altid tænkt, at den film måtte jeg bare se på et eller andet tidspunkt. Well, jump to 30 år senere, og jeg har nu endelig set skidtet!

Jeg var forbi en Kirkens Korshær forleden og fandt tre dvd'er fra Scanboxes "2 Massive Movies"-serie, som alle sammen indeholder to film (det kan man jo næsten regne ud). De tre dvd'er stod som nye, selv om det er længe siden, de udkom. Jeg gætter på, at de er blevet set een gang og derefter lagt i en skuffe (der var absolut ingen støv på!). Det coole ved disse udgivelser er selvsagt, at man får to film for ens pris, men omvendt indeholder de så absolut intet ekstramateriale. 

Scenerne fra Filmkanylen så fede ud og gav indtryk af en James Ellroy-agtig film i stil med L.A. CONFIDENTIAL (som er feeeed - også selv om Ellroy i dag bruger hvert et vågent øjeblik til at spytte på den. Jeg mistænker dog, at der er tale om hans velkendte overdrevne hard ass jive). Og nu hvor jeg endelig har set den, er jeg glad for at, ja, at der er tale om en hårdkogt kriminalfilm fra 50'ernes Los Angeles, som vi kender dem fra Ellroys bøger - om end jeg vil indrømme, at MULHOLLAND FALLS er lidt (meget) mere overfladisk end L.A. CONFIDENTIAL - selv når det gælder filmudgaven (bogen er iø udsendt på dansk både som "De faldne engles by" og "L.A. Confidential"). 

Nick Nolte spiller en kriminalbetjent i LA, som er hård i filten, som de var dengang, og som bøjer loven, ganske som det passer ham (som det osse var dengang. LAPD var som bekendt ikke ubekendt med strissere, der gik egne veje, i.e. var korrupte). Kriminalbetjenten og hans slæng af undersøgelsesbetjente falder over en smalfilm med optagelser af et vældig flot fruentimmer (spillet af Jennifer Connelly, som enhver horrorfan selvsagt kender fra Argentos CREEPERS) i gymnastisk udfoldelse med en kendt atomforsker. Lagen-gymnastik, that is. Og så dukker hun pludselig op i levende live - eller rettere, ikke så levende live efter at have været under en bulldozer - eller noget der ligner. Og så dukker der pludselig endnu en smalfilm op ... med kriminalbetjenten på! Hvad skal det ikke ende med!? Holddaop, man bider sig i knoen, så blodet pibler i bar spænding!! 

MULHOLLAND FALLS holdt hele vejen igennem. Ikke et øjeblik mistede jeg opmærksomheden. Nå ja, på nær der hvor min tyske øl væltede ud over gulvtæppet. Som jeg nævnte lige før, så er filmen ikke heeelt så tætpakket med detaljer, baggrundsviden og personkarakteristik som LA CONFIDENTIAL, men det går an alligevel. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at det kan ærgre, at det fine cast ikke bliver brugt mere, end det gør, men det er mest Nick Noltes panserbasse, man følger. Filmen er nemlig spækket med velkendte navne (bl.a. Melanie Griffith, Michael Madsen, Chris Penn, Treat Williams, John Malkovich, Chazz Palminteri), og man skulle bestemt ikke have hørt nogen beklagelse fra denne anmelder, hvis der havde været tale om en helaftensfilm. Men som sagt, jeg var fint underholdt alligevel. Lad dog være med at læse anmeldelsen i The Time Out Film Guide, før efter du har set filmen. De var sgu ikke glade for den. 

Filmen er iø instrueret af Lee Tamahori (som dvd-kassetten vil have os til at tro hedder "Led" Tamahori), og det er hans første film efter den knaldhårde newzealandske drama-debut ONCE WERE WARRIORS to år tidligere. Så vidt jeg kan se af hans filmografi, har hans karriere i Hollywood betydet, at han stort set kun har lavet storbudgetterede actionfilm. Well, godt for ham. Jeg ville hellere have set flere film som ONCE. 

Billedkvaliteten på den danske dvd var okay til mit 32" fjernsyn (det store tv brændte sgu sammen!), men jeg frygter, at den nok ikke holder helt så godt til en storskærm. Billedformatet var dog heldigvis korrekt. Så vidt jeg kan google mig frem til, findes der kun en enkelt Blu-ray-udgave: Fra Kino Lorber i USA, som kan skaffes via imusic og wowhd til et par hundrede dask eller tre. 

You can't do this - this is America!

This isn't America - this is LA. 

TRAILER:

Hi-res SCANS af gamle TEGNESERIEreklamer, medlemsblade osv.

Fra tid til anden smider jeg et par scans op på min blog, KOMIX, dedikeret til tegneserier. Der er tale om mine egne scans, som jeg helt alene og af mig selv har stået og scannet! Der er altså ikke tale om billeder fundet på nettet. Det har faktisk undret mig, at der stort set ingen interesse er for at lave den slags blandt tegneseriefans. De få ting, man finder rund omkring på nettet, er oftest i lousy lavopløsning, som ligner bedstemors røv. Jeg scanner disse gamle reklamer, klubblade osv. i høj opløsning (300 dpi) og forsøger at få det hele med, så de ikke er vind og skæve. Det seneste opslag er Albumklubben Comics medlemsblad nr. 4 (lagt op i går). 

Link lige her: Tegneseriebloggen KOMIX