Ny samling fra Henrik Larsen (og ikke eet ord om peplum)*

Obskuriøsts gamle redaktør, Henrik Larsen, har netop udsendt endnu en digtsamling. Denne gang under titlen "Skibbrudgade". Og jeg lader med vilje være med at kaldet den et "hæfte". Den nye udgivelse er nemlig den velvoksne digters tykkeste til dato: 156 sider. En rigtig bog!  

Jeg har nævnt det før: Jeg forstår mig ikke på digterier. Giv mig en trashfilm med knaldperler, som vrænger slesk tale ud gennem fortænderne ad forbipasserende eller kaster en flaske mod det bestående samfund. Dét er da til at forstå ... men lyrik!? 

Når det så er sagt, så vil jeg tilføje (igen, jeg har gjort det før), at Henriks digte er så tilpas simple, at selv jeg kan læse dem. Der er jo her næsten blot tale om sider fra Henriks dagbog - nedfældet med finurlige vendinger. Og jeg må indrømme, at det nye bind er glimrende. Ja, okay, jeg er godt nok kun nået til side 35, men hertil har det været ganske nydebar læsning. Henrik Larsen har endelig fundet sig til rette i digtningens verden, og tomlen op for det. Han fisoloferede forleden på et socialt medie om at forsøge at skrive som "rigtige" digtere. Men lad være med det, Henrik. Det kommer der ikke noget godt ud af. Find din egen vej (og faktisk vil jeg mene, at de første 34 sider her giver indtryk af, at det har den gamle OBS-mand så småt0 gjort). Bare bliv ved. Men vi er altså et par stykker, som alligevel stadig håber på endnu et nummer af OBS - også selvom det skulle gå hen og blive Biblo-Obs nr. 2. 
Tak for bogen til Larsen. 

Bagside

Forside - med Larsens gamle navneskilt,
som har overlevet siden dagene i Sydhavnen (han er for
længst flyttet tilbage til barndommens provinshuller)

"Skibbrudgade" kan bestilles her og via facebook.

*Jeg antager, at peplum-genren ikke nævnes, men da jeg som nævnt ikke er nået ret langt, så aner jeg det i sagens natur ikke. Men jeg ANTA'R, at sværd og sandal-filmene ikke nævnes. Men jeg ku' tage fejl - det er set før (om end jeg ikke gerne taler om det). 

Jack J's 70'ere: Lademanns Leksikon - igen igen

For et par år siden skrev jeg et blogindlæg om, at Lademanns Leksikon endelig var kommet op på hylden (jeg checkede netop: det er rent faktisk SYV år siden. For satan da, tiden flyver jo afsted!). Min salige moder købte hele baduljen i abonnement hele vejen gennem 70'erne til begyndelsen af 80'erne. Hun læste dog ikke i dem, så de stod som flunk og nye, da jeg fik dem.

Men desværre havde man fra Lademanns side ikke taget i betragtning, at folk måske endda ville læse i dem 50 år senere: Indbindingen er simpelthen noget bras. Jeg prøvede at hive et par stykker ud fra reolen, og indbindingen gik straks i stykker. Smuldrede næsten væk som et ægyptisk mumieklæde.

Og man kan jo ikke reparere den slags med almindeligt klisterbånd, for satan! For det første er det for tyndt. Og for det andet størkner den slags efter nogle år og falder af - og efterlader en grim misfarvning eller/og limrester! Men så slog det mig, at bibliotekerne jo bruger noget helt usædvanligt godt klisterbånd. Bredt, gennemsigtigt og som både er stærkt, og som holder. Jeg spurgte på biblioteket, om jeg kunne få en rulle. Svaret var naturligvis nej, men jeg kunne skrive til centralen, hvor de binder bøgerne ind. Jeg fandt dem på nettet: Og man *kunne* som privat bruger købe deres klisterbånd, men det var ikke billigt - og de skulle have MANGE penge for håndtering og porto. 3-400 kroner eller noget i den dur oven i selve prisen. Og jeg er *ikke* i krig med mine penge.

Heldigvis kom Scotsch Tape til hjælp! De laver rent faktisk klisterbånd til bogreparation! Og til en rimelig penge. Man kan naturligvis ikke bare gå ned hos boghandleren og købe den slags (intet skal være nemt), men jeg fandt en håndfuld steder på nettet og bestilte fra den billigste (en online computerbiks). Jeg modtog rullen med klisterbånd i går (hos samme minimarked, hvor jeg skulle hente en kasse bøger fra Henrik Larsen), og gik straks i gang, da jeg kom hjem.

Det *ser i alt fald ud til* at det virker fint. Forhåbentligt er limen lige så stærk, som bibliotekernes. Og nej, det ser ikke fantastisk ud med tape på sine sorte bøger, men det var enten dét, eller at bøgernes indbinding flosser helt vildt, lige så snart man tager fat i dem. Der er 14 meter i en rulle - jeg håber, det er nok!

----------
NB: Men for i øvrigt ... hvorfor Lademanns Leksikon? Er det ikke lort? Og ligger det hele ikke på nettet?? Tjo, såmænd. Men nu HAR min gamle mor købt dem til mig, og så skal de fanderme også gemmes. Læs min gamle artikel - dvs. forsvarstalen - her.