MÅNGUDEN (Thomas Borgström, Sverige 1988)

Månguden på svensk dvd fra Atlantic
(mig bekendt eneste hjemmevideo-udgave)
(Scan: 300 dpi)

 
Jeg er i gang med at skrible en anmeldelse af den svenske tv-film MÅNGUDEN fra 1988 (eller... for at sige det som det er: Der er tale om en af de utallige anmeldelser, som jeg i tidens løb har påbegyndt, men som jeg ikke gad skrive færdig. ARgh!! Jeg er ikke sikker på, hvornår jeg skrev den; For et par år siden vist nok). Her er kladden til starten og plot-omtale. Slutningen er ikke færdig. Jeg er ikke bekendt med, at den nogensinde skulle have været vist på dansk fjernsyn. 

Engang for næsten 15 år siden snakkede en af mine facebook-venner dengang, den gamle garvede svenske filmanmelder Fred Anderson, om at MÅNGUDEN skulle udkomme på dvd, og at det var en helt fantastisk begivenhed. Sagen var nemlig den, at MÅNGUDEN var en gyserfilm om en seriemorder lavet af det svenske statsfjernsyn SVT i 1988. Det var en af den type film, som rigtig mange svenske tv-seere havde vage minder om, fordi den havde været mega-uhyggelig. Og eftersom filmen efter førstevisningen aldrig var blevet genudsendt eller udsendt på hjemmevideo, var dette minde om filmens uhygge forblevet intakt hos mange mennesker. Og tilsyneladende florerede der heller ikke hjemmeoptageler af filmen blandt fans. Men nu var MÅNGUDEN altså så endelig kommet på dvd. På Freds opfordring købte jeg den straks, og ... jah, joh ... den var da okay, syntes jeg dengang. Nu halvandet årti senere har jeg endelig genset filmen, som skræmte lille Fred Anderson og mange af hans landsmænd. Hva' syntes yours truly så denne gang!?

PLOTTET: Mange krimier starter med et mord eller optakten til et mord. I MÅNGUDEN begynder vi med vor hovedperson, en kriminalbetjent, som ankommer til et åsted, hvor politiets teknikere allerede er i gang. En misgerning har altså allerede fundet sted. Vi bliver smidt lige ind med det samme. Vi lærer, at der i Stockholm er foregået flere overfald på sagesløse campinggæster. De er blevet myrdet brutalt af en seriemorder. Om gerningsmanden misunder gæsterne deres fine campinggrej, eller han blot har noget imod folk, der ligger i telt, har det svenske politi endnu ikke klarlagt. Seriemorderen har tydeligvis kastet sig over gæsterne om natten, medens de sov i deres telt. Han har hakket dem til plukfisk med en machete. Den ene af dem, en mand, har han tilmed slæbt hen til et træ og klynget ham op ad stammen; hvad har dette af betydning? Chefen for kriminalpolitiet vil have kriminalbetjenten til at sætte sig i forbindelse med en psykiater, som før har arbejdet i politiet, og som vil kunne være til stor hjælp (hvorfor han er den absolut ENESTE psykiater, som kan hjælpe til, får vi ikke svar på. At der kun skulle findes denne ene gode psykiatere med kendskab til kriminalitet i hele Sverige, lyder en tand for knaldroman-agtigt). Men vores hovedperson har tidligere haft at gøre med psykiateren, og ingen af dem har længere lyst til at arbejde med den anden. Det er i det hele taget lidt uklart, hvorfor de har dette forhold til - eller rettere imod - hinanden. Kriminalbetjentens gamle farmand var engang chef for kriminalpolitiet. Han taler med finsk accent og ligger i et oxygentelt (eller hvad fanden det hedder) på det lokale sygehus. Han trækker vejret tungt, og det lyder uhyggeligt, når han ringer til folk og blot ånder besværet og tungt i røret. Så finder panserne et aftryk af en ansigtsmaske i jorden nær gerningsstedet. Kriminalbetjenten tager selvsagt hen på det lokale museum og udfritter museumsinspektøren om masken. Det viser sig, at masken viser ansigtet på en såkaldt månegud. Inspektøren er en kvinde i sin bedste alder, og betjenten bliver selvsagt lun på hende. Han lurer også på hende, når hun er på biblioteket. På museet befinder sig også en løgnagtig medarbejder, som opfører sig en tand homofilt. Om han er dette, bliver heller aldrig klart. Har det noget med plottet at gøre? På et eller andet tidspunkt får vor hovedpersons gustne, finske farmand selvsagt overtalt psykiateren til at tage fat, selv om han ikke vil. Et sted midt i det hele dukker en smalfilm fra åstedet op, hvor en person i denne månegudsmaske gør kål på endnu flere campister. Hvem er seriemorderen? Den kvindelige museumsinspektør er under mistanke. Det er den lettere bøssede museumsassistent også. Og en tosse ude i skoven er mistænkt. Selv hovedpersonens gamle, syge far er der noget mystisk ved, da det i forbifarten overhøres, at han har været ude af sit telt. Og hvad med psykiateren eller kriminalbetjenten selv for den sags skyld?
END OF PLOT-BESKRIVELSE

Okay, det var så så meget, jeg har fået nedfældet. Filmen er okay glimrende, men ikke noget neglebidende gysermesterværk. Men som tv-film er den fin nok. Den kunne være bedre, og den kunne være dårligere. Klichéerne står desværre i tykke lag. Mere senere - måske. 

Ny KOMIKLEX på vej!

Man skal som bekendt aldrig sige aldrig. Jeg havde for længst afskrevet, at der nogensinde ville komme en ny opdateret udgave af opslagsværket KOMIKLEX (fordi den slags trykte sager hurtigt bliver forældede i disse internet-tider), men forlaget Zoom har netop meldt ud, at de udgiver en ny, opdateret udgave til næste sommer! Wauw!

Jeg fik aldrig købt den seneste, der kom, men jeg har den første, og jeg havde den med det gule omslag (som desværre forsvandt, da min fætter Ronny forsvandt - han havde nemlig lånt den!).

En enkelt anke må være navneskiftet. Jeg må indrømme, at jeg faktisk er ret konservativ, når det gælder det med at ændre titel på gamle sager. Hvorfor skal den nu hedde "Serieguiden"!? Med cirka 45 års historie burde man holde fast i det gamle navn.

 

Forlaget Zooms opslag om udgivelsen på facebook:

Der har længe været et ønske om et opdateret tegneserieindeks siden Den store komiklex udkom i 2006.

Den er nu under udarbejdelse med titlen SERIEGUIDEN, og dækker perioden 1847 til 2024.

Bogen er skrevet af Henning Visti Rasmussen, der har stået for samtlige udgaver siden den første udkom i 1982.

Indekset bliver på omkring 700 sider med mange farvegengivelser af forsider og vil udover lister med tegneserieudgivelserne også indeholde et indeks med en oversigt over danske forlag i det omfang det har været muligt at spore dem.

I modsætning til tidligere udgaver vil Serieguiden ikke indholde foreslåede priser på antikvariske serier. Vi har skønnet, at prissætninger ret hurtigt ændrer sig og at de anslåede priser meget hurtigt vil blive forældede.

Serieguiden udgives af FORLAGET ZOOM i samarbejde med FORLAGET SERIEKLUBBEN med redaktion af Thomas Berger.

Serieguiden vil blive delvist reklamefinansieret og vi har endnu ikke kunnet sætte en udsalgspris.

Forventet udgivelse juni, 2025.

NB Forsiden er ikke endelig.

LINDA LOVELACE FANCLUB (DR, ca. start-1990'erne) interview af Gritt Uldall-Jessen + 1 livenummer

Engang for mere end tre årtier siden sad jeg klar med fingeren på videomaskinens optagerknap, da Danmarks Radio kørte et ungdomsprogram med en blandet landhandel. Jeg tror, at programmet var "Transit", og hvis dét er korrekt, må det have været engang i første halvdel af 90'erne - det siger Wiki i alt fald. Men det kunne for så vidt også have været engang mellem 1986-88. Jeg er slet ikke sikker - det er åh så længe siden. 

Og den pågældende aften bragte man et interview med to medlemmer (Danny Larsen og Michael Christiansen) fra det for mig totalt ukendte danske punk/garagerock-band LINDA LOVELACE FANCLUB. Gruppen spillede et covernummer af SORT SOLs "Pinocchio Loose" (så vidt jeg kan se, var det Peter Peter fra Sort Sol/Sods, som de havde med på guitar ved koncert) og blev derefter interviewet af Gritt Uldall. Jeg husker, at jeg syntes, hun var vældig cool og dengang tænkte, at hun måtte være totalt tilknyttet undergrundsscenen i København. Var hun? Jeg aner det ikke. 

Min ven Google fortæller mig, at hun har drevet det vidt med teater og performance og den slags. Vist også nogle film. Bemærk det øjeblik i interviewet, hvor hun bryder sammen af grin, da de to bandmedlemmer begynder at snakke om blowjobs i filmen Langt ned i halsen med Linda Lovelace. Jeg fandt i øvrigt et ex-rental videobånd med Linda i en byttebiks engang i midten af 90'erne. LINDA AND A DOG hed båndet. Og jeps, det var stort set handlingen i den korte film: Linda Lovelace blev kneppet af en stor hund! Senere tog hun jo afstand fra hele sin tid i branchen. Jeg husker, at jeg tilfældigt så et indslag (også fra engang i 90'erne) i et norsk nyhedsprogram om, at Langt ned i halsen skulle vises i Norge for første gang (fordi den slags var forbudt i gamle dage deroppe i højlandet modsat hernede i lavlandet). Hun stod uden for biografen og råbte ad folk (mænd), der skulle ind at se filmen: "Kan du godt lide at se kvinder blive voldtaget!?" (om end på engelsk). Hun var ikke tilhænger af sin egen fortid, må man sige. 

Med hensyn til Linda Lovelace Fanclub, så aner jeg som sagt stort set intet om gruppen. Der findes næsten ingen info på internettet - jeg kan i alt fald ikke findet noget. Hvor længe eksisterede de? Udgav de nogen plader? Eller kassettebånd? Findes der bootlegs? Og hvad med medlemmerne? 

Den glimrende blog Dansk Punk (1977-82) har en kommentar fra Danny Larsen om sangeren Franz De Zaster, som ifølge Danny var med i gruppen på et tidspunkt. Men det er stort set også alt, jeg har fundet. 

NB: Jeg ser, at videoen på YouTube er mere mørk end min egen udgave. Desværre lader det ikke til, at man kan skrue på lysindstillingen på YouTube, og videoen er for stor til at uploade direkte her til bloggen. Men det går sgu nok!