At genhøre KUKL på Roskilde Festival 1985 efter fire årtier!

 

I starten af 80'erne havde jeg opdaget ny-rocken. Nej, ikke ny rock, men ny-rock. Grupper, som spillede rockmusik, som var mere sær og underlig og med skæve toner og nogle gange u-toner.  Og et af disse fede bands var KUKL fra Island. Gruppen havde to sangere, en ung mand og en ung kvinde. Specielt kvinden var særdeles sært dragende (og også bare sær - sagt positivt). 

Jeg var så heldig at opleve gruppen, da de spillede på Roskilde Festival i 1985. 

Jeg faldt netop tilfældigt over et upload af koncerten på YouTube. Og ærlig talt, det er lidt vildt at genhøre noget efter så mange år. Koncerten foregik i et af de små telte på festivalen, måske endda det telt som cirka dengang var blevet oprettet til netop ny-rock-grupperne. Den unge islandske sangerindes optræden var virkelig et syn for guderne. Hun var sær, vild og stærkt indtagende. Det her var langt fra de sangerinder, som ellers var mega-populære i Danmark dengang (og som jeg selvsagt spyttede på. Well, mentalt i hvert fald). Koncerten foregik om eftermiddagen, og jeg husker, at en anden fyr, der stod lidt til venstre for mig, på et tidspunkt vendte sig og sagde: "Jeg er forelsket". Jeg svarede ham selvsagt: "Det er jeg også". Hva' fa'en mon der blev af den sære og charmerende sangerinde senere hen? Måske er hun hjemmegående husmoder ude i glemslens mørke i dag (no, not really. Jeg antar, at du har gennemskuet, at der er tale om Björk). 

Jeg faldt som sagt netop over et upload af koncerten på YouTube, og der er også et download-link (vist nok i bedre kvalitet, end blot at downloade lyden fra videoen). Optagelsen er ifølge infoen remastered, og ja, den lyder slet ikke dårligt. Jeg må indrømme, at jeg ellers ikke orker at lytte til bootlegoptagelser mere. Gamle optagelser fra koncerter foretaget med en lille bedre walkman ("bedre" fordi disse små båndafspillere rent faktisk for det meste ikke kunne optage, men blot afspille bånd). Jeg har hørt ufatteligt mange af disse i gamle dage. Optagelser, hvor man nogle gange skulle gætte sig til, hvilket nummer der overhovedet blev spillet. Optagelser, som man absolut kun kunne lytte til, hvis man var seriøs fan (fordi de ofte lød som lort). Men denne er som sagt glimrende.    

Noget, som jeg naturligvis havde glemt, var, at den mandlige sanger, Einar Örn (gætter jeg på, at det er), giver sig i kast med det danske sprog halvvejs inde i koncerten. Jeg antager, at de stadig blev tvunget til at lære den gamle kolonimagts germanskklingende gloser på Island i 1985. Gør de stadig? I have no idea. Einar får i alt fald sagt, at det næste nummer er en grøn Tuborg - og at vi alle sammen faktisk er en grøn Tuborg.  

Ovenfor: Plakaten fra 1985 (lånt fra en webside med info om festivalen gennem årene). Klik på den, så du kan ærgre dig over alle de fede alternative bands, du ikke fik set dengang (jeg fik sgu heller ikke set alle dem, jeg ville, hvilket jeg selvsagt kunne sparke mig selv i hovedet over i dag). 

I. C. LAURITZEN ryger ud med badevandet. Nye folk overtager FILMREDAKTIONEN!

 
For et par årtier siden kørte jeg en sektion med titlen "Nyheder - grønne af mug" i mit eget snoldede (snottede?) filmblad, og ovenstående programomtale må siges at kunne høre hjemme i dén sektion! 

Endnu et (digitalt) udklip fra TV-Bladet fra januar 79 (se forrige indlæg). Søndag aften 28. januar 79 bragte DR et afsnit af filmprogrammet "Filmredaktionen" - denne gang med nye værter. Gennem næsten 20 år (ifølge bladet) havde den legendariske tv-anmelder I. C. Lauritzen præsenteret de nye biograffilm for seerne. Jeg husker rent faktisk at have set hans præsentationer af THE GODFATHER og DJANGO! Men ikke om jeg husker disse "nye", unge værter, som overtog programmet, da I. C. Lauritzen stoppede i starten af 1979. Hvor længe holdt de mon? Var de gode?  Hvad blev der af dem? Husker nogen af læserne dem?

(Scan: 300 pdi)

TV-Bladet nr. 4, januar 1979

 

En sjælden gang finder jeg et par sladderblade i genbrugen. Modsat bøger og tegneserier er der jo stort set intet samlermarked for disse sager. Og hvis man alligevel skulle forsøge at finde slige smuds, så må det siges at være et langt og sejgt træk (og ja, det har jeg skrevet gentagende gange før, høhø). Og med hensyn til Billed-Bladet render man ind i endnu et problem, når og hvis man skulle være så heldig at falde over nogle eksemplarer: Modsat ugebladet Se og hør, som lod tv-programmet være del af selve bladet (man skulle vende blade og læse bagfra - det skal man muligvis stadigvæk; det er år og dag siden, jeg har købt et nyt Se og hør), så lavede man hos Billed-Bladet det fif, at man trykte TV-Bladet som selvstændig del. En del, som var nem at hive ud af bladet. Tv-programmet havde både sin egen hæfteklamme og var i mindre format end resten af bladet (ca. 24 x 24 cm). Problemet her - altså en samlers problem - er, at selv om man skulle finde numre af Billed-Bladet, så er det ofte UDEN tv-delen, eftersom folk tog tv-programmet ud og senere smed det ud, når ugen var omme. 

Fornyligt var jeg dog så heldig at falde over et eksemplar fra 1979 (jeg gik i 8. klasse!), som både var i god stand og som havde tv-tillægget i midten. Ja, ja, jeg forstår godt, at gængse filmsamlere, som læser med her, kan have svært ved at se fidusen eller glæden ved at finde et skide indlæg fra et gammelt Billed-Bladet. Jack, Billed-Bladet, for satan da!! Men altså, når man "forsker" lidt i sin egen fortid foran tossekassen, så er den slags gamle tv-programmer guld værd. 

Her nedenfor ses omtale af mandagens udgave af Muppet-show ... som så ifølge teksten alligevel ikke ville blive bragt (!). Man kan undre sig over, hvorfor søren man så overhovedet bringer omtalen af programmet og billedet. Men svaret er nok det, at forberedelsen af den slags trykte blade dengang var pænt længere end i dag. Og det var før, noget som helst blev sat op på en datamat. Men hvorfor man havde tid til at skrive, at programmet ikke ville blive bragt, men ikke havde tid til at slette resten af teksten eller bringe et andet billede, må guderne vide. Måske havde Danmarks Radio ikke annonceret, hvad man ville bringe i stedet. Jeg var som så mange andre naturligvis fan af Muppet-show'et. Indtil for nogle få år siden var det ret umuligt at se hele serien, da kun dele blev udsendt på dvd og ofte i redigeret form (det sædvanlige nonsense med musikrettigheder). Men for et par år siden blev hele svineriet (næsten) lagt op til streaming på Disneys kanal (der mangler stadig et par afsnit). Der skulle også være komplette dvd- og blu-ray-bootleg-"udgivelser" ... til 100 dollars og i dén dur. Jeg ejer intet af det, men "minderne har vi da lov at ha'"

Og her nedenfor endnu en tv-serie, der blev fulgt med i i huset på Vinkelvej: Anna Karenina (dvs. udgaven fra 1977 - den er indspillet de første 20 gange i årenes løb). Jeg havde fuldstændig glemt den serie. Den findes heldigvis på dvd (og sikkert også på YouTube). Senest (i 2016!) har tyske Pidax udsendt den på dvd (med engelsk lydspor). Var den god? Sorry, jeg har fuldstændig glemt den - bortset fra hende i hovedrollen. 

Endnu en serie, jeg havde fuldstændig svedt ud, er den tyske En mands stræben. Jeg huskede hovedpersonen, men ellers ... nada. 

Her er dog en serie, som ligger godt ankret i hukommelsen til trods for, at jeg ikke har set den i mange år: Den gamle! Serien med Köster kom i 100 afsnit, men fortsatte derefter med andre "gamle" kriminalkommissærer. Den kører vist nok stadigvæk i Tyskland. 

Forside til det pågældende Billed-Bladet. Hovedhistorien var, at Gustav Winckler var blevet dræbt i en trafikulykke. Mange sider med kommentarer fra mange kendte - og referat af eftermiddagen hvor den afdødes 85 år gamle moder fik nyheden! Foto af bilvraget og det hele. Han havde ingen sele på, fortæller teksten, og spekulerer i, om det ville have hjulpet. Sladderpressen anno 1979. 

(scans: 300 dpi)