WOMAN IN GOLD aka DIE FRAU IN GOLD aka KVINDEN I GULD (BBC Films, Simon Curtis, England 2015)
Jeg stod nede i Røde Kors forleden og havde den velkendte kløen efter at købe nogle film. Man skal helst have noget med hjem, når man har været i genbrugen. Og lige den her dag (som så mange andre dage) var der sgu ikke een eneste horrorfilm, eller anden cool genrefilm, i de kristnes købmandsbutik for fattiglemmer, som havde egentlig reel og sand interesse for yours truly. Og så må man jo finde noget andet.
Jeg var dog heldig og fandt en stak sådan-nogenlunde-muligvis interessante film. En af dem var WOMAN IN GOLD, eller Die Frau in gold, som coveret proklamerer på denne tyske dvd. Man ser jo straks, at Helen Mirren er med. Hende kender man jo mest som hårdkogt engelsk politikvinde i serien "Mistænkt" (aka Prime Suspect) fra 90'erne. Men så staver man sig gennem det tyske plotreferatet på bagsiden: Gammel jødisk kvinde og ung jødisk sagskærer (fra USA) drager til Østrig for at bekæmpe nazismen og få deres maleri tilbage, 50 år efter krigen sluttede. "Yay for en handling". Gaaab si'r jeg bare. Eller det gjorde jeg i alt fald i Røde Kors. Jeg købte som sagt filmen alligevel, men det var nu mest pga. Helen Mirren - og så for at give filmen (helt sikkert et makværk) en chance alligevel. Et par timer senere og jeg havde ændret holdning. Kvinden i guld viste sig at være ganske glimrende. Helen Mirren og Ryan Reynolds er begge glimrende, og selv om filmen ikke just er action-action-action, endsige har nogen som helst horror i sig, så er filmen spændende nok alligevel. Og frau Mirren spiller jo altid allerhelvedes godt.
WOMAN IN GOLD bygger på en sand historie fra det virkelige liv. På disken er der korte interviews med virkelighedens medvirkende (bl.a. taget fra en længere dokumentar, som vi IKKE får med i bonusmaterialet, desværre).
Jeg forventede et kedeligt drama, hvor jeg højst sandsynligt ville gabe kæberne af led, men selv om filmen handler om noget så "simpelt" som et skide drama om at få en maleri, som Ade og hans kumpaner stjal under krigen, tilbage, så viste det sig, at dette "kedelige" makværk alligevel var fint underholdende. Og det til trods for, at der ikke var een eneste voldsscene i hele filmen. Min tyske dvd så glimrende ud og indeholder både det amk. lydspor og tysk dub. Jeg har inden anelse om, hvorvidt der findes en dansk udgivelse, så det må du selv finde ud af. Men altså, Kvinden i guld kan sagtens ses.