"Den gamle", "Gerningsstedet", "Derrick", "Kriminalkommissæren".
Når jeg husker tilbage på disse serier ligger de godt ankret i hukommelsen i en sådan grad, at jeg fantaserer om, at Danmarks Radio må have kørt dem i een uendelighed. Men Politikens "TV i 70'erne" fortæller, at "Derrick" blot blev vist seks gange tilbage i 1977 og "Gerningsstedet" fem gange i 75. "Den gamle" kørte så til gengæld med 13 afsnit i 79 (og fortsatte muligvis i 80'erne - den info er selvsagt ikke med i bogen om 70'erne).
Ingen af dem overgår dog "Kriminalkommissæren", som DR viste i første halvdel af 70'erne; dén blev vist hele 35 gange! Sjov nok har jeg næsten glemt den (omend vi så den i mit barndomshjem. Vi så det hele af den slags!).