Friday, 22 March 2013
Undergrundsredaktør raser: Så smid dog de inkompetente idioter på porten!
Normalt er det ikke om dansk nyhedsstof, jeg poster her på bloggen, men jeg linker alligevel lige til denne artikel, som handler om et Martin Krasnik/Lars Hedegaard-interview på DR2 i søndags. Artiklen er god, og det samme er så sandelig interviewet (Se det endelig! Jeg embedder det forneden). De usle danske journalister burde ærlig talt læse gamle numre af STAY SICK! og lære, hvordan kritisk/god/velskreven/selvglad [mental note: Jack, husk at slette det sidste der, før du poster det her!!] journalistik skal laves! Man må jo næsten mistænke Krasnik for at være gammel SS-læser. ^_^
Hvis jeg havde en femøre for hver gang, jeg har råbt: "så smid dog den inkompetente idiot på porten!" ad mit TV i vrede over en journalist eller nyhedsoplæser på DR og TV2, så ville jeg sgu ha' en ordentlig stak femører (ikke at jeg kunne bruge dem til noget, forstås).
Thursday, 14 March 2013
10 år uden sygdom
Desværre ikke i den rigtige verden, men det er i år 10 år siden, det sidste nummer af STAY SICK! udkom. Bladet var et fanzine om primært psykotroniske film (og anden popkultur) udgivet af yours truly. Fra 1999 og frem til 2003 kom der i alt fem numre, det første var nr. 0 og det sidste var et dobbelt-nummer (dog uden dobbeltnummerering). Det er nu ikke helt rigtigt, at der ikke er kommet noget senere, for for et par år siden postede jeg her på bloggen al materialet til det, der skulle have gjort det ud for nummer 5 (link i bjælken ovre til højre).
Jeg havde egenligt glemt, at der var gået så længe, indtil en af dem fra tegneseriefanzinet NØRD NYT spurgte, om jeg ville bytte det nye NN for et ex af SS. Jeg havde samme aften opdaget (via deres facebook-side), at der sørme var udkommet et nyt nummer af NØRD NYT, hvilket er helt utroligt, eftersom dét fanzine også har eksisteret, siden Kim Larsen var en vred ung mand. Okay, jeg overdriver, men NN har sgu været her rigtig længe og det er fa'me godt at se, at nogle af de andre aktører på den gamle fanscene også holder stand mod overmagten (jeg er ikke sikker på, hvad det er for en overmagt, men det er vel også ligemeget, bare gi' den fingeren!!).
For at sige det, som det er, så har de sgu været bedre til at sparke deres egen røv i gear og få nye numre på markedet, end undertegnede. Jeg har iø engang anmeldt et NN i SS, ligesom en af deres redaktører (Lars Skovmand) skrev et indlæg til SS, og den der idé med at vedlægge gratis gaver var også noget, jeg havde tyvstjålet fra dem. Jeg har dog aldrig hældt urin i bladet som "gave" (i et nummer af NN var der tis-dråber af tegneren JOHN BYRNE! Haha).
Nå, men hvorfor så dette indlæg? Tja, ikke nogen anden grund, end at nævne de 10 år. Der er ikke noget nyt nummer på trapperne og jeg vil ikke forsøge at sælge gamle blade. Faktisk kan det heller ikke lade sig gøre, da alle de gamle numre er helt væk (bladets eneste abonnent - bortset fra Cinematekets Bibliotek, som også har abonnement, men de er jo ikke en rigtig person! - gennem næsten alle årene, Mette Trier, har dog lovet at hjælpe med noget genoptryk, så hurra for det! Eller måske ryger de bare ud til noget PDF-download, lige som Henrik Larsen har gjort med OBSKURIØST). Nr. 4 er der cirka 15 ex tilbage af, men de er ikke hæftet sammen. Min hæfte-teknik må iø have været meget bedre dengang for et tiår siden. Da jeg i eftermiddags skulle lave to numre (altså fire blade da de som sagt var dobbelt) tog det mig fanderme en halv time mindst bare for at få de lortesider hæftet sammen.
En almindelig hæftemaskine kan simpelthen ikke klare 16 ark på een gang! Jeg endte med at have en halv æske bøjede hæfteklammer på gulvet og stak hul på tommelfingeren to gange, så blodet væltede ud (nogle skide stykker papir kan hæfteklammerne ikke klare, men at bore sig helt ind til knoglen går helt uden problemer. Fnys!). Check fotografierne af de gamle sider her.
Tak til alle de gamle læsere, der fulgte med i de tidlige dage. Tak til anmelderne (jeg har aldrig fået EEN ENESTE dårlig anmeldelse af bladet!!!), ikke mindst d'herre Ovesen og Vang på UNCUT.DK. Og tak til dem, der utaknemmeligt i snart mange år har plaget mig med at udgive noget nyt.
Saturday, 9 March 2013
Old-skool videoboks
Det her ser man ikke så tit; En dansk "boks-udgivelse" med en TV-serie! Der findes flere, men det er faktisk den eneste, jeg selv er i besiddelse af. TV-serien er MICHAEL MANNs Crime Story fra Juno Media. Hvor god den er, skal jeg lade være usagt, jeg nåede vist kun at se 10 minutter, før jeg skvattede i søvn - men okay, det var nu vist mere på grund at reel træthed, end seriens egentlige kvalitet (eller mangel på samme).
Saturday, 16 February 2013
Farligt Venskab endelig på dansk dvd

Ungdomsgyseren FARLIGT VENSKAB fra 1996 er endelig blevet udsendt på dansk dvd! Faste læsere vil naturligvis vide, at når jeg pointerer, at det er tale om en dansk dvd og ikke bare dvd, så skyldes det naturligvis, at filmen allerede findes på en dvd fra Hongkong. Ja, jeg sagde Hongkong! Og det er endda en udgivelse fra det gamle kung fu-selskab Ocean Shores!
Den nye dvd kan bl.a. fås billigt fra cdon.dk, men om jeg vil købe den er nok tvivlsomt. Jeg ejer trods alt den hongkong'ske udgivelse, som udemærker sig ved at have store fastbrændte kinesiske og engelske undertekster. Der er også en trailer (ligeledes med fastbrændte tekster). Billedet er i letterbox og ser pænt ud, der er altså ikke tale om "vhs-kvalitet", som sælgeren ellers skrev.
Hvorvidt der er noget nævneværdigt ekstramateriale på den nye dvd, aner jeg ikke. Cdon nævner ikke undertekster, som, hvis ellers det er sandt, er for dumt. At smække danske undertekster på af hensyn til døve bør være selvsagt. Men lad os nu se, det kan være, cdon blot har glemt at nævne dem.
Jeg så iø filmen for første gang forleden og den er ganske udmærket. Ulf Pilgaard gør det godt henholdsvis i rollen som gal videnskabsmand og burger-ædende skoleelev fra 9. klasse.
Ud over HK-dvd'en har Ocean Shores også udsendt FARLIGT VENSKAB på video-cd (vcd) i den gamle britiske kronkoloni, og jeg har ladet mig fortælle, at der også findes en vcd-udgivelse i Thailand - dubbet til Thai! Ovenfor ses HK-vcd'en. Filmens engelske titel er Body Switch.
Wednesday, 30 January 2013
CUT-THROATS NINE på 35mm i Husets Biograf!!!
For første gang nogensinde kan du opleve den mest nihilistiske og dystre western CUT-THROATS NINE (1972) i Danmark. Filmmagasinet eXtase og Husets Biograf inviterer indenfor i mørket og viser en ultra sjælden engelsksproget 35mm kopi den 2. og 3. februar 2013.
Dødsdømt mission
CUT-THROATS NINE er fortællingen om et militærkavaleri, der eskorterer en vognfuld kriminelle over sneklædte Rocky Mountains til Fort Utah. Vognen bliver imidlertid angrebet af banditter – kun sergenten (Robert Hundar), hans unge, smukke datter (Emma Cohen) samt syv sadistiske mordere overlever og de efterlades uden vogn og heste. Sergenten indleder en farefuld rejse til fods, hvor han skal tage sig i agt for de fodlænkede rovmordere, der bare venter på et fejltrin, så de kan kaste sig over ham og datteren. Sergenten er ikke blot besat af at få morderne bag lås og slå, men også af at finde frem til, hvilken af de syv, der voldtog og dræbte hans kone.
Advarsel til folk med sarte nerver
Der er menneskelige ekspeditioner, som er dødsdømte – en film som Herzogs AGUIRRE: THE WRATH OF GOD popper omgående op på nethinden. Et andet eksempel er CUT-THROATS NINE. Her hænger der ligeledes en dommedagsstemning over missionen, hvor det er alle mod alle, i en kamp for overlevelse, i det barske landskab. Den dystre atmosfære krydres med en række grafisk udpenslede scener, hvor det røde blod blander sig med den kridhvide sne. Som et gimmick ved den amerikanske premiere på filmen, i de tidlige 70ere, blev der uddelt terrormasker møntet på folk med sarte nerver! Så er biografgængerne i Huset advaret!
Genindspilning med Mads Mikkelsen!
I 2010 kom det frem, at CUT-THROATS NINE skulle genindspilles med ingen andre end Harvey Keitel og Mads Mikkelsen i hovedrollerne! Siden har der været stilhed omkring produktionen, som ganske givet ville blegne i forhold til originalens brutalitet, men det kunne alligevel være lidt interessant at se en så obskur lavbudget western genindspillet med kendte ansigter på rollelisten. Artikel omkring CUT-THROATS NINE genindspilning i Ekstra Bladet
CUT-THROATS NINE (original titel: Condenados a vivir) er en spansk produktion fra 1972 instrueret af Joaquín Luis Romero Marchent.
CUT-THROATS NINE vises i Husets Biograf i Magstræde lørdag d. 2. februar kl. 19:00 og søndag d. 3. februar kl. 16:00. Entré 50 kr.
Vi ses i mørket!
THE PLUMBER (1979) Peter Weir, Australien
Jeg købte for nyligt en engelsk DVD-udgave af gyserfilmen THE PLUMBER, som Peter Weir lavede til australsk TV i 1979. Filmen er ude på dansk lejevideo fra Juno Media under titlen "Terror". Jeg har endnu ikke set den, men traileren ser bestemt ubehagelig ud på en klaustrofobisk måde. Kan den gå for at være en home-invasion-film? Eller skal der være voldspsykopater i bedste CLOCKWORK ORANGE-stil, for at det tæller? Hmm, jeg er ikke sikker.
Ikke overraskende ser det danske videoomslag meget bedre ud end DVD-coveret. Tak til Uncut.dk's gamle medredaktør Thure Munkholm for fotoet. Den engelske DVD kan fås fra Amazon til £18. Hvis man køber en brugt (ligesom jeg gjorde), kan man lige nu få den til 0,01 pence!!! Inklusiv porto blir det lige omkring 12 kroner.
Thursday, 24 January 2013
Ny blog: "Nyt fra Vestfronten"
Endnu en ny blog har set dagens lys og endnu engang er der (heldigvis) tale om en niche-blog. For nyligt præsenterede jeg Søren Jacobsens nye western-blog, RYGENDE REVOLVERE, og her er Niels Hansens krigsfilms-blog NYT FRA VESTFRONTEN.
Danmark har jo allerede een blog, der skriver om krigserter, men forskellen er, at hvor den første stort set udelukkende interesserer sig for B-film, som forgår i Vietnam og som er filmet på Filippinerne, så er Niels' blog dedikeret til Anden Verdenskrig. Med de få posteringer, der allerede er oppe nu, er det vist klart for enhver, at det er noget nemmere at samle på krigsfilm om Anden Verdenskrig!
Flotte dvd- og blu-ray-udgaver af filmene modsat de usle, gamle, slidte, sjældne (og megadyre!) videobånd fra Grækenland eller Japan, vi er nødt til at opstøve ovre på DA VIETNAMKRIGEN RASEDE... PÅ FILIPPINERNE. Haha. Niels er iø en af de sure mænd, der står bag De Gnavne Filmnørders podcast. Held og lykke med bloggen, Niels.
Sunday, 20 January 2013
Jack J's 70'ere: MCCLOUD
Den "hemmelige" serie, jeg nævnte i sidste indlæg, at jeg købte komplet fra cdon sammen med ZARENS KURÉR, er såmænd MCCLOUD!!! En serier, som jeg også sad og så i 70'erne, da den kørte på DR. Det var dengang faktisk een af de serier, jeg elskede mest (han var jo kowcoy!) og jeg har i årevis gerne ville gense den. Holder den, eller er den for kitch!? (og burde det være Søren, der skrev om den? Kan den gå for at være en western-serie???). Jeg huser stadig vagt at sidde og se første episode, da den rullede over skærmen. Jeg valgte, at skrive om den ovre i den engelske afdeling. Go here. ^_^
Friday, 18 January 2013
Jack J's 70'ere: ZARENS KURÉR
BEMÆRK: Jeg får fra tid til anden henvendelser fra folk, som spørger, om jeg kan være behjælpelig med en kopi på dvd-r af en film eller (specielt) en TV-serie, som jeg har omtalt på denne blog. Specielt ZARENS KURÉR er populær. Jeg forstår udmærket godt interessen, men jeg kan desværre ikke hjælpe. Selv med gamle næsten glemte TV-serier kunne jeg pådrage mig en masse ballade, hvis jeg begyndte at sælge kopier på dvd-r. Så nej, den går ikke. Og der gøres ikke undtagelser.
Det er naturligvis surt, at mange af disse film og TV-serier ikke genudgives på dvd eller blu-ray. Jeg kan kun anbefale, at man googler lidt rundt. Ofte findes der uploads på YouTube eller såkaldte grey market-sælgere (gerne i USA), som har kopier til salg. Der ligger rigtig meget på YouTube. Jeg kan anbefale en gratis downloader, der hedder Youtube-DLG.
Så I Jules Vernes' ZARENS KURÉR ("Michael Strogoff", Frankrig/Tyskland, 1975) da den kørte på dansk tv??? Jeg har netop købt den!!! Jeg sad og så den i 70'erne og husker den som rigtig god (men jeg husker INTET fra den!). Jeg har netop checket Politikens "TV i 70'erne", som siger, at den blev vist på Danmarks Radio i 1979 og rent faktisk kniber den sig lige ind i 80'erne; det sidste afsnit blev nemlig sendt d. 1. januar 1980!
For ca. 5 år siden genudsendte TV2 Zulu den i deres Tømmermands TV-serie, men jeg missede den. I det sidste års tid har jeg søgt den flere gange uden held. End ikke bootlegs på forståelige sprog er dukket op. Tysk Amazon har en DVD-udgave, men brugerne på sitet siger, den er klippet mange steder og slutningen er ændret. Der er også en fransk DVD, som er uklippet, men kun på fransk. Jeg husker IKKE, hvilket sprog, den blev vist på i sin tid på dansk TV (muligvis var det faktisk tysk! En dansk bruger på YouTube nævner under en video, at han husker, der blev talt tysk. Men det kan jo selvfølgelig være forkert). TV2 Zulus udgave var på fransk. Jeg har naturligvis også checket, om der skulle være en dansk udgave, men uden held. Titlen gav heller ikke noget på CDON eller hos Videonetto.
Men så her forleden... jeg husker ikke, hvordan jeg søgte... måske det var på instruktørnavn... så dukkede den sgu fanderme alligevel op på CDON... men med titlen stavet på svensk/norsk; Tsarens Kurer!! Der er nemlig udsendt en interskandinavisk version, som helt u-typisk ikke inkluderer Danmark! Den har norske og svenske undertekster, men ikke danske. Heldigvis er der tale om den franske udgave. Jeg har netop bestilt den. 100 kr. + porto. Jeg bestilte også en svine-dynge andre DVD'er, som alle er fra den samme serie, en serie, jeg også husker fra 70'erne og som helt usædvanligt KUN findes komplet i Danmark. Mere om den senere.
Hele stakken blev 700 kroner (for i alt 8 sæsoner sammenlagt). Både billigt, men... 700 dask er naturligvis 700 dask. Jeg ønskede bare ikke at gå glip af disse ting (og jeg sørgede for at betale MED kort og MED det samme!!). Jeg har på fornemmelsen, at mange af disse nye skandinaviske/danske komplette DVD-udgivelser af gamle TV-serier udgår ret hurtigt og når de er væk, er de væk. Det er som om, de lokale videoselskaber regner dem for billigt stads, som de forsøger at tjene lidt på, men ikke gider ofre penge på genudgivelser eller store oplag. Trist. Man skal sgu være om sig for at sikre sig disse ting. Men nu har jeg altså scoret ZARENS KURÉR (og den anden hemmelige serie). Whoo-hoo!
PS: Hvis du ikke har læst denne blog så længe, så vil jeg opfordre dig til at læse dette gamle indlæg, hvor jeg gør rede for, hvordan det virkelig var at leve i Danmark i 70'erne!
Sunday, 13 January 2013
Jack J's 80'ere: GUYANA TRAGEDIEN
Det er sgu længe siden og med mange af disse brudstykker fra en barn- og ungdom brugt foran Danmark Radios tossekasse ligger ofte tilbage i hel- og halvglemte (eller hel- og halvbevarede) brudstykker. Nogle gange er det blot enkelte scener, der er bevaret i hukommelsen.
Med "Guyana tragedien" var der to scener, jeg huskede; En nedskydningsscene på en flyplads hen mod slutningen og scenen af de døde, der lå spredt, efter de begik selvmord (jeg antar, at alle kender til Jim Jones-historien og dette er således ikke nogen spoiler). Jeg havde egentligt glemt serien, indtil en bekendt for et par år siden spurgte efter den, han havde nemlig også siddet og set den dengang i 1981.
Jeg fandt den heldigvis hurtigt. Desværre er mange af disse TV-perler fra 70'erne og 80'erne aldrig udsendt på video eller DVD, men "Guyana tragedien" er udsendt på både VHS og DVD i USA. Flere gange på DVD af forskellige selskaber endda. Desværre er ingen af udgaverne i særlig god stand, men efter at have læst tusindvis af sirligt nedskrevne noter fra andre samlere, har jeg fundet den DVD-udgivelse, der er den bedste; En enkelt-DVD-udgivelse fra VCI Entertainment. Den kan købes billigt på Amazon.com her.
De to andre udgivelser er henholdsvis fra Alpha Home Entertainment og Reel Enterprises. Ifølge Amazon-brugere skulle Alpha-udgaven være klippet med 6 minutter og have forfærdelig billedkvalitet. Reel-udgaven er på to DVD-R og udover, at den også har forfærdelig billedkvalitet, har den et logo fra videoselskabet ("RE") gennem hele filmen.
De få, der har sammenlignet udgivelserne, siger VCI-udgivelsen absolut er den bedste. Billedet ser ud som er det hentet fra et TV-masterbånd og overførslen er noget grov i det, men DVD'en kan absolut ses. Måske tilfører den rå kvalitet endda en dokumentarisk tone til oplevelsen, når man ser serien.
Da jeg endelig satte mig for at gense "Guyana tragedien" havde jeg fra starten besluttet at se det hele ud i een køre. De to afsnit varer sammenlagt 187 minutter, men selv med en løbetid på over tre timer blev serien på intet tidspunkt kedelig. Jeg vil her ikke gå i dybden eller egentligt anmelde, men serien er næsten en who's who af psykotroniske skuespillere. Skuespilpræstationerne er gode og selvom vi taler en biopic lavet til TV her (og den slags er ALDRIG akkurate), så vil jeg bestem mene, at "Guyana tragedien" som dokument er 3000 gange bedre end René Cardona Jr.'s grinagtige GUYANA - CRIME OF THE CENTURY, hvor Stuart Whitman giver den i rollen som en hvid Idi Amin, haha (men misforstå mig nu ret, Cardonas film er en fed exploitatinfilm - men altså bare fuldstændig out to lunch i sine overdrivelser). Filmen er iø ude på dansk exrental, men jeg har den ikke og husker ikke titlen. Mit eget ex er en precet exrental fra UK.
Men tilbage til "Guyana tragedien". Det var ret cool at endelig gense en TV-film/serie, som det er så længe siden, man sidst har set. Jeg mener, jeg er fx også i gang med at gense andre TV-ting fra den periode ("Matador" og "En by i provinsen"!!), men forskellen er, at selvom jeg heller ikke har set disse serier i fuld længde siden førstegangsvisningerne, så har jeg dog set brudstykker, et enkelt afsnit her og der, men med "Guyana tragedien" ligger der cirka 32 års brak ørken mellem de to visninger. Ingen korte clip på noget tidspunkt i den mellemliggende tid. Da serien iø blev vist på Dansk TV i 80'erne er den naturligvis selvskreven til at indgå i Henrik Larsens kommende index over dansk TV i 80'erne.








