Så blev det 2015, hva'behar!!! Femten år inde i det nye årtusinde. Ja, man skal sikkert være et gammelt røvhul for i det hele taget at kalde det det "nye" årtusinde. Tænke sig, der sidder måske en læser derude, som end ikke var født i 1999 - en surrealistisk tanke af dimensioner. Nå, men altså... 2015! Tag lige og tyg på dén!
Jeg husker, HENRIK LARSEN engang skrev i en leder i
Obskuriøst, at det dengang netop begyndte år smagte af science-fiction. Jeg har glemt, hvilket år det var og ditto hvilket nummer af bladet, men det er længe-længe siden. Og nu sidder vi altså her, 16 år efter det år, som jeg havde set frem til i så mange år, nemlig 1999; Fremtidsåret, hvor Månen ifølge den britiske sci-fi-tv-serie
Månebase Alpha skulle løsrive sig fra sin bane om Jorden og fare ud i det ydre rum mod spændende oplevelser - bort fra det miserable liv her på den golde og humørforladte klode. Jeg havde det med at påklistre resten af kloden egenskaberne fra min egen triste verden i barndomshjemmet.
Nuvel, Månen er her stadig (
og jeg har endnu ikke fået genset Månebase Alpha, æv!) og med et teenageår inde i århundredet efter 1999, bør man finde på noget nyt. Eller i alt fald hive fat i noget af det gamle, som enten aldrig blev til noget, eller ikke blev til
ret meget, eller som forblev på skitsebrættet.
Henrik har været i gang med nye numre af
Obskuriøst (og det ER i flertal!) de sidste måneder efter udgivelsen af nr. 13, og nu kommer Nils Markvardsen også med et nyt nummer af
eXtase - det er sat'me 9 år siden, det sidste nummer udkom! (
mere i næste indlæg). Og med alt den zine-aktivitet er det vel også på høje tid, at jeg får smækket et nyt
Stay Sick! sammen.
Jeg har en håndfuld emner, som jeg såmænd har overvejet at dække i flere år og måske er det nu på tide at få gjort noget ved det. Vi blir jo ikke yngre, som Henrik sikkert ville sige. Jeg husker stadig at stå i VideoNetto på Vesterbrogade for mere end 10 år siden, og både Henrik og THURE MUNKHOLM var der, og så siger Henrik: "
Her står vi tre gamle røvhuller", hahaha. Hvis vi var gamle røvhuller dengang, hvad fanden i helvede er vi så nu. Puh-ha, jeg orker ikke at tænke på det.
Begivenheder sidste år fik mig også til at tænke på det der (
gamle kliché-fyldte) med ikke at misbruge chancen, når man får en ny. Kræften tog min far for næsten to år siden og sidste år fandt jeg en stor knude under kravebenet under en barbering. "Ups", tænker man så og ser straks for sig i ånden, at det snart er slut. Hvad skal man gøre med tegneseriesamlingen, hvad skal man gøre med de mange videobånd, og skulle man ikke have... udsendt et nyt
Stay Sick!
Efter nogle scanninger og alt muligt på tre forskellige sygehuse kom nyheden heldigvis, at der "blot" var tale om en udposning på en nerve (som har med nervebanerne ud i armen at gøre). Det var i sig selv røvirriterende og betød, at jeg måtte til Odense og opereres i starten af december og med efterfølgende tre ugers sygemelding og hva' fa'en ved jeg. A
pain in the arse so to speak
(det var højre arm, der efterfølgende skulle bindes op og holdes i ro i tre uge! Tænk dig til resten), men alligevel vand i forhold til det andet. Og nu har jeg et cool 10 centimeters (14 sting) sørøver-ar at vise frem til alle og enhver, hvad enten de gider eller ej.
Jeg overvejer at lave en
Stay Sick!-facebookside, og komme med opdateringer, som arbejdet skrider frem. Men jeg er ikke sikker, om det er vejen frem. Sagen er den, at med alle seks foregående numre (nr 0-4 + det ikke udsendte nr 5) arbejdede jeg på dem i dybeste stilhed. Ingen måtte vide noget. Næsten heller ikke de skribenter, der skulle levere materialet, måtte vide noget! Hvor dette hemmelighedskræmmeri kommer fra, ved jeg ikke helt. Jeg tror, det måske er for ikke at ville annoncere noget, som man så muligvis aldrig får gjort færdigt. Men, hey, det er i øvrigt ikke kun mig, der holder kortene tæt ind til kroppen, når der arbejdes på et nyt nummer, det er der sgu fast tradition for på den gamle danske fanzinescene! Måske vælger jeg bare at poste opdateringerne her. Eller lade være. Hvem ved.
I'm an enigma, som George Corstanza ville have sagt.
PS: Ja-ja-ja, jeg ved godt, at det rigtige første teenageår er 13, men for mig var det 15, som gjaldt, for så måtte man køre på knallert. Senere ændrede de det til 16, og så faldt Sovjetunionen, og Metallica begyndte og sutte røv, men det skider jeg alt sammen på, for i min bog er det 15, der gælder - at du bare ved det!
1960 er samme år, som Mario Bava lavede sin debutfilm, nemlig Djævlens maske aka The Mask of Satan/La maschera del demonio, men jeg er bange for, at Bavas film er hoved og skulder bedre end Polsellis. Dermed ikke sagt, at sidstnævntes er dårlig, men den er bare slet ikke i samme klasse. Plottet er så simpelt, at det har kunnet stå på bagsiden af en tændstikæske - og der har været plads nok til også at skrive indkøbslisten!
Klokken var vel henved halv tre, da jeg smækkede Antonio Bidos giallofilm Kattens ofre fra 1977 på videoen, men ak, cirka halvvejs inde slog Ole Lukøje til og jeg vågnede noget senere et sted i filmen, som jeg ikke huskede at have forladt.
