Sunday, 5 April 2026
VILLA VENNELY-pige i DSB-bladet
Saturday, 4 April 2026
"GRIFFU" - af Tardi & Manchette (Carlsen Comics, s/h, 60 sider, 1982). Endnu en anmeldelse i rækken "Skrevet med venstre hånd på højst 7 minutter"
Plottet er næsten uvigtigt. Ren kliché. Settingen er den samme, som vi har set 100-vis af gange i kriminalfilm fra USA: En privatdetektiv sidder på kontoret, og en dulle kommer ind med en historie, som tydeligvis er en plade. Men hun har pæne ben, så privatsnuden ta'r jobbet og kommer snart til at fortryde det så inderligt. Tæsk hele vejen rundt, dyppelse af sjoveren, kugler i kranier, løgn, latin og endnu flere lamseben med slesk tale og grimme karle med uhensigtsbare planer. You know the drill. Men det her er ikke amerikansk. Det er fransk. Og det er ikke bare fransk - det er Tardi. Mere sarkastisk, mere europæisk, mere 80'er-upolitisk korrekt, mere mørkt og dårlig slutning, end yankeerne kunne forestille sig det fortolket med deres Hollywood-dåselatter og happy-ending-fløde. Og Ole Steen Hansens oversættelse er lige i skabet (eller skridtet). Klart anbefalelsesværdigt - omend almindelige tegneseriefans, der hellere læser Asterix, nok vil klynke over, at det er aaalt for grimt. Personligt elsker jeg Tardis "grimhed" i stregen.
Desværre aldrig genudsendt på dansk, så det er albummet fra 1982, man er nødt til at forsøge at opdrive - hvis man skal have det på dansk. Jeg gætter på, at det findes i nyere udgaver på engelsk.
PS: Og et spark i hovedet til mig selv for at vente så længe med at læse "Griffu"!!!
Sunday, 29 March 2026
Nyt nummer af INFERNO på vej!
BREAKING!Et helt nyt eksemplar af det legendariske fanzine INFERNO er lige leveret fra trykkeriet!Et science fiction special nummer, der udkommer på SCI-FI-CON 2026 i Randers, lørdag den 4. april, kl. 14:30.For første gang er magasinet i farver (!), og redaktør Peder Pedersen har samlet et hold af gamle kendinge og nye kræfter, hvor jeg selv og Jesper Mørch bidrager som både med-redaktører og skribenter:Henrik RytterFrank BraheSteen SchapiroChristian MonggaardOg det er spækket med fantastiske artikler i et ualmindeligt lækkert design!Det er (som sædvanlig) et begrænset oplag, så det er med at holde sig til!Ses næste uge på SCI-FI-CON!
Tuesday, 17 March 2026
"Tårer for Magoon" (Matthias Schultheiss, Interpresse, 1982)
| Et cool plus er albummets indledning. Først får vi en indledning og først derefter kommer titelsekvensen. Den slags sker hele tiden i film og tv-serier, men ikke så tit i tegneserieralbums. |
![]() |
| Trucker-serien på forsiden af Seriemagasinet nr. 295. Billede lånt fra Faraos |
| Schultheiss var bare bedre til at tegne lastbiler end ansigter, hvis du spør' mig! |
| Bagside |
| Kolofon |
Sunday, 15 March 2026
ENDELØSE NAT - doku om MISS B. HAVEN (Torben Skjødt Jensen, DK, 2025)
Og så er man jo blæst lidt bagover af de 10 tons stykker ekstramateriale, der findes på dvd'en. Dét er man fanderme ikke vant til fra Another World Entertainments side!
Set på dvd fra biblo (men jeg har bestemt lyst til at købe den - når den kommer på tilbud). For- og bagside lånt fra AWE's hjemmeside.
Saturday, 14 March 2026
"Hvorfor læser vi tegneserier?" (Samvirke nr. 13/april 1973)
Link til hele bladet i bunden af indlægget (de gode folk på Brugsens blad har scannet og uploadet HELE arkivet fra 1928 og frem ganske gratis. Dét kunne andre danske aviser og magasiner lære noget af!).
AGENT X9 nr. 3 er netop landet i postkassen!
Friday, 13 March 2026
NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (tredie del)
Thursday, 12 March 2026
NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (anden del)
Men her på det seneste har jeg fået lyst til rent faktisk at finde de lækre sager, som jeg aldrig fik fat i dengang (jo, jo, jeg er klar over, at den slags kunne og kan lånes på folkebibliotekerne, men jeg er desværre meget dårlig til at få den slags afleveret til tiden, så det opgav jeg for mange år siden efter nogle enormt store regninger! Jeg er dog så småt begyndt igen for nyligt).
Nå, men i den sidste måneds tid har jeg købt tre kæmpe samlinger fra tre forskellige sælgere via en salgsgruppe for private ovre på facebook. Og jeg nævnte dette selvfølgelig for min gamle redaktørkollega Henrik Larsen, som gerne ville se sagerne. Jeg postede om den første stak i forrige opslag, og her er indholdet af den næste (som er en hel del større end de to andre bunker). Alle albums i denne stak er købt fra samme sælger. Ikke som et lot (som det hedder nu om stunder), men vundet i auktioner over en hel måned. Nogle ting så bare spændende ud og skulle checkes, mens andre (som Tardi) var sager, jeg har søgt længe (f.eks. er "Farvel, Brindavoine" vældig svær eller/og dyr at opdrive!).
Nå ja, og så hænger der i øvrigt en historie til netop denne stak (og sælger): Albummerne er ulæste og stort set i ny stand - SELV OM de er fra 80'erne! (Der er et par af nyere dato også). Sælgeren ringede en aften, og jeg måtte selvsagt lige udfritte ham om baggrunden: Ex-konen havde arbejdet på Carlsen-forlaget og fået et eksemplar af hvert album med hjem. Men selv om hun arbejdede på et tegneserieforlag, så interesserede tegneserier hende åbenbart ikke en døjt (!). Hun ville i alt fald ikke læse albummerne. Manden var heller ikke interesseret i at læse dem (!!). Og da de blev skilt, blev hele baduljen stående hos ham. Han tænkte, at deres børn kunne få dem, når de blev store nok. Men det viste sig, at børnene sgu ikke ville have dem (!!!). Så tænkte sælgeren, at han ville gemme dem til børnebørnene. Men de ville sgu fa'me heller ikke have dem (!!!!!).
Og så begyndte han at auktionere dem bort. Mit held!
Og de fleste blev sat på auktion til små penge. Okay, nogle af dem endte så med at koste kassen. Et De 4 esser-lot gik til 800 kr. til anden side. Jeg tror, jeg havde sat 40 kr. eller i den dur, bare for at være med. Sjovt nok havde sælger også to andre numre fra samme serie, som INGEN var interesserede i, og som jeg fik for nogle få træmønter. Og et Robert Crumb-album måtte jeg desværre se gå til en meget stålsat quinde med pengepungen i orden.
Men altså, vildt at sidde med ca. 45 ulæste/uåbnede albums fra 80'erne. Så er samlerens dilemma naturligvis så, om han bør behandle dem med yderste forsigtighed; læse dem i en vinkel af højst 45 grader, og ihukomme at limen dengang nogle gange var noget lort, som i dag knækker for et godt ord - eller bare flække dem åbne. Hah!
NB: Jeg har tidligere skrevet om Cirkus Jacopo nr. 1 her. Og om De 4 esser nr. 3 her.
NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (første del)
Det er meeeget længe siden, jeg har købt så mange tegneserieralbums, som jeg har gjort i denne måned. I dag har jeg hentet den sidste pakke: 11 albums i fin stand. Det er disse, man ser i dette opslag.
For et par dage siden slæbte jeg også en 12 kg pakke hjem (uff!). Den sidstnævnte pakke (kasse) var stort set alt sammen udgivelser fra danske forlag i 80'erne ... men de stod, som den dag, de kom fra forlaget. Ulæste. Uåbnede. Dertil findes i sig selv en historie, men den må vente (se næste opslag). At finde brugte, slidte tegneserier fra gamle dage er cool nok. Men når man åbner helt "nye" 40 år gamle albums, så er det næsten som at være tilbage i det gamle århundrede. Lugten af det friske papir og tryksværte mangler, men ellers.
De 11 albums her i opslaget er udelukkende af de to tegnere: Alex Varenne og Matthias Schultheiss. Sidstnævnte husker jeg fra Seriemagasinet, hvor hans "Trucker" først blev trykt. Nu fik (vandt) jeg en stak af hans albums på auktion. Yay! Spiffy!!
Alex Varennes serie "Ardeur" derimod husker jeg slet ikke fra 80'erne, men for et par år siden faldt jeg over album nr. 1, og det smagte bestemt af mere. I 12-kg-kassen, som jeg nævnte før, fik jeg de tre første album i serien. Weirdness og fremtids-post-atomkrigs-craziness fra det fantastiske franske forlag Les Humanoïdes Associés! Jeg spurgte sælgeren, som han havde mere interessant i nærmeste fremtid (så man kan lave en bunke isf. at betale fragt flere gange), og han viste mig et par af Ardeur-serien. Jeg spurgte ind til dem, og han tilbød mig hele serien for en vældig favorabel pris uden at skulle kæmpe om dem i en auktion. Sådan! Så er der sgu noget ved at handle!
Ud over nu at eje den komplette Ardeur-serie (selv om bagsiden på album nr. 6, som det ses på fotoet, lover flere albums, så kom der kun 6 - også i Frankrig), så fik jeg også et par af Varennes andre serier. Det lader til, at han ud over Ardeur-serien slog sig på erotiske tegneserier. Måske solgte det bedre. Jeg havde hellere set mere underligt stads i stil med det, man kunne læse i Total Metal (Métal Hurlant på dansk). Men sådan er der jo så meget. Mere i næste opslag.














