Saturday, 28 December 2024
OLIVIA HUSSEY er gået bort
Friday, 27 December 2024
En af 80'ernes og 90'ernes skarpe tv-journalister har sat sit sidste punktum
Jens Olaf Jersild er gået bort. Alt for tidligt, alt for ung. Han var en af de gode, kritiske tv-journalister, som vi desværre har alt for få af i disse år. I dette nye århundrede har vi i stedet "mikrofonholdere". Ja, der skulle sikkert være en eller anden bladsmører derude, som vil være uenig. Men klap hesten, jeg mener naturligvis ikke hele journaliststanden. Men når man (jeg) aften efter aften tænder for Danmarks Radios gamle krikke, "TV-Avisen", og ligeledes andre af DR's aktualitetsprogrammer som "Deadline", "Søndagsavisen", etc, så er det ikke just de kritiske journalistsnuder af Jersilds format, som toner frem på skærmen. Nogle gange får man det indtryk, at reporterne har været i praktik på Andeby-Posten. Jersild var en af de rigtige journalister, hvis man spør' undertegnede. En af dem, der gik til biddet på de udspurgte personager. Når en DR-studievært her i denne vor lidet interessante samtid for eksempel siger til en anden journalist i studiet: "Du er jo 'graverjournalist' på denne sag..." samtidig med, at der ofte ikke præsenteres meget andet, end det som enhver kunne have læst på Wikipedia, så overvejer man endnu en gang at slå over og se en genudsendelse af "Kikkassen" i stedet.
Wednesday, 25 December 2024
Obskuriøs undergrundsredaktør bliver mainstream
Saturday, 21 December 2024
Fra det gamle SS-arkiv
Jeg er i gang med at forsøge at finde gamle fotos fra tiden af i går. Uheldigvis har jeg i årenes løb haft det med at smide den slags i store flyttekasser, så der er en del, der skal rodes igennem. Et enkelt plus er dog, at man så også falder over gamle for længst glemte sager. Her er lidt fra tiden med et redaktionslokale i en skrivebordsskuffe:
I SS nr. 1 bragte jeg en lille omtale af et afsnit af Pernille Aalunds program, hvor hun denne gang snakkede om døden, fascination af døden, og havde inviteret gæster i studiet, som godt kunne lide døden (eller noget). Jeg havde stort set glemt indholdet af udsendelsen, indtil jeg fik læst op på det (via min egen omtale, som man kan finde her). Jeg bragte samme udklip i bladet, men ikke i de flotte farver som her!MÅNGUDEN (Thomas Borgström, Sverige 1988)
![]() |
| Månguden på svensk dvd fra Atlantic (mig bekendt eneste hjemmevideo-udgave) (Scan: 300 dpi) |
Jeg er i gang med at skrible en anmeldelse af den svenske tv-film MÅNGUDEN fra 1988 (eller... for at sige det som det er: Der er tale om en af de utallige anmeldelser, som jeg i tidens løb har påbegyndt, men som jeg ikke gad skrive færdig. ARgh!! Jeg er ikke sikker på, hvornår jeg skrev den; For et par år siden vist nok). Her er kladden til starten og plot-omtale. Slutningen er ikke færdig. Jeg er ikke bekendt med, at den nogensinde skulle have været vist på dansk fjernsyn. Engang for næsten 15 år siden snakkede en af mine facebook-venner dengang, den gamle garvede svenske filmanmelder Fred Anderson, om at MÅNGUDEN skulle udkomme på dvd, og at det var en helt fantastisk begivenhed. Sagen var nemlig den, at MÅNGUDEN var en gyserfilm om en seriemorder lavet af det svenske statsfjernsyn SVT i 1988. Det var en af den type film, som rigtig mange svenske tv-seere havde vage minder om, fordi den havde været mega-uhyggelig. Og eftersom filmen efter førstevisningen aldrig var blevet genudsendt eller udsendt på hjemmevideo, var dette minde om filmens uhygge forblevet intakt hos mange mennesker. Og tilsyneladende florerede der heller ikke hjemmeoptageler af filmen blandt fans. Men nu var MÅNGUDEN altså så endelig kommet på dvd. På Freds opfordring købte jeg den straks, og ... jah, joh ... den var da okay, syntes jeg dengang. Nu halvandet årti senere har jeg endelig genset filmen, som skræmte lille Fred Anderson og mange af hans landsmænd. Hva' syntes yours truly så denne gang!?
PLOTTET: Mange krimier starter med et mord eller optakten til et mord. I MÅNGUDEN begynder vi med vor hovedperson, en kriminalbetjent, som ankommer til et åsted, hvor politiets teknikere allerede er i gang. En misgerning har altså allerede fundet sted. Vi bliver smidt lige ind med det samme. Vi lærer, at der i Stockholm er foregået flere overfald på sagesløse campinggæster. De er blevet myrdet brutalt af en seriemorder. Om gerningsmanden misunder gæsterne deres fine campinggrej, eller han blot har noget imod folk, der ligger i telt, har det svenske politi endnu ikke klarlagt. Seriemorderen har tydeligvis kastet sig over gæsterne om natten, medens de sov i deres telt. Han har hakket dem til plukfisk med en machete. Den ene af dem, en mand, har han tilmed slæbt hen til et træ og klynget ham op ad stammen; hvad har dette af betydning? Chefen for kriminalpolitiet vil have kriminalbetjenten til at sætte sig i forbindelse med en psykiater, som før har arbejdet i politiet, og som vil kunne være til stor hjælp (hvorfor han er den absolut ENESTE psykiater, som kan hjælpe til, får vi ikke svar på. At der kun skulle findes denne ene gode psykiatere med kendskab til kriminalitet i hele Sverige, lyder en tand for knaldroman-agtigt). Men vores hovedperson har tidligere haft at gøre med psykiateren, og ingen af dem har længere lyst til at arbejde med den anden. Det er i det hele taget lidt uklart, hvorfor de har dette forhold til - eller rettere imod - hinanden. Kriminalbetjentens gamle farmand var engang chef for kriminalpolitiet. Han taler med finsk accent og ligger i et oxygentelt (eller hvad fanden det hedder) på det lokale sygehus. Han trækker vejret tungt, og det lyder uhyggeligt, når han ringer til folk og blot ånder besværet og tungt i røret. Så finder panserne et aftryk af en ansigtsmaske i jorden nær gerningsstedet. Kriminalbetjenten tager selvsagt hen på det lokale museum og udfritter museumsinspektøren om masken. Det viser sig, at masken viser ansigtet på en såkaldt månegud. Inspektøren er en kvinde i sin bedste alder, og betjenten bliver selvsagt lun på hende. Han lurer også på hende, når hun er på biblioteket. På museet befinder sig også en løgnagtig medarbejder, som opfører sig en tand homofilt. Om han er dette, bliver heller aldrig klart. Har det noget med plottet at gøre? På et eller andet tidspunkt får vor hovedpersons gustne, finske farmand selvsagt overtalt psykiateren til at tage fat, selv om han ikke vil. Et sted midt i det hele dukker en smalfilm fra åstedet op, hvor en person i denne månegudsmaske gør kål på endnu flere campister. Hvem er seriemorderen? Den kvindelige museumsinspektør er under mistanke. Det er den lettere bøssede museumsassistent også. Og en tosse ude i skoven er mistænkt. Selv hovedpersonens gamle, syge far er der noget mystisk ved, da det i forbifarten overhøres, at han har været ude af sit telt. Og hvad med psykiateren eller kriminalbetjenten selv for den sags skyld?
END OF PLOT-BESKRIVELSE
Thursday, 19 December 2024
Ny KOMIKLEX på vej!
Forlaget Zooms opslag om udgivelsen på facebook:
Der har længe været et ønske om et opdateret tegneserieindeks siden Den store komiklex udkom i 2006.Den er nu under udarbejdelse med titlen SERIEGUIDEN, og dækker perioden 1847 til 2024.Bogen er skrevet af Henning Visti Rasmussen, der har stået for samtlige udgaver siden den første udkom i 1982.Indekset bliver på omkring 700 sider med mange farvegengivelser af forsider og vil udover lister med tegneserieudgivelserne også indeholde et indeks med en oversigt over danske forlag i det omfang det har været muligt at spore dem.I modsætning til tidligere udgaver vil Serieguiden ikke indholde foreslåede priser på antikvariske serier. Vi har skønnet, at prissætninger ret hurtigt ændrer sig og at de anslåede priser meget hurtigt vil blive forældede.Serieguiden udgives af FORLAGET ZOOM i samarbejde med FORLAGET SERIEKLUBBEN med redaktion af Thomas Berger.Serieguiden vil blive delvist reklamefinansieret og vi har endnu ikke kunnet sætte en udsalgspris.Forventet udgivelse juni, 2025.NB Forsiden er ikke endelig.
Monday, 16 December 2024
LINDA LOVELACE FANCLUB (DR, ca. start-1990'erne) interview af Gritt Uldall-Jessen + 1 livenummer
Thursday, 12 December 2024
Den aldrende SS-mand viser rundt på det for længst forladte og nu vældig støvede redaktionslokale
Sunday, 1 December 2024
WERNER HERZOG i Dave Lettermans talkshow (11. oktober, 1982)
Saturday, 23 November 2024
Mere ragelse til 5-10 kroner fra genbrugsbutikken: MEDIUM (tv-serie, USA, 2005-2011)
Jeg var endnu en gang en smut i den lokale genbrugsbutik PlusButikken forleden. Som sædvanligt fandt jeg en masse ragelse, og absolut ingen dvd'er med rigtige horrorfilm.
Fælles for de tre serier er, at der er tale om, hvad jeg vil kalde bløde gys. Lidt ligesom blød porno uden rigtig sexscener. De har alle tre lidt af en art gyser-setting, men jeg tror ikke, at man finder neglebidende skræk heri (men jeg kunne tager fejl - jeg har kun set meget lidt af disse tre serier). Jeg tog hul på den første serie forleden aften: Den amerikanske Medium fra 2005. Med den fagre Patricia Arquette i hovedrollen. Hende kender vi jo fra ikke mindst fra TRUE ROMANCE og ED WOOD. Hun var også med i Ole Bornedals "Nattevagten", om end det var hans eget amerikanske remake, NIGHTWATCH, men det er muligt, man ikke skal snakke for meget om dén (om end jeg ikke har set den). Dens ry er i alt fald ikke noget at skrive hjem om.
I Medium spiller hun en spirituel (eller noget) kvinde, som får synske (flyvske?) drømme om natten og ser syner om dagen og den slags. Karakteren er (ifølge Wiki) baseret på en rigtig kvinde og dennes historie. Men man behøver selvsagt ikke tro på noget af dette for at følge med i serien.
Jeg er 5-6 episoder inde og har taget hul på disk nr. 2 (ud af fire). Indtil nu må jeg indrømme, at serien faktisk er cool nok. Skuespillerne er gode, og den synske kvindes familieliv er vel nok mere familieorienteret, end hvad man ellers ser i denne slags ting. Ligesom det (jf. Wiki) er tilfældet for den rigtige kvinde, så har Patrice Arquettes karakter tre børn og en ægtemand. En hel del af handlingen forgår i hjemmet med familiære gøremål, diskussioner, problemer, osv. Dette giver faktisk serien en anelse mere dybde end lignende serier fra 70'erne (eller også er det for længe siden, at jeg sidst har set kriminalserier fra 70'erne). Om end setuppet ganske er det samme som i kriminalserier á la Columbo og lignende serier førhen. Man følger stort set den samme skabelon i hvert afsnit.
I Columbo kørte hvert afsnit sådan her: Man ser et mord. Columbo ankommer til åstedet og løser mysteriet. Til slut fælder han morderen ved at udpege en enkelt detalje, som misdæderen havde glemt at tage højde for. I Medium begynder hvert afsnit (i alt fald dem, jeg har set indtil videre) med, at den kvindelige hovedperson oplever noget i en drøm (eller mareridt), som senere vil få betydning for afsnittets afsløring af en fordækt personage. Og ligesom i gamle serier ville dette være ulideligt at overvære uge efter uge - hvis ikke lige skuespillerne var gode, eller seriens stil var cool. Nogle serier faldt velsagtens igennem, netop fordi skuespillerne ikke var specielt interessante, eller serien simpelthen var for kedelig.
Via google har jeg fundet et dansk boxsæt med sæson 3 hos Dvdcity (jeg har dog ikke bestilt det), og et komplet dansk sæt med alle syv sæsoner skulle også eksistere. Nu får vi at se, om jeg stadig er lige positiv efter sidste episode i sæson 1. Men indtil videre er jeg i alt fald mere glad for serien, end da en dansk tv-kanal (jeg har glemt hvilken) kørte den for 20 år siden. Der findes vist ingen Blu-ray-udgave nogetsteds i verden. Sæson 1-boxen lader ikke til at inkludere noget ekstramateriale.
Der kom som nævnt syv sæsoner, men det er værd at bemærke, at de sidste to sæsoner blev lavet af et andet tv-netværk. En enkelt youtube-kommentar hævder, at de to sidste sæsoner er mindre uhyggelige. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke finder den store uhygge i første halvdel af sæson 1 heller. Man skal altså ikke se serien for at få et rigtig gyser-kick. Men det kan naturligvis være, at den ærede læser er uenig. Man bør naturligvis danne sin egen mening ved selvsyn.
EDIT: Man behøvs ikke kommentere, at der kom syv, ikke fem, sæsoner, hvis man læste med, lige efter at dette blev postet. Det ER rettet! Argh!
Tv-trailer til sæson 1:



_000008.png)
_000013.%20Adresse%20slettet.png)
_000001.png)
_000001.png)



