"Forbandelsen" af David Case (1971)

Originaltitel: "Fengriffen". På dansk ved Frits Remar. 158 sider. Udsendt af Winther i 1973 i serien Iskolde gys. Denne udgave: genoptrykt med "Natten har onde øjne" (John Christopher) i Dobbelt gys, 1977.

Normalt undgår jeg gyserromaner (du får mig ikke til at bruge "horror" om romaner på dansk! Det hedder gyser- eller skrækroman!), fordi jeg ellers er bange for at bedrive overkill på genren; Jeg ser skrækfilm, jeg læser skræktegneserier, og jeg jager ungmøer gennem lange gange i mørke slotskatakomber med en rusten kædesav. Okay, måske ikke det sidste dér, men ellers er den god nok. Så min litteratur er i stedet den hårdkogte kriminallitteratur fra dengang, da den virkelig var hård og blev trykt i billige hæfter eller knaldroman-pocketbøger. Altså ikke noget med følsomme svenske politimænd med problemer i potensen, fraskilte ægtefæller eller voksent afkom! Famderme nej!

Nå, men det var den her gyserroman, vi kom fra. Jeg fandt den på et stort indendørsmarked og jeg har en svaghed for de der billige kioskbaskere fra 70'erne og 80'erne, så den røg ned i posen. Thomas Winther har fundet dem alle sammen og hatten af for det. Jeg har sgu svært ved at hitte dem. Kræmmerdamen, som havde standen med bøgerne, gik iø hele tiden rundt og drak af et glas vin og lugtede som en bedre beboer fra parken. Men hun var skam flink nok. Jeg hørte en historie om, at hendes mand (eller var det søn?) havde hældt benzin over sig selv og havde futtet sig af for øjnene af hende, og det kan måske nok få folk til at slå sig på vinflasken.

Bogen indgår egentligt i serien "Iskolde gys", men er i den udgave, jeg har fået fat i, genoptrykt i en dobbeltudgave fra 1973 med titlen "Dobbelt gys" nr. 1.

Historien handler stort set om den her psykolog, der engang i gamle dage bliver hidkaldt til et stort slot, hvor slotsejeren har et problem med sin kone. Ja, det lyder sgu ikke så slemt (men kedeligt, hva'ba!), men hen ad vejen dukker der interessante ting op, som at konen muligvis gør det frække med enten en ond dæmon eller en ulækker fætter fra skoven, som har et blodmodersmærke i hele kraniet. Hvad mon er det rigtige, for slet ikke at tale om, hvad det er en liggnasker, eller hva' fa'en det er for noget, som psykologen ser nede ved en grav, der ligger i baghaven. Og hvad er det for en stank, der kommer fra ægtefruens soveværelse?

"Forbandelsen" er ikke den mest uhyggelige gyserroman nogensinde, men den gør sin pligt og er ganske underholdende. Den er ikke ret lang og foregår næsten udelukkende på samme sted (i og omkring slottet) og det er helt fint. Men det er nu nok ikke en, man kommer til at læse igen og igen. Den ene gang må være nok. God til en enkelt gennemlæsning, men så heller ikke mere.

Den danske oversættelse passer sådan set ganske udemærket til bogen; nogenlunde uden at den på nogen måde er oppe at ringe, og med uheldige vendinger på dårlig dansk som f.eks. at skrive "og" i stedet for "at" (*han gik for og hente sin vogn*). Men hva' fa'en, oversætteren har sikkert ikke fået mange basører for arbejdet, så jeg synes, vi skal tilgive ham. Det er også lidt sent at rende efter ham med en stok.

Backup-historien er "Natten har onde øjne" (The Possessors) af John Christopher.