Sunday, 15 November 2009

Jack J's 70'ere: Gasolin' i "Lørdagshjørnet" (1976)

Jeg husker det, som var det i går. Nej, jeg lyver, rent faktisk mente jeg at kunne huske, det var i 1977, men i virkeligheden var det helt tilbage i... 1976. Og hva' er det så, jeg kunne huske? Well, dengang mit (og alle andre danskeres) danske favorit-rockband Gasolin' (apostroffen skal med, ligemeget hvor forkert den så end er! LOL) var gæster i DR's "Lørdagshjørnet", som var et hyggeligt talkshow-agtigt program rullede over skærmen lørdag efter lørdag dengang (i øvrigt længe før de rigtige talkshows havde deres egentlige indtog på dansk TV). Dengang, hvor vi i øvrigt kun havde een eneste TV-kanal. For nutidens moderne (og vulgært yngre) mennesker lyder den slags naturligvis som det rene rædselsscenarie på højde med tånegleafrivning og japansk vandtortur, men det var nu slet ikke så tosset endda; Det betød f.eks. at alle ens kammerater henne i skolen eller på arbejdspladsen havde set det samme i "kassen" aftenen før. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg skulle med min far et eller andet sted hen, og det var i tidsrummet, hvor "Huset på Christianshavn" blev sendt. Gaderne var tomme! Jeg overdriver ikke! Den enlige TV-kanal bragte os sammen dengang. Alle sad f.eks. og så "Lørdagshjørnet". Vi var mere lykkelige. Den kolde krig rasede i al sin stilhed og ethvert hus havde en rigtig TV-antenne på taget (eller i det mindste en 150 meter høj fællesantenne i nærheden, så de heldige kunne se tysk eller svensk TV). Vi havde heller ikke flygtninge eller andre indvandrer til at skabe utryghed og frygt. Som sagt, vi var lykkelige. Nej, gu fanden var vi ej. Eller det vil sige... jeg tror faktisk, de fleste andre danskere var ret lykkelige med al deres skide danskhed og Lis Sørensen og pis og lort. Selv dengang som 12-årig var jeg sgu konstant ved at brække mig over det hele. Danskheden. Det brune i brune samfund. Kartoflerne og den skide sovs. Alt var fa'me ens, og hver gang nogen gjorde noget anderledes blev de mobbet og/eller gjort til grin. Du fatter ikke, hvor glad jeg var, da 1979 endelig blev til 1980. Jeg husker, at jeg nytårsaften '79 kigge ud ad vinduet og tænkte: "Nu bliver det 1980, nu bliver det endelig bedre". Og det blev sgu meget bedre! Måske var mainstream-Danmark det samme, men forstod man at finde det alternative, så var forskellen som nat og dag. I dag snakker folk hele tiden om 80'ernes pastelfarver og pop- og funkrock, og igen brækker jeg mig! Det var sgu ikke mit 80'ere. Mine 80'ere var sort i sort; Joy Division, The Cure og Siouxsie and the Banshees regerede den engelske undergrund og i den danske undergrund hed pendanterne Sods/Sort Sol, Martin Hall, Clinic Q, Sort Hvide Landskaber, De Må Være Belgiere, Before, Holy Toy (okay, de var norske), Imperiet (okay, de var svenske), og mange flere. I '84 sad jeg med fingeren på fjernbetjeningen, da dokumentarfilmen "Omkring en sort sol - et portræt af Sods" gik i gang. Jeg havde ventet spændt hele ugen. Se dét var mit 80'erne. Og i '86 drog min fætter Ronny og jeg til Roskilde Fest. for første gang og elskede, at folk kunne se anderledes ud end mælkehvide danskere og at de kunne lytte til andet og mere interessant musik end, nå ja, Lis Sørensen, Tøsedrengene, Nana, og hvad fanden alle de tabere på den danske musikscene hed dengang ("tabere" der dog tjente styrtende med penge, fordi de fleste af jer derude over 30 købte alle deres plader. You people make me sick!). And I'm rambling as usual. Det her har ikke noget med Gasolin' i "Lørdagshjørnet" at gøre. Hvorfor fanden stoppede du mig ikke!!
Nå, men selvom det er flere år siden, jeg sidst har oplevet et teknisk uheld på DR, så præsterede nosserøvene alligevel at lave lort i den med denne længe (30 år+) ventede genudsendelse af programmet: Lyden var visse steder ad helvede til!! Mere KNAS end lyd! Fanden tage DR!! Øh, men også tak for endelig at genudsende programmet.

Og hvordan VAR det så at gense? Herligt! Absolut. Jeg genkendte visse småbidder og det korte øjeblik, hvor Willi Jønsson siger, at de er hippier og at han er ligeglad med, om han har et farvefjernsyn eller ej, var den bid, jeg har husket klart gennem alle disse år. Absolut et herligt gensyn, både mht. programmet, men også til et personligt "anker" i en tid, der forlængst er forbi.

And at the end of the day, var det hele så så forfærdeligt dengang? Well, ja det var det faktisk. Men når jeg så alligevel nogen gange godt kan distrahere fra al 70'er-lortet, så er det, fordi den tid også lagde grundlaget for mange års efterfølgende popkulturdyrkelse hos undertegnede. Jeg opdagede for første gang mange film og TV-serier (og i mindre grad musik). "Columbo"! Jeg elsker da stadig "Columbo" (skrev for nyligt om serien på den engelske udgave af denne blog) og "Kojak" og "Den Gamle" (Der Alte) og mange, mange flere. Egentligt burde jeg jo skrive lidt om disse ting, meeen... så tror du vel bare, jeg har solgt min sjæl til... Obskuriøst.


2 comments:

  1. I modsætning til dig, så elskede jeg at være teenager i 70'erne, jeg elskede musikken, den enlige tv-kanal og de mange gode film i biffen, og jeg husker præcis, hvor jeg var d. 31.12. 1979, nemlig skidefuld på et diskotek i jernbanegade i købehhavn.

    Men efter en lovende start udviklede 80'erne sig til det dårligste årti i mit liv.

    ReplyDelete
  2. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at når jeg nutildags ser tilbage på 70'erne, så har jeg det ganske glimrende med mange af det årtis ingredienser; den amerikanske punk- og rockmusik såsom The Ramones, The Stoogies, og så fremdeles. Og filmene og TV-serierne, naturligvis.

    Og jo dårligere det går for Danmark og jo mere lovløst landet bliver, jo mere savner jeg en sommerdag i fred og ro, som man kunne ha' dem dengang. Jeg savner også aviserne og tegneseriebladene og og og...

    Når 70'erne så var noget lort, dengang jeg befandt mig i dem, så var det, fordi der ikke var noget alternativ! Der var kun den ene skide TV-station, og kun den ene radiostation (nå ja, og så Radio Luxemburg!) og alle danskerne lyttede til den samme musik, ja det var næsten umuligt at købe anderledes, spændende musik fra udlandet.

    Og middelmådigheden kunne jeg sgu ikke klare. Den og Janteloven. Og maden! Alt skulle være sovs og kartofler! Og man kunne kun købe to slags øl (som smagte ens, selvom alle mennesker pinedødme skulle sværge til den ene fremfor den anden). >_<

    Så man kan vel sige, at min betragtning af den tid er lige unfair overfor årtiet, set fra begge vinkler, både dengang og nu: Dengang var min kritik vel unfair, fordi jeg ikke var ret gammel. Havde jeg været voksen i 70'erne, ville jeg uden tvivl havde været i stand til at finde de gode ting og sager, som jeg nu kan finde og har råd til.

    Men den charme, som jeg i dag finder ved 70'erne, er også unfair; Når jeg ser tilbage, ser jeg ikke længere middelmådigheden og bedrevidenheden, endsige den dårlige behandling i skolen. I dag er det bare den popkultur, som årtiet har efterladt, som jeg ser.

    Trist at høre, at 80'erne udviklede sig så dårligt for dig. I 1988 flyttede jeg til London og de efterfølgende tre år fylder det hele. De dækker lige så meget som alt det andet.

    ReplyDelete