Saturday, 5 February 2011

POUL NYRUP - lidt opdatering (MEGET lidt!!)



Når jeg overhovedet kom på idéen med at genoptrykke min gamle artikel om Poul Nyrup (se det forgående indlæg), så skyldes det ene og alne, at jeg i nat endelig fik en bestilling igennem til Something Weird Video (det er besværligt, fordi de ikke tager mod udenlandske kreditkort), som har udsendt Nyrup-filmen, VILLA VENNELY på DVD i USA (under titlen Copenhagen Call-Girls). Denne version er den eneste af af Nyrups tre film (Mellem Venner, Villa Vennely, Stenbroens "Helte"), der er kommet på DVD, desværre.

Jeg er bekendt med, at AWE forsøgte at udgive de tre film, men efter at Natfilmfestivallen for nogle år siden have Nyrup på programmet (en idé de iø fik efter at de havde læst min feature i STAY SICK!, de stjal endda uddrag af nogle af mine omtaler til deres online-beskrivelser, helt uden at kreditere mig eller SS naturligvis, pffft!! Hahaha), så fik Nyrups efterkommere desværre det indtryk, at de sad på en guldgrube og derfor forlangte de en mindre formue for rettighederne. Langt mere end hvad der kunne betale sig for videoselskabet. Trist, må man sige! Selvom disse film er psykotroniske filmperler blandt trashfilmfans, så er det nok utopi at tro, at de menige danskere vil have ret megen interesse i dem.

En af mine bekendte i USA (som tilfældigvis er andengenerations-dansker med familie derovre i det jyske, hvor Diabolik stammer fra!) har købt SWV's DVD og sammenlignet med den kopi af den danske exrentalvideo, jeg har sendt ham; Og meldingen er, at Something Weird-udgaven har et bedre billede end den danske video. Det skulle også være underligt meget andet, da den danske VHS jo netop er en video, og SWV-DVD'en er hentet fra et 35mm biografprint. Printet er iø med engelske undertekster og altså ikke dubbet til Engelsk!

Når jeg siger, at det er den eneste DVD-udgave, der er, af filmene, så er det altså uden at medregne MALLORCAS SØDE LIV, som, selvom den ikke er instrueret af Nyrup, er i familie med hans film, da hans faste stab af "skuespillere" er med. Og MALLORCAS SØDE LIV udkom for et par år siden i en fin fin udgave fra Another World Entertainment!

Filmen har endda ekstra-materiale af et par af scenes gamle kendinge, Nils Markvardsen (der interviewede en af skuespillerne til sit blad eXtase) og Mads Jensen (der nu er i stald hos AWE).

En lettere mærkværdig ting er dog, at man hos AWE totalt har forspildt chancen at referere til Poul Nyrup-filmene på omslaget og hjemmesiden! Det synes ellers oplagt at vedhæfte de vanlige reklamereferencer til skuespillerne såsom "Kendt fra kultfilmen Stenbroens Helte" og i den dur. Jeg har også lidt svært ved at se, hvorfor de 2 kendte mandlige skuespillere fra Nyrups film, Kronprinsen og Tage Røpke, slet ikke er nævnt. Og "Basse" nævnes kun under sit "civile" navn. Pigen, der blir stranguleret i STENBROENS "HELTE" (lige nu kan jeg ikke komme på hendes navn), er iø også med og blir heller ikke nævnt. Man regnede måske ikke med, at nogen var bekendt med de medvirkendes navne og smækkede derfor bare nogle tilfældige navne på omslaget.

Det virker lidt som om, man hellere ville lancere filmen som en "perle fra den danske filmskat", end som den lowbudget trashfilm med forbindelsen til Nyrups kultfilm, som den vitterligt er. Underligt set i lyset af, at AWE netop har lanceret sig som selskabet, der gør sig i kultfilm.

Men kritikken til trods, så skal AWE i alt fald have stor ros for at udgive dette elendige makværk, der på ingen måde kan måle sig med Nyrups film. Og jeg ærgrer sig stadig gul og grøn over, at det ikke lykkedes at få en aftale i stand med Nyrups efterkommere. Æv. Filmene skulle også have været vist på TV (DK4, hvis man da kan kalde det "TV"). Jedig havde lavet en aftale med TV-stationen, men det fik efterkommerne også sat en stopper for.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor de hellere vil have, at der aldrig er nogen, der kommer til at nyde disse psykotroniske perler i stedet for, at de bare ligger og rådner væk. De ville jo være med til at ære Poul Nyrups navn på den måde, men det er de åbenbart ligeglade med, medmindre de går en stor pose penge for det. Trist, må man sige.

Det morsomme er jo så bare, at pga. deres stædighed, så mister de penge, hver gang en fan fra Danmark køber Something Weirds bootleg-udgave, fordi der ikke er andre DVD-alternativer.


No comments:

Post a Comment