Wednesday, 6 April 2011

Da Birte Tove var kult

[artikel fra Berlingske Tidende, 2005]

70er look: Birte Tove var smuk på den uskyldige, ærke-danske blomstrende eng og naboens datterfacon. Aldrig med et vampet »kom og tag mig sømand« i blikket. Foto: Britt Lindemann


Birte Tove var i 70erne hende, man ringede efter, når en film skulle have en velskabt krop og et yndigt ansigt som blikfang. Det tjente den nu 60-årige eks-model og skuespiller mange penge på. I dag går hun i genbrugstøj og er leder af et loppemarked. Og hun forstår stadig ikke alt det postyr over at være nøgen.

Af J.R.


10. juli 2005, 03:30 – opdateret 16. juli 2005, 18:50

Hun bladrer let igennem filmtidsskriftet eXtase. Hen over billederne af sig selv fra »Tandlæge på sengekanten« (1971), »Piger i Trøjen« (1975) og stills fra sine feterede Hong Kong-dage med filmtitler som »Sexy Girls of Denmark«, »Kvindefængslet i bambushelvedet« og »The Mini-skirt Gang«.

Bladet har sat fokus på Birte Toves deltagelse i en lille håndfuld B- og C-film fra Østen.

Du er blevet kult?

»Det synes jeg er så morsomt, og lidt overraskende. Jeg er egentlig lidt beæret. Men jeg ser ikke på det som om, jeg som person er blevet kult. Det er mere den tid. 70erne. Den dér glade ballon.«

Om hun har ret, eller om det netop er hende selv, der har gjort det umuligt at opdrive denne udgave af bladet, kan man kun gætte på.

Birte Tove er i dag 60 år, og mere nede på jorden og længere fra undergrundstidsskriftets nørdethed kan man dårligt komme end at besøge hende i det idylliske kolonihavehus i Vedbæk. Her bor hun om sommeren ti minutter væk fra den treværelses i Holte. Altid med det røde planlægningsringbind ved sin side. Hun er såkaldt standforstanderinde for Søllerød Loppemarked, som hun startede for otte år siden, da hendes ryg ikke kunne klare jobbet som sygeplejerske længere.

Med friske jordbær i skålen, hjemmebagte boller, ost og en knaldtår kaffe på termoen er det hverken til at se eller høre, at man sidder overfor en engang berømt (nøgen-)model, skuespiller, sangerinde og kvindelig skønhed. Selv øjnene har stadig den venlige pålidelighed over sig. Og den beroligende imødekommenhed er også intakt fra dengang. Med et: »Åh, den er sød« skriver hun med letrystende hånd sin autograf på videoudgaven af 1971-filmen »Tandlæge på sengekanten«.

70er-frisind
Hun blev opdaget i 1967 som model i Ekstra Bladet. Men belært af sin svære barndom ville hun have sin sygeplejerskeuddannelse som sikkerhed, før hun kastede sig ud i en uforudsigelig modelkarriere.

Birte Tove er enebarn født af en enlig mor i befrielsesåret. Penge var der ikke mange af, og da moderen ofte var syg, måtte hun lade sin datter passe af onkler og tanter. »Vandrepokal« kaldte Birte Tove sig selv som barn. Som niårig kom hun på kostskole betalt af børneværnet. I dag siger hun, at hun er blevet stærk af sin barndom.

»Med stærk mener jeg, at når jeg møder modgang, så går jeg ikke i panik. Men siger: Nå, og smadrer eventuelt en kop ...«

Birte Tove var smuk på den uskyldige, ærkedanske blomstrende eng- og naboens datterfacon. Aldrig med et vampet »kom og tag mig sømand« i blikket. Hun hang på væggene i karlekamre og fængselsceller, og hendes ynder kunne bruges i reklamer for alt, bare det ikke var lummert. Dengang var hendes attributter og blonde smil hele Danmarks ejendom og et kødeligt symbol på 60ernes og 70ernes frisind. For de politisk korrekte rødstrømper var uskyldige Birte Tove mandschauvinismens værste lakaj. Truslen var så stor, at de kæmpende kvinder udgav »Birte Tove-rapporten« om kønsrollernes forfald.

»Jeg kunne ikke forstå, at man ikke både kunne være venstreorienteret og optræde nøgen. Det var mavesurt, syntes jeg. Men de måtte tænke, hvad de ville. Jeg havde alt for travlt til at tænke over det.«

Hvordan er det at have været centrum for alverdens mænds saftige fantasier?

»Det er da sødt. Men det må de selv ligge og rode med ... Jeg var jo operationssygeplejerske og vant til at se folk nøgne. Jeg var helt forbløffet over, at folk var så optaget af, at nogen var nøgne. Jeg havde ikke tænkt på det. Da jeg så opdagede, at det hang sådan sammen, kunne jeg jo have trukket følehornene til mig. Men jeg tænkte: Det skal de sgu ikke bestemme. Jeg bestemmer selv, om jeg vil have tøj på eller ej.«

Miskendt i sit hjemland
Som fotomodel med mod på både skuespil, sang og at smide tøjet havde Birte Tove altid tilbud om engagementer. I 1973 tjente hun 400.000 kr. på et år, husker hun, og 6.000 kr. på en dag var ikke ualmindeligt. Efter datidens målestok en ordentlig slat. I dag kan man hyre hende og den lige så blonde datter, Anne Katrine på 29, til at synge og optræde med privatfester for 10.000 kr.

De fem sengekantsfilm blev forudsigeligt rakket ned i Danmark, men blev millionsuccesser verden over. De var Danmarks hidtil største filmsucces. Som en svensk filmudlejer analyserede dengang, var folk blevet trætte af den hårde porno. Nu ville folk have porno, de kunne grine af. Derfor blev »Mazurka på sengekanten« og de følgende fire pjattede lystspil gigantsuccesser. Filmene havde et vist yngleelement, men lå langt fra porno.

Og selvfølgelig spurgte folkene bag de mere pornografiske stjernetegnsfilm, om Danmarks yndige Birte var med på at deltage i løjerne på lagnerne. Men dér gik en pæn piges grænse. Hun nøjedes med at speake sex-skuespillernes replikker. Om hun også lagde støn til lydsiden, kan hun ikke huske.

Man hørte kun om, hvor smuk og dejlig du var. Aldrig om dine skuespilpræstationer?

»Jeg var rasende over det. Folk vil kun have din ungdom og din skønhed. Men så må man bare sige: Det er det, de vil have, og det er det, de betaler for. Det irriterede mig, fordi jeg syntes, jeg var rigtig udmærket.«

Hun blev prøvefilmet til et par store filmroller omkring 1975, men fik dem ikke. Filmselskabet turde ikke vælge hende, fordi hun havde været med i sengekantfilm.

»Dér blev jeg ked af det. Jeg kan huske, at jeg gik hjem med støvler og pels på og direkte ind under min dyne og lagde mig i fosterstilling og tudbrølede.«

Hvilke film det var, vil hun ikke fortælle.

»For så vil de skuespillerinder, der fik rollerne, tænke, at de kom med på afbud - og det gjorde de jo også. Men, jeg har set filmene, og jeg var faktisk også bedre.«

Birte Tove griner, så det runger i træet i det lille kolonihavehus.

På et tidspunkt var det næsten for oplagt, hvorfor producenter ville have den smukke sygeplejerskeuddannede blondine med i deres film. Birte Tove efterligner højrøstet:

»Ja, det er jo ikke, fordi du er overkøn, Birte Tove. Men du er sygeplejerske, og vi vil jo gerne have én med med Røde Kors-taske.«

Bik Dai Do Foo
I Østen og andre dele af verdenen havde sengekantfilmene gjort hende til superstjerne. Som 28-årig flyttede hun til Hong Kong og levede i et år som feteret skuespillerinde og model. Hendes man, Ole Schächter, fløj på besøg med jævne mellemrum.

Til stor venskabelig misundelse fra vennen og kollegaen Ole Søltoft var det altid Birte Tove, der kom med på sengekantsfilmenes promotionture. For tredje gang denne formiddag efterligner hun Ole Søltofts affekterede stemme:

»Ole, nu må du se det i øjnene. Mine bryster er jo meget pænere end dine.«

I Hong Kong var hun et større navn end i Danmark. Hun blev som det naturligste inviteret til fester, hvor legender som Bruce Lee og Jimi Hendrix - og Elizabeth Taylor - også kom.

»Da Elizabeth Taylor kom til Hong Kong, var det mig, der fik hele forsiden af Hong Kong Times,« husker Birte Tove. »Hun fik et lille billede på bagsiden. Hun har så rasende, at hun ringede til filmselskabet og forlod Hong Kong i vrede. Ærgerligt, for jeg ville godt have mødt hende.«

Da der var gået et år i Hong Kong, blev savnet efter manden og den skrantende mor, »hun havde jo kun mig«, for stort, og hun vendte hjem. Hun fik tilbud fra amerikanske TV-selskaber og Playboy, men takkede nej. I dag får hun stadig fanmails fra Østen, hvor Birte Tove i de hårdtslående film går under navnet Bik Dai Do Foo.

»Så mailer jeg tilbage, at jeg faktisk kunne være deres mormor.«

Rigdommen forsvandt
I dag er de mange penge brugt. De er gået til børnene og en skilsmisse for ti år siden fra manden gennem 25 år, Ole Schächter. Et brud som kom totalt bag på hende. Borte var det store hus og den trygge fremtid. Tilbage stod den tidligere model med to børn. Perioden rangerer som »det værste« hun har oplevet.

»På et tidspunkt var jeg lidt bitter over det. Jeg tænkte, at nu havde jeg knoklet hele mit liv, og nu har jeg ingenting. Men jeg har mit kolonihavehus og min bil. Jeg rejser og har mit loppemarked. Jeg mangler sgu ingenting. Jeg går i genbrugstøj og bor dejligt i min treværelses i Holte. Jeg savner ikke at være 20 år og have strutbryster og fast rumpet. Det var dén tid. Nu er vi i en anden tid, der er lige så god. Bare på en anden måde. Jeg bekymrer mig ikke om i morgen. Får jeg en fed rolle, så ville det være skønt, for nu ved jeg præcis, hvordan tingene skal skæres.«

Den sidste rose
Hun konkluderer selv om sit liv:

»Jeg er blevet rigtig rigtig voksen.«

Hvad vil det sige?

»Realistisk. Har fod på livet. Det kører. Stille og roligt. Altså, jeg har taget min skæbne totalt på mig. Før havde jeg måske en lille flig af, at der måske sker et eller andet fantastisk om fem minutter. Det har jeg ikke mere.«

Hun smiler ad sin »skæbne« på samme måde, som da hun så billederne af sig selv som smækker skønhed bag pigtråd i bambushelvedet. Hun har accepteret det. Lagt det bag sig.

Hvordan har du det med din krop i dag?

»Jeg har da fået rynker og sådan noget, og det har jeg det så udmærket med. Da jeg var ung, var alle optaget af mit ydre, mens jeg var optaget af mit indre. Hvordan man var et ordentlig menneske. Det er jeg stadigvæk... Man bliver jo sommerens sidste rose. Også i tyngden.«

Birte Tove peger ud på de falmende lyserøde roser i haven.

»Du kan se, hvordan roserne bliver tunge i det og ligesom lægger sig ned på bladene.«

Er det sådan du har det?

»Ja. Det er skønt. Jeg kan lægge mig ned på bladene.



Fakta

* Christa (1969)

Mazurka på sengekanten (1970)

Med kærlig hilsen (1971)

Hjemme hos William (TV-spil af Leif Panduro) 1971

Tandlæge på sengekanten (1971)

Motorvej på sengekanten (1972)

Rektor på sengekanten (1972)

Zero Population Growth (1972)

Romantik på sengekanten (1973)

Sexy Girls of Denmark (1973)

Kvindefænglset i bambushelvedet (1974)

Piger i trøjen (1975)

Mini Skirt Gang (1975)

Riget I (1994)

Riget II (1997)


Kilder: Bl.a. filmtidsskiftet eXtase)
* Født 16. januar 1945.

Har optrådt som sangerinde i Palmehaven, Damhuskroen og Valencia. Hun var i begyndelsen af 90erne underholdningschef hos DFDS.

Med sin eksmand, Ole Schächter, har hun den læreruddannede datter Anne Katrine (29) og Adam (26), der er stuntman.

Birte Tove debuterede i 1969 i »Christa« om en frisindet stewardesse på jagt efter kærligheden. Hun har medvirket i flere revyer og har selv produceret, skrevet tekster og komponeret til revyer i Nordsjælland.

De seneste otte år har Birte Tove været stand-forstanderinde på Søllerød Loppemarked, hvor datter og søn hjælper til hver søndag.

5 comments:

  1. Interessant læsning. Der er godt nok langt fra bambushelvedet til Søllerød Loppemarked, og så synes jeg bare, pigerne virkede mere glade og uskyldige dengang.

    ReplyDelete
  2. Jah, der er langt til de gangster-ho's, der hænger ud på gadehjørnerne nutildags. LOL.

    ReplyDelete
  3. Lige en rettelse filmen christa er fra 1970 og titlen på den er ( Frigjorte Christa) hvorfor den kun nævnes Christa er en fejl

    ReplyDelete
  4. Tak for rettelsen, Filmsamlerendk1. Jeg skal indrømme, at jeg ikke havde bemærket det. Det er mere Nils (Markvardsens) område med de gamle danske "nudie-cutie-film". xD

    ReplyDelete
  5. Hmm, man skal jo altid checke ordentligt efter - ikke mindst for at se om de, der korrigere en, nu også har ret. LOL.

    På det danske filminstituts hjemmeside nævnes, at CHRISTA er filmens oprindelige titel, og "Frigjorte Christa" er listet som nyere alternativ titel.

    Begge titler er dermed korrekte, og da CHRISTA er den oprindelige danske premieretitel, er det den, man bør liste som dansk originaltitel.

    Men ud over det, så er den RIGTIGE originaltitel ingen af de to! Det er derimod SWEDISH FLY GIRLS (filmen er jo en amk.-dansk samproduktion og instruktøren var amerikaneren Jack O'Connell).

    Og endvidere er filmen hverken fra 1969 eller '70, men havde premiere i '71 ved filmfestivallen i Cannes (og havde først dansk biografpremiere i 1972).

    Opslagsværket "Film i 70'erne" giver samme oplysninger om oprindelsesår og dansk hovedtitel, så vi må gå ud fra, det er korrekt.

    http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=32

    ReplyDelete