Endnu en dag på kontoret

Jeg er som bekendt i gang med en artikel om biografer i mit lokalområde. Forleden brugte jeg det meste af en formiddag på at forsøge at opstøve informationer i en sidegade til en anden gade, hvor jeg havde fået et tip om, at der skulle have ligget noget et eller andet engang i 70'erne. Men jeg havde fundet ud af nul og nix og var ærligt talt ved at være godt slidt, med sveden haglende ned af skjorten, da jeg ud af øjenkrogen bemærkede en dør på den modsatte side, som blev åbnet på klem og en oldsag af en madamme på omkring de firs stod og udspionerede mig. Med lange skridt sprang jeg over vejen og skubbede døren halvvejs op. Fruentimmeret hvinede op som et bedre kvindehjem, og forsøgte at smække døren over mine fingre, men jeg hev fat i madammens perlemorskæde, så den knækkede og alle de falske perler dansede hen over fortorvet. Jeg fik nu fat i kraven og hvæsede i ansigtet på hende: "Såh det ud med sproget, moster!", men kællingen hylede bare endnu højere og nu kom hendes omkring tresårige datter til undsætning inde fra boligen. Hun begyndte at klaske mig i ansigtet med en rusten paraply og efter et øjeblik så den firsårige sit snit til at smække døren i med et brag. Jeg opdagede nu, at blodet silede ned over min pande. "Fandens" tænkte jeg, "nu får jeg satme sikkert osse blodforgiftning! Vorherre til hest!" Sikken formiddag.







Begivenhederne beskrevet i det ovenstående er muligvis let ændrede af dramatoriske grunde.