Monday 21 November 2011

Underholdende psykotronisk perle - tåbelig omslagstekst

"Et jule-rumeventyr for hele familien", "Julemanden bringer julen til Mars" - kunne man ikke finde på en mere ligegyldig omslagstekst!


Jeg har tidligere anmeldt den fantastiske psykotroniske film SANTA CLAUS CONQUERS THE MARTIANS i et nummer af STAY SICK! og nu skal jeg igen til at anmelde den til noget et-eller-andet. Første gang, jeg så SANTA, havde jeg optaget den fra DR2, da de viste den for 6-7 år siden under titlen "Da julemanden indtog Mars". Her i aften var det via AWE's coole DVD-udgivelse. Ja altså "coole" alene af den årsag, at jeg synes, det er helt fantastisk, at sådan en psykotronisk perle er udkommet på dansk DVD! Stor tak til AWE!!

At DVD'en så er fuldstændig barebone er så en anden sag. Man undrer sig over, at der ikke engang kunne blive plads på disken til en skide trailer! (den findes skam, den kan nemlig ses på YouTube!). Ja, end ikke det trailershow, som loves på omslaget, kunne det blive til. Da DVD'en udkom var det ikke så fandens længe efter, at det omtalte nummer af STAY SICK! var kommet og det ærgrede mig dengang (og gør stadig), at man overhovedet ikke havde gjort noget ud af at sælge filmen til danskerne, som den psykotronisk godbid, den vitterligt er. Eller man kunne have kaldt den et trash-mesterværk eller en underholdende "dårlig film", eller hvilken term, man nu kunne finde på; Alt andet end at omtale den som en skide almindelig, hyggelig "julefilm for hele familien".

Hvis der er noget SANTA CLAUS CONQUERS THE MARTIANS ikke er, så er det sat'me *almindelig*. Det kan godt være, at folk og fæ, som de er flest, ikke aner en kæft om "psykotroniske" film, men så er man sgu nødt til at opdrage dem! Man skal lære dem at opdage de storslåede kvaliteter en film som SANTA har! Og hvis en Jacob Baskoban kan få lov til at ævle om "dårlige" film i een uendelighed både i TV-avisen og på TV2's morgenprogrammer, så ville det nok ikke have været helt dumt, hvis AWE havde lavet et omslag, der står mål til den "dårlige" (men kanon underholdende) film, som findes på disken. Jeg synes, det slatne DVD-omslag er mere fejlslået end fejlslået, og hvis de flinke folk hos AWE, de herrer Schmidt og Eriksen, engang skulle finde på at genudsende dette psykotroniske mesterværk, vil jeg forslå at man skriver en ny omslagstekst. ^_^

Men kritikken til trods, så vil jeg bestemt anbefale AWE's DVD, som flere steder kan erhverves for en 20-30 kroner.


Trailer:




Ond robot angriber små børn-scene:

5 comments:

  1. Ja, umiddelbart ligner den en hyggelig familiefilm.

    ReplyDelete
  2. Jah. Pia Zadora er iø med som Mars-barn.

    ReplyDelete
  3. Kan man kalde denne film for pervers underholdning??

    ReplyDelete
  4. Øh, jah det kunne man vel nok. Man kunne også kalde den Søren eller Hans-Jørgen.

    ReplyDelete
  5. Hey jeg gik i skole med en der hed Hans-Jørgen...men om hvorvidt han, i alt hemmelighed, var Julemanden, der besejrede nogle marsboer, det ved jeg godtnok ikke rigtigt...?

    ReplyDelete