Saturday, 11 February 2012

Mysteriet om MASKERNES NAT 2-salgskassetten

Ved en filmaften med en filmven (Pia T. Hansen, co-redaktør på Banned in Britain zine) i cirka 1994, fortalte hun mig, at den salgskassette af HALLOWEEN II (Maskernes Nat II), som hun havde købt, var kortere end den lejevideo, hun i sin tid havde lejet (og overspillet)!

Jeg har i årevis grublet over dette store mysterium, men ikke kunnet efterforske, da jeg på den ene side mistede kontakten med hende (Pia blev fangevogter i et for mig ukendt dansk fængsel, og jo, hun EJEDE skam ILSE-filmene, som dengang netop var udkommet på købevideo i Danmark!) og samtidig ikke kunne finde den 2.-generations-vhs-kopi, som jeg fik af hende (optaget i longplay, argh!!!).

Men I GÅR fandt jeg den endelig (endda ved et tilfælde, mens jeg ledte efter et ANDET bånd - som jeg ikke fandt! CHICKEN AND DUCK TALK optaget fra dansk TV, LOL). Men anyway, nu har jeg den altså: Jeg kan ikke se, hvilken dansk udgivelse den er fra, men den er i letterbox (med billedet skubbet op for oven i billedet). Filmen (uden videologo) løber ca. 88 minutter.

Det lyder jo ikke som en længere udgave (IMDb har anført filmen til at løbe 92 min. og med den kortere PAL-tid passer det sikkert meget godt). Så det må jo være det gamle danske købebånd, der var kortere end den uklippede biograf-udgave. Men HVILKEN filmudgave indeholdt det bånd???

På flere sites har jeg fundet info om director's cut-udgaven og den biograf-udgave, der udkom, men begge løber ca. 92 minutter. Men UDOVER disse to udgaver findes der en speciel TV-udgave, kunne det eventuelt være denne version, der findes på salgskassetten? Jeg har ikke kunnet finde nogen info om spilletid for denne TV-version, så hvis nogen kan oplyse om dette, ville det være fjong. Og endnu bedre, hvis nogen har båndet og kan checke efter + oplyse hvilken version, båndet indeholder, ville det være kanon! Kunne der måske være tale om en censureret udgave? Jeg havde den samtale med min ven senest i 1995, så båndet er udgivet før dette.

8 comments:

  1. Kan desværre ikke hjælpe mere. Har for længst foræret mit vhs væk. Havde både leje- og salgs-vhs'en, men kan ikke huske om der var forskel.

    ReplyDelete
  2. Det er okay, men tak anyway. En på Facebook har en salgskassette, der siger 1t40m på bagsiden! Han har lovet at checke en af dagene. Det er jo nok ikke korrekt, men det KUNNE jo være. :D

    ReplyDelete
  3. Måske skulle jeg alligevel begynde at hænge ud på Facebook. Hvad mener du?

    ReplyDelete
  4. Tja, du kan jo prøve det og hvis det så ikke er noget, står det dig jo frit for at lukke din profil igen. I dag lyttede jeg til indtil flere jazz-plader. Det havde været utænkeligt indtil for ganske nyligt. Nogen gange skal man måske bare kaste sig ud i det og prøve. Så længe man kan se, at det nok ikke er farligt. LOL.

    ReplyDelete
  5. MASKERNES NAT 2 blev udgivet temmelig mange gange på dansk vhs, hele syv gange, hvis jeg ikke tager fejl!
    1) Irish/Panorama (rental)
    2) Panorama Video (re-release) (rental)
    3) Nordisk Film Video (rental/promo med miniposter cover)
    4) AB-Collection/Scanbox (rental)

    Sellthrus:
    5) Nordisk Film Video
    6) Kavan/Scanbox (Serien 'Gysertimen - Skræmt til døde')
    7) Kavan/Scanbox

    ReplyDelete
  6. Tusind tak for oplysningerne, Morten! Nu har den forkortede version plaget mig i så mange år, så nu vil jeg gøre det til mit livsværk at opspore alle de sell-thru-udgaver og sammenligne dem. Haha.

    (Det kunne være det såmænd ville være nemmere at opstøve min gamle medredaktør, som jeg ikke har set siden engang i midt-90'erne, og spørge hende! argh!!).

    ReplyDelete
  7. Det var så lidt, Jack :)
    Du har ret, det kunne da være rart at komme til bunds i mysteriet. Man må bare elske det danske vhs-marked med alle de herlige titler og atypiske versioner! Haha!
    Btw tak for en herlig blog :)

    ReplyDelete
  8. Herligt, at du ka' li' den! Thanks. ^_^

    ReplyDelete