Friday 18 January 2013

Jack J's 70'ere: ZARENS KURÉR


BEMÆRK: Jeg får fra tid til anden henvendelser fra folk, som spørger, om jeg kan være behjælpelig med en kopi på dvd-r af en film eller (specielt) en TV-serie, som jeg har omtalt på denne blog. Specielt ZARENS KURÉR er populær. Jeg forstår udmærket godt interessen, men jeg kan desværre ikke hjælpe. Selv med gamle næsten glemte TV-serier kunne jeg pådrage mig en masse ballade, hvis jeg begyndte at sælge kopier på dvd-r. Så nej, den går ikke. Og der gøres ikke undtagelser. 

Det er naturligvis surt, at mange af disse film og TV-serier ikke genudgives på dvd eller blu-ray. Jeg kan kun anbefale, at man googler lidt rundt. Ofte findes der uploads på YouTube eller såkaldte grey market-sælgere (gerne i USA), som har kopier til salg. Der ligger rigtig meget på YouTube. Jeg kan anbefale en gratis downloader, der hedder Youtube-DLG. 

 

Så I Jules Vernes' ZARENS KURÉR ("Michael Strogoff", Frankrig/Tyskland, 1975) da den kørte på dansk tv??? Jeg har netop købt den!!! Jeg sad og så den i 70'erne og husker den som rigtig god (men jeg husker INTET fra den!). Jeg har netop checket Politikens "TV i 70'erne", som siger, at den blev vist på Danmarks Radio i 1979 og rent faktisk kniber den sig lige ind i 80'erne; det sidste afsnit blev nemlig sendt d. 1. januar 1980!

For ca. 5 år siden genudsendte TV2 Zulu den i deres Tømmermands TV-serie, men jeg missede den. I det sidste års tid har jeg søgt den flere gange uden held. End ikke bootlegs på forståelige sprog er dukket op. Tysk Amazon har en DVD-udgave, men brugerne på sitet siger, den er klippet mange steder og slutningen er ændret. Der er også en fransk DVD, som er uklippet, men kun på fransk. Jeg husker IKKE, hvilket sprog, den blev vist på i sin tid på dansk TV (muligvis var det faktisk tysk! En dansk bruger på YouTube nævner under en video, at han husker, der blev talt tysk. Men det kan jo selvfølgelig være forkert). TV2 Zulus udgave var på fransk. Jeg har naturligvis også checket, om der skulle være en dansk udgave, men uden held. Titlen gav heller ikke noget på CDON eller hos Videonetto.


Men så her forleden... jeg husker ikke, hvordan jeg søgte... måske det var på instruktørnavn... så dukkede den sgu fanderme alligevel op på CDON... men med titlen stavet på svensk/norsk; Tsarens Kurer!! Der er nemlig udsendt en interskandinavisk version, som helt u-typisk ikke inkluderer Danmark! Den har norske og svenske undertekster, men ikke danske. Heldigvis er der tale om den franske udgave. Jeg har netop bestilt den. 100 kr. + porto. Jeg bestilte også en svine-dynge andre DVD'er, som alle er fra den samme serie, en serie, jeg også husker fra 70'erne og som helt usædvanligt KUN findes komplet i Danmark. Mere om den senere.

Hele stakken blev 700 kroner (for i alt 8 sæsoner sammenlagt). Både billigt, men... 700 dask er naturligvis 700 dask. Jeg ønskede bare ikke at gå glip af disse ting (og jeg sørgede for at betale MED kort og MED det samme!!). Jeg har på fornemmelsen, at mange af disse nye skandinaviske/danske komplette DVD-udgivelser af gamle TV-serier udgår ret hurtigt og når de er væk, er de væk. Det er som om, de lokale videoselskaber regner dem for billigt stads, som de forsøger at tjene lidt på, men ikke gider ofre penge på genudgivelser eller store oplag. Trist. Man skal sgu være om sig for at sikre sig disse ting. Men nu har jeg altså scoret ZARENS KURÉR (og den anden hemmelige serie). Whoo-hoo!


PS: Hvis du ikke har læst denne blog så længe, så vil jeg opfordre dig til at læse dette gamle indlæg, hvor jeg gør rede for, hvordan det virkelig var at leve i Danmark i 70'erne!

6 comments:

  1. Pudsigt så forskelligt man kan opleve verden. 70'erne og 80'erne var den bedste tid i mit liv. Og det er der selvfølgeligt mange årsager til, nogle har med sygdom og sundhed at gøre, og sådanne dybt personlige ting kan du selvfølgeligt ikke bruge til så meget. Du har jo dine egne grunde til at mene, havd du gør om årtiet.

    Jeg synes samfundet er blevet mere hæsblæsende, kommercielt og ubarmhjertigt. Og så har man lige afskaffet førtidspensionen, hvilket heller ikke får mig til at juble. Det er ikke længere tilladt at være syg, medmindre man opfører sig og lever som om man er rask.

    Måske er jeg dansk Sovjetborger af natur.

    ReplyDelete
  2. Nu siger du "årtiet", men der er jo tale om to årtier, og lige så lidt jeg kunne lide 70'erne, medens jeg var der, lige så meget holdt jeg af 80'erne. Jeg tænker faktisk på 80'erne som "hjemme". Og det med at de har afskaffet førtidspensionen er bestemt ikke godt - så, nej, nutiden får heller ikke mig til at juble.

    ReplyDelete
  3. De hævder ganske vist, at den ikke er afskaffet ...

    Men dette indlæg handler vel egentligt mere om Zarens kurer, som jeg ligeledes intet husker fra. Men jeg ved bare, jeg har set den.

    ReplyDelete
  4. Wow, har lige google mig til denne blog. Let det efter Zarens Kurer som jeg så som barn. 79? Så har jeg været fire år gammel. Kan huske ham blind igen skov omringet af ulve. Bestiller på cdon.com snarest. Hvilke andre serier købte du? Leder også efter Frank Buck. Eventyreren..

    ReplyDelete
  5. Herligt, at du har fundet bloggen via Google! Jeg købte kun een anden serie, da jeg lavede den bestilling, nemlig alle 7 sæsoner af McCloud, som jeg også fulgte i 70'erne.


    Frank Buck sagde mig ikke lige noget, men jeg fandt intro'en på YouTube...

    http://youtu.be/TAWrQgE0hFg

    ... og, lo and behold, den har JEG sgu også siddet og set dengang i de tidlige 80'ere. Den er åbenbart fra '81/82, men hvornår DR viste den, husker jeg ikke. Jeg ville have slået den op i Henrik Larsens indeks over dansk tv i 80'erne, men jeg er ikke hjemme og kan derfor ikke checke. Jeg googlede iø videre og den komplette serie findes om ikke andet på bootleg-DVD fra ClassicdvdWorld. Du skal dog lige gøre dig klart, at det er en bootleg, som grangiveligt er optaget fra TV.

    http://www.classicdvdworld.com/BRING-EM-BACK-ALIVE-COMPLETE-SERIES-DVD_p_90.html

    ReplyDelete
  6. Det er stadigt fristende, tak.

    Zarens Kurér ankom i dag med svenske tekster fra CDon. 70 kr. ! Bum!

    ReplyDelete