Sunday 25 June 2017

BREAKING NEWS: en tegneseriesamler der IKKE vrænger på næsen af kasserede bibliotekseksemplarer! Vi følger denne utrolige historie som den udvikler sig time for time. Bliv på denne kanal.


Altid Rasmus Modsat
I en tid, hvor danske tegneseriefans fråder om  munden over mega-flotte, ultra-dyre intégrale-udgivelser med adskillige  album i hver bog, er jeg for nyligt gået i den stik modsatte retning.  Som den røvfattige starut, jeg snart har været i mange år, er jeg  begyndt at elske smadrede kasserede bibliotekseksemplarer af gamle  albums.

Og hvor tegneserie-websiderne flyder over med anmeldelser af de,  well, flotte, nye dyre udgivelser (med tryk på DYRE, så dyre at der  næppe er nogen børn, teenagere, studerende eller arbejdsløse, der har  råd til dem - vi taler tre, fire og fem hundrede kroner per album), så  har jeg på det seneste kastet mig over at anmelde de gamle smadrede  albums. 

Tro mig, kære læser, der er guld at hente, når man graver sig  ned i det dyng, som stablerne af kasserede udlånsudgaver er.
Jeg har  netop læst de to først numre i Lars Jakobsens serie om Mortensen; en  dansker, der rejser i tid (men ikke rum) og forsøger at holde styr på  tingene. 


Det første album er i øvrigt svært at støve op i  originaludgaven, så jeg værdsætter bestemt min slidte biblioteksudgave  (ligesom jeg værdsætter det faktum, at jeg gav 5 kroner for den).  Hvornår anmeldelserne ser dagens lys, må tiden vise.

No comments:

Post a Comment