(fortsat fra mine indlæg ovre på den engelske del af denne blog)
GASOLIN's "What a Lemmon" hører jeg for første gang (omend jeg har hørt de engelsk-oversatte numre før rundt omkring). Bemærk frimærkerne! Dem havde jeg fuldstændig glemt alt om, både at de kom, og at jeg købte et ark. I de første klasser i skolen kom vi på skolebiblioteket en gang om ugen i Klassens time. I det ene hjørne stod en pladespiller med nyindkøbte LP'er. Jeg husker tydeligt, at vi drenge altid skulle sidde og glane af omslaget til "Gas 3" (som er det samme her på "What a Lemmon"). Damen, der har tabt trusserne, var bare *så* fræk. Det er hun stadig. Man forstår godt, at det blev valgt til frimærket. Jeg fik for nyligt en plakat med motivet, som havde været indlæg i det gamle danske rockblad "Go" fra 70'erne. Den er cool både pga. motivet fra "Gas 3", og fordi den har "Go"'s logo på.
Jeg lytter ikke til heavy metal mere som sådan, men da jeg fandt VENOM-pladen på et marked, måtte jeg bare havde den. Jeg har aldrig rigtig hørt dem før, men husker dem naturligvis godt fra omtaler i blade og fanzines i gamle dage. Mon black metal-fans stadig argt diskuterer, hvorvidt VENOM var sørgelige dilettanter, eller om de vitterligt skabte black metal-genren!?!? Jeg lytter til pladen, mens jeg skriver dette, og den er totalt grineren. Og cool. Det er total tegneserie-satanisme det her, ligesom en Black Sabbath-plade eller et nummer af GRU. Jeg kan godt lide, at de spiller så langsomt, som de gør. Skribenter skrev gerne, at bandet ikke kunne spille, og det kan de måske heller ikke, men den primitive stil passer helt til teksterne.
SIOUXSIE AND THE BANSHEES-lp'en har jeg spillet mange gange. Ikke fra deres allerbedste periode, men Siouxsie er som pizza, de er gode, selv når de er mindre gode.
No comments:
Post a Comment