Originaltitel: PAZUZU
trailer:
Jeg har haft de fire DRIVE-IN CULT CLASSICS-dvd-sæt liggende lige siden AVmaniacs /DVDmaniacs eksisterede (hvor de blev diskuteret en-masse), så det siger sig selv, at det er længere end 100 år og en madpakkes tid siden. Og indtil i dag har jeg vist fået set TO af de 32 film i de fire boxsæt!!
Nå, men jeg ku' ikke finde på noget at se her i eftermiddags (filmsamlerens evindelige problem; hylderne bugner af film, og stakkene på gulvet truer med at krænge over og vælte ned over de små folk, der bor i lilleput-byerne for foden af VHS-bjergene, og DVD-skiverne rasler ned i fjæset på een, når man åbner køkkenskabet for at tage en tallerken!).
Jeg endte med at tænke: "All right, for satan da, NU skal det eddermame være! DRIVE-IN-boxsættet fra en ende af!!!" Og som tænkt, så gjort. Film nr. 1 i boxsæt nr. 1 er Bernard Hirschensons PICK-UP fra ... ja, hvornår fanden er den fra!?!?
- Omslaget på mit dvd-boxsæt siger 1980 - men dvd-boxsæt kan man jo sjældent regne med.
- IMDb siger 1975 - men info på IMDb er ofte lige så pålidelig som spaghetti er til elastikspring.
- Og Vinegar Syndrome, som senest har udsendt filmen på blu-ray, siger 1973 på deres omslag. Så jeg hælder til, at VS er dem, der ved det bedst. Men anyhoo, det betyder vist ikke det store.
PICK-UP begynder med to unge hippie-chicks, som sidder midt i en kornmark. Den ene er brunette, og den anden kommunefarvet. I øjeblikket før filmen begynder, har de arrangeret med en ung hippie-fyr, at de kan køre med i hans store mobile-home (som nærmest er en gravid amerikansk campingvogn, hvor førerhuset er eet med campingvognsdelen). Det vil sige, brunetten vil helst ikke med. Hun tror på hokuspokus og antager, at noget vil gå galt på turen. Den anden hippie-sild får dog overtalt hende, og afsted det går.
Efter lidt kørsel bliver de overhalet af en pick-up-truck med fyre i, som ikke uventet laver obskøne fagter og bevægelser. Den kommunefarvede i førerhuset er straks med på den og viser dem både røv og bare patter. Man aner, hvor det går hen. Vi har set denne type film før, tænker man. "Hillbillies vender tilbage og voldtager og maltrakterer uskyldige unge kvinder og dræber deres mænd, hvorefter den sidste overlevende kvinde til sidst tager hævn". Snydt igen! Vi møder godt nok gruppen af groverter igen, men først langt senere, og de udgør ikke nogen specielt stor del af plottet - BORTSET FRA at de medvirker til en snigende frygt, man som seer har gennem filmen. Man REGNER med, at noget ubehageligt vil ske [PS: Jeg håber i øvrigt ikke, at jeg har læsere med fra Danske horrorfans-gruppen på facebook. De vil i så fald på nuværende tidspunkt i denne anmeldelse grangiveligt klynke og flæbe som små japanske skolepiger over min mikro-spoiler der, hahaha]. Men rent faktisk er PICK-UP langt mere en David Lynch-agtig weirdo-film, end det er en THE HILLS HAVE EYES-agtig film.
Der er noget uhygge, men det er ikke en gyserfilm. Der er weirdo-stads, men det ville være en sørgelig Lynch-klon, hvis det var dét, instruktøren søgte. Og der er bare bryster og sex-scener adskillige gange, men ikke nok til at vi kommer over i softcore-land. I det hele taget er PICK-UP en mærkværdig film. Gennem HELE filmen sad jeg og tænkte, at den måtte udelukkende være lavet med henblik på at skulle vises i drive-in-biografer for plørefulde, stenede unge, mens de knaldede hinanden. Plot i filmen behøvedes ikke. Og plot skal jeg da love for, at man stort set ikke får. Stort set hele filmen er scener, som kunne undværes, uden at man ville bemærke det. Og så alligevel ikke. Da jeg så filmen, var jeg irriteret over at skulle spilde tiden på dette hjernelamme makværk, men bagefter er der alligevel noget, der er blevet hængende i hjernebarken. En stemning. En følelse af ... noget. Den frygt, som filmen måske alligevel formår at skabe. Den underlige underlighed, som ikke er helt Lynch, men så alligevel er weirdo-film-agtig. Jeg tror, jeg vil se filmen igen og derefter bedømme den. Jeg er faktisk i den usædvanlige situation, at jeg ikke aner, om denne film er god - eller usædvanligt hjernedræbende kedelig.
DVD'en fra boxsættet indeholder intet ekstramateriale og ingen undertekster. Selve filmen er i 16:9 bredformat. Og filmens print er flot. Nogle af de senere volumes i DVD-serien nævner på bagsiden, hvilke prints man har brugt, men dette er desværre ikke tilfældet med dette første sæt. Men det ser ud til, at man har trukket filmen fra et rigtigt filmprint. Der er i alt fald IKKE tale om overførsel fra en gammel VHS, som ellers ofte var kutyme for BCI/Brentwood. Desværre modarbejder man det fine print ved at smække hele fire film ned på skiven: Opløsningen er ikke fantastisk!
Vinegar Syndrome har som nævnt udsendt filmen på blu-ray, og jeg antager, at den ser fantastisk ud (fordi VS er filmentusiaster og altid gør deres yderste) + har en masse extras (ikke mindst en hel bonusfilm). Desværre er den udsolgt fra hjemmesiden - den blev trykt i et begrænset oplag på 2000. Jeg fatter bare ikke, at disse små niche-selskaber stædigt holder fast i at udsende film i så små oplag og samtidig ofte nægter at genoptrykke.
Vil man vide mere, kan jeg kun anbefale at læse Ian Janes meget bedre og mere omfangsrig (men ikke lige så sjove) anmeldelse her.
Næste film i volume 1 er THE SISTER IN LAW (1974) med John Savage.
No comments:
Post a Comment