Monday 16 August 2021

"Ken Russell har i løbet af fire år placeret sig som engelsk films eneste instruktør af internationalt format"

Nej, overskriften er ikke mine ord, men derimod Peter Schepelerns fra en artikel i Kosmorama om Ken Russell. Jeg fandt den netop via google. Den ligger her. Jeg så Ken Russells GOTHIC forleden. Meeeget mærkelig film. Men modsat 95 % af de danske horrorfans, så synes jeg jo ikke, at underlige film bør undgås eller slukkes for. Kort fortalt handler GOTHIC om den virkelige aften i 1816, hvor Mary Godwin fandt på historien om Frankensteins monster. Modsat andre filmatiseringer af den aften, hvor man gerne ser Mary som en ung, bly kvinde, der sidder og syr stilfærdigt på en sofa, medens hun spøjst fortæller historien om Doktor Frankenstein og hans monster, så er Ken Russells fortolkning en ganske anden. I Russells version er vi næsten ude i noget, der kunne være stærkt inspireret af Roger Cormans THE TRIP (DK: LSD)! Hvis ellers Ken Russell var til Roger Corman-film. Det gætter jeg på, han ikke var (men man ved sgu aldrig). 

Den ærede læser må vente til en anden gang på en bedre og længere anmeldelse/plotbeskrivelse; Jeg skal ind og drikke kaffe og læse aviser fra 1969! Men det skal dog lige nævnes, at selvom jeg til fulde nød GOTHIC, så er den på ingen måde en konkurrent til Russells store mesterværk fra 15 år tidligere; THE DEVILS (DK: Djævlene). Men mindre kan også gøre det, og jeg var underholdt. Det var London-bladet TimeOuts anmelder også, omend han også skrev: "nonsensical mish-mash of all we've seen before" (TimeOut Film Guide, 2011). 

Der er adskillige dvd- og bluray-udgaver. Der er desværre lavvande i kassen, så denne blogger så filmen via Tubi TV (lovlig, gratis streamingservice i USA). 

No comments:

Post a Comment