MANDEN DER TÆNKTE TING - syret kultroman skrevet af tandlæge fra Istedgade i depressionens gustne år: DEN OPRINDELIGE FORSIDE (og rodet digitalgenudgivelse)

 Jeg skrev sidste sommer om forlaget Baggaardsbaroners genudgivelse af Manden der tænkte Ting (Valdemar Holst, 1938) (læs eller genlæs her). Den nye udgave har et fedt omslag, men check lige dis shit out: Jeg har scannet forsiden af førsteudgaven fra 1938, og den er sgu også ret så fed, når jeg selv skal sige det! Den er tegnet af en anden kendt (lidt mere velkendt) forfatter, Hans Scherfig (jeg er tilfældigvis i gang med hans Det forsømte Foraar). Og nej, det er desværre ikke mit eget eksemplar; Jeg lånte den fra et af hovedbibliotekerne (vist nok det i Århus, så vidt jeg husker). Ud over forsiden udmærker førsteudgaven sig også ved at have et forord med, som ikke findes i genoptrykket. Jeg gætter på, at forordet heller ikke findes i de genoptryk, der kom i 60'erne (jeg poster det nedenfor). 

Senest har et digitalforlag, Pilgaard Publishing, i øvrigt udsendt bogen igen, men altså kun i digital form. Jeg kiggede på deres udgave via det lokale bibliotek og deres egen hjemmeside. Og ud over at deres udgave har et af de mest rædderlige omslag, jeg længe har set, så må man sige, at det er en rigtig DOVEN udgivelse. Originalbogen er selvfølgelig skrevet med datidens retskrivning, dvs. dobbelt-A'er i stedet for Å'er, og stort Forbogstav i alle Navneord. I udgaven fra Baggaardsbaroner (som, ja, skrives med dobbelt-A) har man rettet til, så teksten passer til nutidens retskrivningsregler: Å og ingen store bogstaver i navneord (med mindre de begynder en sætning, naturligvis) og opdatering af gamle stavemåder (mens i stedet for medens etc.). 

I den nye digitaludgave gætter jeg på, at den dovne udgiver bare har sat et automat-program til at rette dobbelt-A'erne til Å ... men alle navneord står stadig med stort forbogstav, gamle stavemåder er ikke rettede (f.eks medens) og fejl som "engang imellem" (en gang imellem) på første side får lov at stå. Det er alt sammen fint rettet i den trykte udgave fra Baggaardsbaroner. Digitalforlaget er ifølge hjemmesiden et enmandsforlag. Og som sådan er det vel nok begrænset, hvor meget arbejde en udgiver kan lægge i hver udgivelse, men i stedet for en bog i en underlig blanding af retskrivning fra 1930'erne og retskrivning fra det 21'ende århundrede, så burde udgiveren nok bare have ladet den gamle udgave stå, som den var - når han tydeligvis ikke havde overskuddet til at opdatere teksten ordentligt. Det andet er noget sjusk. En gratis læseprøve kan ses her. Og igen, det er synd, at en så cool bog som Manden der tænkte Ting skal belemres med sådan en ussel forsiden. Det ligner jo noget fra omslaget til en LP-plade fra et tredjerangs-heavyrock-band fra Ungarn.