Groovy italo-soundtracks med HANS-JØRN REIMER!

 

Ex-rental-video-collector-ekstraordinær... manden hvis samling vi andre hardcore videosamlere iagttager med glødende misundelse... Diabolik hamsælf, alias Hans-Jørn Reimer, øser ud af viden om italienske genrefilmsoundtracks (og film, naturligvis) i dette nye dobbeltafsnit af Jesper Jensens podcast "Guldgraver".

Jeg hørte første del i går og ser frem til anden del. Jeg elsker det adstadige tempo og den seriøse snak.

Gratis og ingen tilmeldelse nødvendig! Go here.

STENBROENS "HELTE" - igen igen igen ... og så lige een gang til!

Yours truly med udklip fra Ekstra Bladet (1964) i
Cinematekets nye biograf på taget i torsdags (12.6.25)  
(foto: Rasmus Brendstrup)

For et par måneder siden postede jeg om, at Cinemateket ville vise Poul Nyrups store psykotroniske mesterværk STENBROENS "HELTE" fra 1965, og at man havde bedt mig om at præsentere/introducere filmen.

Sagen er den, at Nicolas Winding Refn har købt filmene (både rettigheder og filmprints) og har fået dem udsendt på 4K Blu-ray (det har jeg vist nævnt de første 17 gange rundt omkring). Og det var altså dette nye flotte scan af STENBROENS "HELTE", som blev vist. Og hurra for det (og til dem, der stadig håber på en almindelig Blu-ray-udgivelse: Nej, NWR ønsker ikke, at filmene udkommer på andet end four cay! Desværre).

Anyhoo, visningen var så i torsdag (12/6), og hele affæren forløb ganske og aldeles udmærket, synes jeg. Det var min første længere - og sikkert eneste - introduktion af en film (som folk i fremtiden grangiveligt vil citere og referere fra med ærefrygt i stemmen ... storhedsvanviddet fra tiden som kloakrotte/redaktør fra undergrunden lever tydeligvis stadig!). Så jeg har ærlig talt ikke noget indtryk af, hvordan det gik. Men jeg præsterede at komme igennem, stort set uden at den store, sorte klap gik ned (om end - tro det eller ej - der var et øjeblik i starten, hvor jeg fuldstændig havde glemt Poul Nyrups navn!!!).

Vores mand i marken er nødt til at konsultere egne noter
(nedfældet i de tidlige timer samme morgen)
(Foto: Nils Markvardsen)

Set i bakspejlet burde jeg måske nok havde lavet en eller anden form for dagsorden eller plan. Men den slags er så besværligt, så jeg valgte derfor naturligt nok at køre på rygmarven og 23 år gamle minder fra min egen artikel i stedet + et dusin avisudklip og videocover-scans, hvilket sikkert gjorde det mere autentisk. Men som også betyder, at man glemmer at forklare sådan nogle overflødige detaljer som Nyrups baggrund og bare et par ord om skuespillerne (for satan da!). Nå, men jeg kan jo opfordre eventuelle nysgerrige til at checke min gamle artikel. Det lyder i øvrigt utroligt (og sørgeligt), men min egen artikel er stadig den eneste længere, info-rige dækning af Poul Nyrups virke og hans film, som jeg kender til. Jeg havde håbet, at nogen efter så mange år ville have skrevet en artikel (eller bog!) om Nyrup med al dén information, som jeg ikke kunne finde. Min gamle artikel ligger gratis ude på nettet (se Archive org). Det gør hele min zine-"produktion" i øvrigt, takket være adskillige kendte og ukendte læsere.

Og tak til Nicolas Barbano for at tippe Rasmus Brendstrup fra Cinemateket om mig. Og tak til de af jer, som dukkede op (der var ikke fyldt, men ifølge Rasmus var visningen velbesøgt - nogle af de andre visninger i denne serie af "kultfilm" har f.eks. kun haft en håndfuld besøgende). Jeg må indrømme, at jeg havde troet, at flere fra den gamle collector-scene ville dukke op. Jeg mener ... her var trods alt for første gang nogensinde (nogensinde!!!) en chance til at se en totalt u-censureret udgave af filmen i biografen* (den danske filmcensur klippede en voldsscene ud i 1965, og det var dette klippede print, som også blev vist, da Natfilm Festivalen for omkring 20 år siden viste filmen). Oh well, de sku' sikkert til stranden. Der var en enkelt, som skvattede ned ad trappen, men jeg håber, at han kom hjem uden senere at opdage brækkede lemmer. Men om ikke andet ville det være en god historie at kunne fortælle, når man skal beskrive at have oplevet STENBROENS "HELTE".

Jeg var spændt på, om Refn, Jang, rent faktisk ville dukke op, men det gjorde han ikke (han er åbenbart i gang med at filme noget nyt). Jeg gætter på, at han alligevel nok har glemt, hvem jeg er, men vi har rent faktisk mødt hinanden inde i VideoNetto på Vesterbrogade for mange år siden, hvor han købte SS #4 (som *ikke* er nummeret om Nyrup!).

Henrik Larsen kommenterede, at det grangiveligt ville være kulminationen på mit fanzine-virke som redaktør af STAY SICK! (det pågældende nummer om Poul Nyrup udkom for 23 år siden!). Og tjah...

----------------------------

* Udlejningsvideobåndet fra Video International og (pirat)salgskassetten fra VideoNetto er dog begge uklippede.

Tak også til Rasmus, Niels Paridon og Nils Markvardsen, som tog billeder. Flere af dem kan ses i Sørensen-gruppen på facebook.

Der skal naturligvis også lyde en tak til Dennis Rasmussen, som uden at vide det også hjalp til! Det sidste udklip i min powerpoint-præsentation havde jeg fået fra Dennis. 
Udklippet viser Nyrup og flere af folkene fra hans filmselskab, Pingvin Film, og det er mere vildt, end man lige forstiller sig: Det er nemlig fra september 1966 (altså året efter STENBROENS "HELTE"), og teksten fortæller, at de arbejder på en ny film! Den kom aldrig, men jeg kunne sgu ret godt tænke mig at finde ud af, hvor langt man nåede med forberedelserne. 

Ude og hjemme, september 1966

Jóannes Á Stykki har skrevet et blogindlæg om visningen. Go here.

Det var en lørdag aften

 

Mens I andre var på diskotek, har jeg brugt lørdag aften på at gøre film rene. Yep, life in the fast lane!

Jeg var endnu en gang i PlusButikken her forleden og fandt en stabel film. For en gangs skyld var der bid, hvad angår Blu-rays (normalt finder man blot dvd'er i denne biks - jeg har skrevet om det før). Når man køber brugte dvd'er i genbrugsen, så kommer de ofte fra folks hylder og er i pæn stand. Dem, jeg derimod køber fra PlusButikken, kommer også fra folks hylder ... men de har så også lige været en tur i et par affaldscontainere + en tur i en skraldebil! Og selv om de ofte er i god stand som sådan, så er de altså også møg-belortede-beskidte. Bare det, at man gennemser en stak, betyder fedtede fingre. Man kunne selvfølgelig være ligeglad, men det er jeg så ikke. Så hele dyngen - indkøbet - fra forleden blev rengjort; dvs. både kassette udenpå, indeni, og selve skiverne. Der var også lige et par mærkater, som skulle bearbejdes med rensebenzin. Og det tar sin tid!

Og for at det ikke skal være løgn, så er en del af indkøbet muligvis mainstream-stads. Men, hey, det så jævnt interessant ud, da jeg stod med hovedet nede i trækasserne i støv og skidt.

Johnny Cash-boxen burde have tre disks, men den ene var desværre en forkert skive (den manglende var Cashs debutalbum!). Sæson 1 af "Hannibal" har en slipcase, men det har sæson 2 ikke. Eller havde den, da den blev købt af den forrige ejer? Jeg hælder til at tro, at det havde den sgu nok. Men okay, en manglende slipcase skal ikke ødelægge min dag. Faktisk fandt jeg et boxsæt med tre horrorfilm derude, som havde slipcase, men som det eksemplar jeg allerede har i samlingen (og som er fundet samme sted) *ikke* har. "De unge løver" var i helt ny stand. End ikke pakket ud af cellofanen.

"En sag for Luckner" og andre herlige sager til samlingen

Forside af Peter Snejbjerg

For 8 år siden udkom bogen "En sag for Luckner" fra det lille forlag Forlaget SerieKlubben. Alle historierne om Luckner - både dengang og nu - er forfattet af den garvede tegneseriepersonlighed Per Sanderhage. Oprindeligt skrevet til alle tiders bedste skræktegneserieblad GRU, som udkom med 30 numre (og det løse) fra Interpresse i starten af 70'erne, og i det nye årtusinde taget op igen af fanzinet Nørd Nyt. "Luckner" hører til den slags fortælling som helt (næsten) er UDEN tegninger! I 2017 blev alle de gamle noveller + en stak nye udsendt i nævnte bog, og det var jo 100 procent herligt. Jeg syntes også, det var herligt, og at jeg naturligvis sku' ha' fat i den - når bare lige jeg fik fat i nogen grunker.

For cirka tre år siden gik det op for mig, at det nok var på tide at anskaffe skidtet, før det blev udsolgt, blot for at opdage, at bogen allerede **var*** FULDSTÆNDIG udsolgt - alle vegne fra! Over det hele!! Så var gode dyr rådne (for nu lige at blive i GRUs terminologi), men nu har jeg endelige -ENDELIG! - fået fat i et eksemplar. Det stammer fra redaktørens klædeskab og står som helt og aldeles spritnyt! Tak til en af forlagets redaktører, Kristian Nordestgaard, for at være mega flink og sende denne fabelagtige udgivelse hele vejen fra de varme lande (der bor han nemlig).

Lidt mere i postkassen af tegneserieart! Lutter små danske udgivelser indkøbt hos Fantask:

Nyt blad fra Fiesta-forlaget, men om der rent faktisk er tale om et nyt nummer af Fiesta Magasinet er jeg lidt i tvivl om. Der er nummer på (1/2025), men der står blot "Fiesta". Nå, men jeg holder i alt fald meget af disse blade fra forlaget i alt fald. Oplagene er små, men interessen er åbenbart heller ikke overvældende. Folk vil vist heller bare have de samme franske og belgiske serier igen og igen (ikke at der er noget galt med de gamle serier, forstås).

Magasin for tegneserier er Danmarks nye tidsskrift om formatet. Og hurra for det. Jeg tror, man forsøger at "sælge" det ved at gøre bladet mere "seriøst" over for den voksne læser, som vel at mærke ikke er tegneserienørd. For eksempel er alle forsiderne prydet af voksne, alvorlige mennesker i stedet for Tintin, Superman eller ... nå ja ... Anders And. Den jakkesætklædte herre på det nye nr. 4 er ambassadør til Danmark. Well, ingen alarm fra min side, hvis det kan sælge nogle eksemplarer og sørge for bladets overlevelse. Nummer 3 har artikel/interview med GoogaMooga (meget aktiv personlighed på den danske samlerscene, ikke mindst på Serielands forum) som gik bort, før bladet udkom. Fint blad, om end jeg ville ønske, at der blev læst bedre korrektur. Man skulle tro, vi ikke have sammenskrivning i Danmark.

Bogen "Inpterpresse - Historien om et forlag" er guf for gamle mennesker, som købte tegneserier dengang forlaget Interpresse var gud. IP er stadig gud i min bog, og man bør ha' bogen på hylden. Prisen er til at overkomme: 20 kroner. Er man helt til rotterne fås en gratis (officiel) pdf også.

Det sidste blad er endnu billigere: Fantask 40 år (fra 2011) er gratis! Jeg troede, at der så nok var tale om et usselt, slattent hæfte, men nej, her er tale om en flot trykt bog på (svjh) 54 sider, stift bind, flot tryk og fedt indhold (fås stadig medens dette skrives).

Ny samling fra Henrik Larsen (og ikke eet ord om peplum)*

Obskuriøsts gamle redaktør, Henrik Larsen, har netop udsendt endnu en digtsamling. Denne gang under titlen "Skibbrudgade". Og jeg lader med vilje være med at kaldet den et "hæfte". Den nye udgivelse er nemlig den velvoksne digters tykkeste til dato: 156 sider. En rigtig bog!  

Jeg har nævnt det før: Jeg forstår mig ikke på digterier. Giv mig en trashfilm med knaldperler, som vrænger slesk tale ud gennem fortænderne ad forbipasserende eller kaster en flaske mod det bestående samfund. Dét er da til at forstå ... men lyrik!? 

Når det så er sagt, så vil jeg tilføje (igen, jeg har gjort det før), at Henriks digte er så tilpas simple, at selv jeg kan læse dem. Der er jo her næsten blot tale om sider fra Henriks dagbog - nedfældet med finurlige vendinger. Og jeg må indrømme, at det nye bind er glimrende. Ja, okay, jeg er godt nok kun nået til side 35, men hertil har det været ganske nydebar læsning. Henrik Larsen har endelig fundet sig til rette i digtningens verden, og tomlen op for det. Han fisoloferede forleden på et socialt medie om at forsøge at skrive som "rigtige" digtere. Men lad være med det, Henrik. Det kommer der ikke noget godt ud af. Find din egen vej (og faktisk vil jeg mene, at de første 34 sider her giver indtryk af, at det har den gamle OBS-mand så småt0 gjort). Bare bliv ved. Men vi er altså et par stykker, som alligevel stadig håber på endnu et nummer af OBS - også selvom det skulle gå hen og blive Biblo-Obs nr. 2. 
Tak for bogen til Larsen. 

Bagside

Forside - med Larsens gamle navneskilt,
som har overlevet siden dagene i Sydhavnen (han er for
længst flyttet tilbage til barndommens provinshuller)

"Skibbrudgade" kan bestilles her og via facebook.

*Jeg antager, at peplum-genren ikke nævnes, men da jeg som nævnt ikke er nået ret langt, så aner jeg det i sagens natur ikke. Men jeg ANTA'R, at sværd og sandal-filmene ikke nævnes. Men jeg ku' tage fejl - det er set før (om end jeg ikke gerne taler om det). 

Jack J's 70'ere: Lademanns Leksikon - igen igen

For et par år siden skrev jeg et blogindlæg om, at Lademanns Leksikon endelig var kommet op på hylden (jeg checkede netop: det er rent faktisk SYV år siden. For satan da, tiden flyver jo afsted!). Min salige moder købte hele baduljen i abonnement hele vejen gennem 70'erne til begyndelsen af 80'erne. Hun læste dog ikke i dem, så de stod som flunk og nye, da jeg fik dem.

Men desværre havde man fra Lademanns side ikke taget i betragtning, at folk måske endda ville læse i dem 50 år senere: Indbindingen er simpelthen noget bras. Jeg prøvede at hive et par stykker ud fra reolen, og indbindingen gik straks i stykker. Smuldrede næsten væk som et ægyptisk mumieklæde.

Og man kan jo ikke reparere den slags med almindeligt klisterbånd, for satan! For det første er det for tyndt. Og for det andet størkner den slags efter nogle år og falder af - og efterlader en grim misfarvning eller/og limrester! Men så slog det mig, at bibliotekerne jo bruger noget helt usædvanligt godt klisterbånd. Bredt, gennemsigtigt og som både er stærkt, og som holder. Jeg spurgte på biblioteket, om jeg kunne få en rulle. Svaret var naturligvis nej, men jeg kunne skrive til centralen, hvor de binder bøgerne ind. Jeg fandt dem på nettet: Og man *kunne* som privat bruger købe deres klisterbånd, men det var ikke billigt - og de skulle have MANGE penge for håndtering og porto. 3-400 kroner eller noget i den dur oven i selve prisen. Og jeg er *ikke* i krig med mine penge.

Heldigvis kom Scotsch Tape til hjælp! De laver rent faktisk klisterbånd til bogreparation! Og til en rimelig penge. Man kan naturligvis ikke bare gå ned hos boghandleren og købe den slags (intet skal være nemt), men jeg fandt en håndfuld steder på nettet og bestilte fra den billigste (en online computerbiks). Jeg modtog rullen med klisterbånd i går (hos samme minimarked, hvor jeg skulle hente en kasse bøger fra Henrik Larsen), og gik straks i gang, da jeg kom hjem.

Det *ser i alt fald ud til* at det virker fint. Forhåbentligt er limen lige så stærk, som bibliotekernes. Og nej, det ser ikke fantastisk ud med tape på sine sorte bøger, men det var enten dét, eller at bøgernes indbinding flosser helt vildt, lige så snart man tager fat i dem. Der er 14 meter i en rulle - jeg håber, det er nok!

----------
NB: Men for i øvrigt ... hvorfor Lademanns Leksikon? Er det ikke lort? Og ligger det hele ikke på nettet?? Tjo, såmænd. Men nu HAR min gamle mor købt dem til mig, og så skal de fanderme også gemmes. Læs min gamle artikel - dvs. forsvarstalen - her.

Jack J's 80'ere: "Jane Horney" tv-serie (DR/SVT, 1985)

"Jane Horney" (DR/SVT, 6 afsnit, 1985)

Danmarks Radio lagde forleden en dansk-svensk tv-serie fra 1985 ud på "Gensyn". I afpudset version og i 1080p. Serien handler om den dansk-svenske nazi-venlige (vist nok, måske) spion Jane Horney, som endte med at blive plaffet ned af en danske modstandsmand.

Selv om jeg præsenterer dette indlæg i min blog-serie "Jack J's 80'ere", så skal det altså denne gang forstås på den måde, at den omtale tv-serie er en af dem, jeg IKKE fik set i 80'erne! Jeg huskede slet ikke serien, og nu da jeg har set første afsnit, er jeg sikker på, jeg må have misset den, dengang i 85. Men nuvel, dengang blev livet også levet *in the fast lane*. I første halvår gik jeg på højskole, og i efteråret begyndte jeg på HF. Min fætter, hans mor (min moster, som engang helt seriøst kaldte mig "en iskold satan") og hendes mand, en sømand fra de syv have, flyttede ind i huset ved siden af os - men det er en anden og stærkt underholdende historie til en anden god gang), så det gik sommeren med. Min kaffemaskine brændte også lige midt på skrivebordet den sommer! For satan da!

Nå, men altså, ifølge DR's artikel om serien bragte den en masse ballade med sig dengang. Jeg har ikke gennemrodet gamle aviser om den endnu, og DR's artikel graver ikke specielt dybt om balladen. Men shitstormen førte i alt fald til, at serien aldrig er blevet genudsendt før nu (i Danmark i alt fald, jeg ved ikke med svensk tv), og DR gik dengang ud og undskyldte for den!

Men nu ligger serien altså på "Gensyn" og er just blevet bragt i sin helhed på DR2 over to weekender. Jeg så første afsnit i går og ... jah, joh ... jeg syntes, den var lidt overfladisk. Men nu får vi se med de næste fem episoder.

Den ligger på "Gensyn" frem til november næste år.

NB: DR har også tilegnet to podcast-episoder til serien og skrevet føromtalte artikel. Et totimers radioprogram fra 1985 har man dog af underlige grunde valgt *ikke* at lægge op, hvilket kan undre, eftersom det kunne høres på Bonanza. Man behøver dog ikke fortvivles, det ligger nemlig stadig på den udgave af Bonanza, som man kan grave op på Waybackmachine. Jeg har ikke hørt noget af det endnu (vil vente til efter serien).

Direktelink til Jane Horney på DR's "Gensyn"

Spritny biografi om Robert CRUMB: "A Cartoonist's Life" - af Dan Nadel

Forleden udkom en ny biografi om Robert CRUMB, A Cartoonist's Life. Underligt nok har jeg læst et sted, at det skulle være den første af sin slags. Det er naturligvis ikke sandt. Faktisk slet ikke! Der findes mig bekendt allerede to biografier; den første en (efter sigende) coffee table-bog, og den forrige, en tyk håndbog. Jeg har den sidste i samlingen. En glimrende bog i øvrigt. Men nu er det altså så kommet endnu en. 

Denne er af Dan Nadel, hvor forfatteren rent faktisk både talte med Robert Crumb og rejste til Frankrig (hvor Crumb som bekendt bor) og fik lov at gennemgå Robers arkiver. Læseren vil måske indvende, at den slags velsagtens er selvsagt, men det synes jeg nu ikke, at det er i dag. Ikke mindst i tv-regi. Hvis jeg havde en femøre for alle de dokumentarer om tv-folk, som jeg har set på bl.a. ARTE TV, uden at man overhovedet har talt med den eller de personer, som det hele handler om, så ville jeg sgu have en ordentlig stabel femører! 

Jeg har ikke hverken købt eller bestilt bogen endnu, men den ryger bestemt på ønskelisten. 

Crumb er på turne i USA for tiden pga. bogen, og her nedenfor ses en længere helt ny samtale mellem Robert Crumb, Dan Nadel og intervieweren Naomi Fry (ca. en times varighed).     

Og vil man høre mere om bogen fra Dan Nadels perspektiv, er her et tre uger gammelt interview med ham uden Crumb:

Og endnu en ret ny podcast-episode med Dan Nadel: 

I Danmark fås bogen bl.a. via imusic

JACK J's 70'ere: "Turen tilbage" fortsætter ... nu gennem Sherwood-skovene med de lystige svende ... om end de var mindre lystige denne gang

Aktuelt 15.9.76

I september måned 1976 startede Danmarks Radio en engelsk tv-serie-version af historien, eller rettere legenden, om Robin Hood. 11 år gammel sad jeg naturligvis klinet til fjernsynsskærmen dengang. Og nu næsten 50 år senere er det blevet tid til et gensyn! Serien var BBC's The Legend of Robin Hood, som DR blot kaldte "Robin Hood". En produktion i seks dele fra 1975. Danmarks Radio genudsendte den aldrig, og selv om den ligger på YouTube (i en forfærdelig version i lav opløsning), så har jeg i stedet netop anskaffet et dansk dvd-sæt (udsendt i to forskellige boxsæt fra Soul Media). 

Det med "mindre lystige" kræver naturligvis en forklaring: Når man tænker på Robin Hood, så er der vel næppe nogen, som ikke tænker på fredløse bueskytter, som med højt humør kaster sig rundt i skovlysninger, medens de slås, springer over vandpytter og med stor moro fortærer nedlagte dådyr og ellers er til generel gene for sheriffens mænd. Well, not so much her i BBC's udgave. Jeg er et afsnit inde og man tager den fra den lidt mere socialrealistisk side, er det mit indtryk. 

Der er altså ikke tale om en tv-fortolkning af hverken filmversionen med Errol Flynn eller tegnefilmsudgaven fra Disney. Men det er også fint nok, det skal ikke være så ens alsammen. Ja, det vil sige med mindre man er Ekstra Bladets tv-anmelder; Ole Schrøder skabte sig åndssvag efter at have set det første afsnit, over at serien netop IKKE var magen til de tidligere versioner, som han havde nydt så meget. Knaldperle! 

Nå, men jeg glæder mig til at se resten. Dvd'en er stadig til at få hos flere af online-butikkerne. 

Ekstra Bladets foromtale af første afsnit

Omtale af andet afsnit af EB's sure anmelder, Ole Schrøder.
Anmelderen havde godt nok ikke set første afsnit, men havde alligevel
intet problem med at hagle den efterfølgende episode ned. 

Midtvejs i serien interviewede EB Martin Potter,
som spillede hovedrollen. Han var selv blevet
arbejdsløs og mente, at han dermed også blev
anset som værende fredløs af samfundet. Han havde
åbenbart lært noget af seriens socialrealisme. 

Endelig bevis for censureret scene i "Matador"

Mads Skjern "hygger" med Ugens Rapport (eller er det Week-end Sex?)

Endelig ligger der et uomtvisteligt bevis på bordet!

Efter års søgen i hemmelige arkiver under en glemt kælder har jeg endelig fundet fotografisk bevis for, at rygtet om en slettet scene fra "Matador" rent faktisk er sandt! Series bagmænd (m/k) har i årevis benægtet eksistensen af en sådan scene. Men nu...

Ja nu... se bare fotoet ovenfor! I scenen kommer INGEBORG ind, mens MADS SKJERN hygger sig med "lekture". Og hun udbryder nu for anden gang i serien: "Du er jo syg. Syg i hovedet!"

Dette skaber jo uvægerligt en række spørgsmål:

Vil vi en dag kunne opleve at se denne legendarisk og meget omtalte bortkomne scene restaureret og genindsat i serien?

Og vil serien derefter blive genudsendt på Blu-ray fra DR, denne gang i 1.85:1!?

Og hvorfor blev sekvensen klippet ud? Er det sandt, at Lise Nørgaard skulle have råbt "Tror du måske det er porno vi laver" efter Erik Balling?

Og er det også sandt, at "Matador" oprindeligt skulle have været en tv-efterfølger til sengekantsfilmene med lige dele lummer, blød porno og folkekomedie. Og at Ole Søltoft allerede var skrevet ind i manuskriptet, men hurtigt blev slettet igen efter sammenstødet?

Måske får vi aldrig svar..

Disclaimer:
At hensyn til at imødekomme et eventuelt sagsanlæg fra DR og Nordisk Film må jeg hellere nævne, at her naturligvis er tale om satire, hvilket er fuldt ud lovligt.

Englænderne først med punk i 77??? Glem det!!! Her forklarer ONKEL DANNY hvad amerikansk punk er ... i 1976!

Ekstra Bladet 30. september 1976 

PS: Overskriften er naturligvis bare for sjav!! Jeg aner ikke, hvem der kom først og er sådan set også fuldstændig græskkatolsk!  

Jack J's 80'ere: DICK TURPIN fjoller rundt igen

 
Den (langsomme) rejse tilbage til min egen fortids popkultur fortsætter: Jeg har i den seneste uge modtaget hele fem komplette tv-serier, som jeg sad og glanede på dengang som barn i 70'erne og ung voksen i 80'erne. Oveni købte jeg også en engelsk tv-film fra BBC fra 1977, som Danmarks Radio ikke viste dengang! Mere om disse andre serier senere, men her er lige et foto af de to af boxsættene (eller bokssættene om man vil. Jeg må indrømme, at jeg er mere tilbøjelig til at skrive "box", når det gælder en dvd- eller cd-udgivelse frem for "boks". Men retskrivningsordbogen er ikke enig): Dick Turpin og 'Allo 'Allo. 

Begge er engelske tv-serier i den lette genre, og begge kørte de på DR i 80'erne - og jeg var med begge gange. Og sjovt nok var jeg IKKE specielt begejstret for nogen af dem dengang. Jeg fulgte med, men jeg syntes, at de var en tand for fjollede. Men hvorfor så købe dem nu??? Well, jeg tænker, at der er den mulighed, at jeg måske kan lide dem bedre i dag. Man (jeg) får muligvis en bedre forståelse for, eller måske endda forkærlighed for, det fjollede her i (usch!) alderdommen. 

Jeg genså første afsnit af 'Allo 'Allo forleden, og syntes, at det var udmærket. Jeg nåede i øvrigt aldrig at få set hele serien tilbage i sin tid. DR kørte den fra 1987 til 1991, og allerede i 88 var jeg draget afsted mod nye eventyr i det udenlandske. Serien består af 85 afsnit, men om DR viste dem alle, nævner Henrik Larsens bog (se link to linjer længere fremme) dog ikke. Dick Turpin havde jeg dog muligheden for at se i sin helhed, da DR kørte den fra 1981-82 og igen i 1985 (med genudsendelse i 87). Eller så meget i sin helhed, når det gjaldt Danmarks Radio. Som jeg har nævnt før, havde den gamle monopolkanal det med kun at bringe udpluk af serier frem for hele serier. Henrik nævner, at DR kun bragte 19 afsnit ud af seriens 31! Jeg bruger Henrik Larsens bog om dansk psykotronisk fjernsyn i 80'erne som hjælp med de nøjagtige årstal og info her. 

Jeg var i øvrigt kortvarigt bekymret for, om det danske boxsæt med Dick Turpin måske ikke var helt så komplet, som videoselskabet, dvs. Soul Media, lover på omslaget: Når man checker de 10 dvd'er, ser man hurtigt, at sættet dækker tre sæsoner ... men, men, men ... både på engelsk Wiki og IMDb er der opført fire sæsoner! Straks bliver man jo mistænksom. Ukomplette boxsæts er jo desværre ikke noget ukendt fænomen i Danmark. 

Men heldigvis viste det sig, at det danske sæt blot tæller episoderne anderledes end Wiki og IMDb gør: Sættet har samlet episoderne i de tre oprindeligt producerede/optagne serier. Sagen er så den, at da man i sin tid bragte serien i England, holdt man pause midt i sæson 2 for at kunne bringe den 3. sæson, som var en koproduktion med RKO Pictures i USA (det var sæson 1 og 2 ikke). Hvorfor man gjorde dette, må guderne vide. Da sæson 3 var slut, fortsatte man med anden halvdel af sæson 2 - som så på Wiki og IMDb nu kaldes sæson 4! Meget forvirrende. 

Sæson 3 blev i øvrigt vist som film i de amerikanske biografer, men klippet om til en femdelt serie på britisk tv (og det var også denne, som vistes i Danmark). På det danske dvd-sæt får vi den femdelte serieudgave. Jeg har ikke kunnet finde info om en udgivelse af den amk filmversion. 

Avisens omtale af allerførste
Dick Turpin-episode, 10. juli 1981

Jeg fik netop set første afsnit af Dick Turpin, og jeg må indrømme, at ud over introen, så huskede jeg ikke rigtig noget fra episoden. Jeg har en idé om, at jeg var med fra starten dengang i 1981. Men det er en tåget fornemmelse af episoden, jeg har. Og om der i virkeligheden blot er tale om, at det var stemningen fra serien, som jeg kunne genkende, eller om jeg rent faktisk var med fra starten, kan jeg faktisk ikke bedømme. Jeg tror, at jeg var med fra første afsnit, men vil ikke lægge hovedet på blokken (eller bloggen for den sags skyld). 

PLOTTET: Den lokale godsejer, som også er sheriffen i området, har scoret Dick Turpins landejendom, mens denne var ovre i Europa for at kæmpe for England. Da Turpin vender hjem, er han derfor naturligt nok nød til at ty til landevejsrøverier for at overleve. Karakteren bygger på en rigtig person, der hed Dick Turpin, men for at manuskriptforfatterne ikke skulle være tynget af at holde sig alt for meget til virkelighedens kedelige virkelighed, foregår serien efter det tidspunkt, hvor den rigtige Dick Turpin blev hængt. Første afsnit forklarer, hvordan han undgik at danse for enden af et reb. 

En lokal kro drives af Turpins gamle kæreste, og da både hun og hendes søn kommer i problemer med godsejeren og dennes ondsindede kanaljer, træder Dick Turpin til. 

Bliver ekskæresten og sønnike hængt på byens torv, eller klarer de skærene?  Tager Turpin sønnike under sine vinger, og rider de ud mod nye landevejsoverfald og slagsmål?? Ja, jeg siger i alt fald ikke noget. 

Afsnittet var underholdende, og jeg ser frem til at se mere. Selv om der er tale om en serie i den lette ende, er det vist klart nok, at den ikke er helt så komedieagtig som 'Allo 'Allo. Men nu får vi se. Jeg har kun genset et enkelt afsnit af hver af de to serier indtil videre. 

Selve præsentationen var udmærket. Her er tydeligvis tale om en serie, der ikke er remastered på nogen som helst måde. Filmen (båndet?) var slidt, men det gjorde ikke noget. Lyden var fin nok, og de danske undertekster var nogenlunde. Sættet indeholder også norske og svenske undertekster. Ingen finske. Serien vises heldigvis i det originale 4:3-format, altså intet fake widescreen her.  

Omtale og billede af første afsnit af sæson 3 i
Ekstra Bladet, 2. februar 1985. Bemærk at
DR samme aften også viste Gysertimen! 

Nedenfor: 

Korrekt oversigt over seriens tre sæsoner i det danske boxsæt (modsat visnings-oversigten på Wiki/IMDb). Lånt fra Laserdiskens hjemmeside. 

"Indeks over danske tegneserierelaterede grupper og sider på facebook" rider igen!

Absolut kun af interesse for de meste tegneserieinteresserede nørder:

Tegneserienørder har det med at lave INDEKSER, men selv om jeg i mange år har læst tegneserier, har jeg aldrig lavet eet eneste indeks. For meget arbejde! Og plus det faktum af andre allerede havde lavet alle de fede indekser om blade, albums, serier, personer etc., som man kunne forestille sig at lave!

Men så slog det mig - altså for 6-7 år siden - at et indeks (eller index, om man vil) over de mange danske grupper og sider dedikeret til mediet på facebook kunne være brugbart. Og så smækkede jeg sådan et indeks sammen i løbet af 10 minutter ... eller ... nej ... det har kørt meeeget langsomt og meeeget længe (siden 2018), og ofte sker der kun opdateringer, når andre kommer med et tip om en gruppe/side, som jeg har overset.

I starten lagde jeg indekset ind i en hel håndfuld facebook-grupper, men opdagede hurtigt, at den slags er mega-bøvlet, da jeg skulle opdatere dem alle, HVER gang jeg skulle tilføje bare en enkelt ny gruppe. Og jo, jeg kunne have lagt indekset op på min egen væg og derefter have delt den til de andre grupper, men det ville give det problem, at man i diverse grupper ikke ville kunne se, når der blev opdateret - med mindre jeg "bumpede" de individuelle indekser - og så var vi jo lige vidt.

Jeg endte derfor med kun at opdatere en enkelt version i en enkelt tegneseriegruppe. Men den slags er heller ikke uden bøvl, når man ikke selv er admin. Og indekset endte da også med at blive smidt på porten af gruppens admin efter et par år (tosset historie, som jeg skal spare læseren for). Jeg var jo selvsagt lettere forundret over dette. Forundret og ret ærgerlig, eftersom den nævnte admin havde slettet indekset uden at give mig et forvarsel.

Mit liv er ofte rodet i alle henseender, og det burde ikke være nogen overraskelse for dem, som kender mig, at jeg naturligvis ikke havde lavet en opdateret backup-udgave. Heldigvis kunne slette-admin grave indekset frem og give mig en kopi - og hurra for det (og tak, trods alt). Men det var mere rent tilfældigt held, at det kunne lade sig gøre. Og de mange kommentarer fra medlemmerne var slettet for altid. Men that's all in the past now. Jeg fik en kopi, og nu et års tid senere lever indekset igen - og nu altså som egen facebook-side, hvor jeg selv er min egen admin! Yay! Spiffy!!

Når alt det ovenstående så er sagt, skal det også nævnes, at Indeks over danske tegneserie-facebook-grupper og -sider aldrig har været specielt populært. Interessen har været til at tage og føle på, for nu at sige det. Men nu er indekset altså igen tilgængeligt for de få, som kunne tænkes at få brug for det. Jeg tvivler på, at der vil være den store trafik på siden, og jeg har da også slået chatboksen fra, fordi jeg ikke gider spam og nonsens. Hvis man vil kommentere, er man velkomme til at bruge indeksets kommentarfelt.

PS: Ja, det er noget sjusk, at jeg har forkortet "facebook" til "fb" i indeksets navn! Men det var den eneste måde, jeg kunne få lov til at referere til facebook på i titlen. Platformen godkender nemlig IKKE, at man bruger deres navn! Jeg var faktisk overrasket over, at forkortelsen gik igennem.

Direktelink til indekset

Poul Nyrup - igen igen igen

"Just when I thought I was out ... they pull me back in"

Som en enkelt eller to læsere af gustne undergrundsblade måske husker (ikke mindst fordi jeg er blevet ved med at minde dem om det), så var et af de absolutte scoops i STAY SICK! Magazine's levetid for en menneskealder siden, at jeg bragte en artikel om den dengang stort set GLEMTE, UKENDTE og IGNOREREDE *DANSKE* psykotroniske filminstruktør POUL NYRUP.

Jeg er godt klar over, at det faktum, at man gør 300 læsere opmærksom på noget et-eller-andet, muligvis ikke er det samme som at skabe **generelt, offentligt kendskab** til dette i samfundet ... men hva' fa'en. Som fanzineredaktør har man lov at have en smule storhedsvanvid.

I samtlige 20 år, næsten et kvart århundrede, har jeg håbet på, at nogen ville udsende disse film på dvd ... og senere Blu-ray, da der aldrig kom en dvd ... det skete så aldrig, men nu har en *anden* fan, Nicolas Winding Refn, så for nyligt som bekendt udsendt de tre film på 4K.

Og som rosinen i pølseenden vil man hos Cinemateket nu vise Poul Nyrups sidste - og bedste - film, STENBROENS "HELTE"!!!

Og naturligvis i Refns nyscannede og uklippede udgave (da Natfilm Festivalen viste den i nullerne, var der tale om den censurerede udgave fra 60'erne!). Jeg glæder mig i alt fald til igen at se den på det store lærred.

Og som endnu en rosin i pølseenden er det såmænd STAY SICK!'s gamle, aldrende redaktør, som man har gravet frem fra et glemt kloakafløb et eller andet sted og bedt om at indlede denne næsten religiøse kult-seance!

Som en anden redaktør fra det alternative landskab, Henrik Larsen, skrev: "Det må nærmest være kulminationen på dit virke som fanzine-udgiver". Ja, det skal nok passe!

Filmen vises 12. juni. Check program her nedenfor og via linket her.

PS: Som stort set altid i pressen og på hjemmesider skrives filmens titel hos Cinemateket/DFI forkert: "Helte" skal være i gåseøjne, som det er på filmens print, fordi der netop ikke er tale om helte, STENBROENS "HELTE".

-----

NB: Et scan af STAY SICK! #3 kan læses gratis på Archive org.

"Storfan" - Jeg skal tilføje, at jeg IKKE
har skrevet teksten om mig selv!  

Jack J's 70'ere: Dansk fjernsyn i 1978 - DRACULA'S RING - nu endelig tilgængelig igen!

Tilbage i oktober 1978 kastede Danmarks Radio sig ud i deres efter sigende første forsøg med at producere en gyser-tv-serie. Serien var Dracula's Ring, og nu skal den endelig have sin plads i solen. Well, i alt fald på En lejemorder ser tilbage! 

Jeg husker godt serien. Jeg var netop fyldt 14 og gik i 8. klasse. Men selv om jeg husker serien, så kan jeg desværre ikke bryste mig af at huske den med hverken vemod eller begejstring. Jeg syntes nemlig dengang i 78, at Dracula's Ring var noget skidt. En sur prut for nu at sige det. Og jeg tror ikke engang, at jeg så den til ende. Ungdommen er dårskabens tid, og i dag holder jeg meget af serien. Dermed ikke sagt, at den er god eller er et stort mesterværk i dansk tv-drama - slet ikke - men andre ting kan jo som bekendt gøre, at man holder af noget. Og det faktum, at serien rent faktisk er verdens første tv-serie om Dracula, gør den ikke mindst interessant! 

Men lad mig først starte med at undskylde over for de af læserne, der også følger med på facebook. Ja, det kan synes som overkill, at jeg nu skriver om denne tv-serie igen. Jeg har nemlig i den forgangne uge postet om den på intet mindre end fire steder på nævnte fjæs - og nu her altså for femte gang (de første fire gange var der dog tale om det samme indlæg!). Jeg beklager dybt. Men sagen er den, at Danmarks Radio nu netop har lagt Dracula's Ring op på deres platform "Gensyn" - og dét er bestemt værd at skrive langt, bredt og længe om. Ja, ligefrem hylde. 

Dette første forsøg ud i horrorgenren fra DR's side har nemlig (næsten) ikke været tilgængeligt siden førstevisningen i efteråret 1978. Den blev mig bekendt end ikke genudsendt dengang. Den opmærksomme læser bemærker tilføjelsen "næsten". Sagen er den, at i 2022 havde DR på opfordring fra en eller flere fans lagt serien op på deres næsten ukendte platform Dansk Kulturarv (det er i alt fald ikke mit indtryk, at specielt mange kender til websitet). Men uploadets billedkvalitet var ligesom på Bonanza i lav opløsning. Og for at føje spot til spe havde DR fucket slutningen op på det sidste afsnit: De afgørende sidste 30 sekunder var helt i sort skærm! Man kunne høre lyden, men ikke se billedet. Og hele serien manglede både credits i starten og afsluttende rulletekster. 

Men vi var et par stykker, som var glade for endelig at kunne se lortet igen - om end der ironisk nok netop var tale om en lorteudgave. Og selv om fans forsøgte at få DR til at rette op på fejlen, blev det ikke til noget. Well, ikke før nu. Den 1. april lagde Danmarks Radio nemlig en nyrestaureret udgave af hele serien op. I hi-res i Blu-ray-kvalitet (1080p), inklusiv tekster, og ikke minst inklusiv hele slutningen af sidste del. Herligt. Tak, DR! 

Men hva' fa'en handler det hele om!? Ja, altså, med en titel som Dracula's Ring fornemmer man nok, at DR ikke har leveret en totalt seriøs, ond og modbydelig, nasty horrorserie med blodsprøjt, indvolde der vælter ud, og scener/stemning som får natteravne til at bide neglene til blods. Men rent faktisk har jeg lidt svært ved at beskrive, hvad fanden serien egentlig er. Den er ikke seriøs, men den er heller ikke humoristisk. Ulf Pilgaard og Buster Larsen dukker ikke op. Men den er heller ikke for børn. Faktisk blev den bragt ret set på aftenen, så vidt jeg husker. Den er ret bøvet, og man sidder faktisk og undrer sig over dette ... makværk. For det er vist nok, hvad der er tale om her. Serien fik heller ikke just nogen ovenud varm velkomst af anmelderne i pressen (se avisudklip længere nede). Og mindst een af de medvirkende kalder den i dag for elendig. Men læsere af denne blog fornemmer sikkert, at skribenten er af en anden mening. Her i huset hyldes serien naturligvis. Jeg føler mig i alt fald i godt selskab med Dracula's Ring. Underholdende? Jovist! Dracula's Ring fortjener at blive kult! 

Her forklarer Barbano lidt mere om, hvorfor en serie som Dracula's Ring har sin værdi, selv om den er noget skidt (lånt fra tråden om serien på fb. Se link i bundet af dette indlæg): 

Men så sig dog, hvad fanden den drejer sig om, din lampeskærm!! Ja, ja, jeg skal nok. Altså, et kærestepar er på sommerferie til Malta. Ja, Malta. Ikke just et sted, vi kender allermest fra vampyrfilm med Peter Cushing og Christopher Lee. Men nu er der jo også tale om danskere. 70'erne var grisefester til sydens sol, Spanien, Mallorca og Malta. Simon Spies og hele tjavsen. Min moster fortæller, at hun har været på Malta jeg ved ikke hvor mange gange i årenes løb. Jeg undlader at spørge hvorfor. De to kærester spilles af Brita Fogsgaard og Søren Steen. På øen finder de en hule, som ikke er for turister, og et sted i mørket finder de en kiste. Den unge kvinde hapser en ring, og så rejser de ellers hjem til Dannevang igen. På Malta vågner selveste grev Dracula op og bemærker, at han mangler noget. Hvem satan i helvede har taget min ring!? Resten af serien handler selvsagt om, at gamle fætter hugtand rejser til Danmark, hvor han løber ind i suspekte personager, som man jo husker fra 70'erne, Rolf "Fleksnes" Wesenlund, slangekvinden Anniqa, Jørgen Mylius (før han blev fin på den og tilføjede et "de"), og flere andre. 

Seriens syv afsnit er alle ret korte, omkring et kvarters tid, og i samtidens anmeldelser fik de lange "recaps", som indleder hvert afsnit (om hvad der er hændt i de forudgående afsnit), pænt megen kritik. Disse varede da også sådan cirka en tredjedel af hver episode! Hvis serien havde været bragt en enkelt gang om ugen, kunne man have forstået betydningen med disse recaps - men der kom sgu et nyt afsnit hver aften!!! 

Hvordan det hele endte, skal naturligvis ikke afsløres her. Opslagsværket TV i 70'erne omtaler serien som: "DR's første og ikke særligt vellykkede forsøg i horror-genren". Hele baduljen blev produceret af Flemming La Cour og Edmondt Jensen. 

Jeg kunne skrive mere og dybere, men det må blive en anden gang. Check selv serien. Ifølge DR's info ligger den på "Gensyn" frem til 1. oktober 2026. 

Nonsens-nørd-info for... well... nørder:
Seriens originaltitel er Dracula's Ring (man bemærker apostroffen og R'et). I dag har Danmarks Radio ændret titlen til "Draculas ring". Originaltitlen blev skrevet med en forkert ejefaldsapostrof og stort R i "ring". Begge dele er ændret i den nye udgave.

Nedenfor kan man se det originale title-card, som Nicolas Barbano har været så flink at bringe på facebook (og tak for det). Han fortæller, at dette originale title-card stammer fra en sammenklippet udgave af serien på videobånd, som han er i besiddelse af, fra Flemming La Cour. 

NB: Og for at fucke titlen helt op har en fordrukken abekat på IMDb valgt at opføre serien under en uofficiel sammenblanding af de to officielle titler: "Dracula's ring" (ja, ja, fluekneppe-nonsens-info her, men det er som bekendt dét, som nørder gør sig i).  

Dracula's Ring anmeldt i Ekstra Bladet. Anmelderen er stærkt begejstret (eller noget):

Mere om serien i Ekstra Bladet: 

Søndags-Aktuelt:

Holdet bag serien (dette fine foto er lånt fra IMDb. Fotograf og uploader er ikke nævnt):

Omtale af serien på "Gensyn":

Dracula's Ring på "Gensyn" (frem til 1/10/26)

Dracula's Ring på IMDb

Dracula's Ring - tråd om serien på facebook