At genhøre KUKL på Roskilde Festival 1985 efter fire årtier!

 

I starten af 80'erne havde jeg opdaget ny-rocken. Nej, ikke ny rock, men ny-rock. Grupper, som spillede rockmusik, som var mere sær og underlig og med skæve toner og nogle gange u-toner.  Og et af disse fede bands var KUKL fra Island. Gruppen havde to sangere, en ung mand og en ung kvinde. Specielt kvinden var særdeles sært dragende (og også bare sær - sagt positivt). 

Jeg var så heldig at opleve gruppen, da de spillede på Roskilde Festival i 1985. 

Jeg faldt netop tilfældigt over et upload af koncerten på YouTube. Og ærlig talt, det er lidt vildt at genhøre noget efter så mange år. Koncerten foregik i et af de små telte på festivalen, måske endda det telt som cirka dengang var blevet oprettet til netop ny-rock-grupperne. Den unge islandske sangerindes optræden var virkelig et syn for guderne. Hun var sær, vild og stærkt indtagende. Det her var langt fra de sangerinder, som ellers var mega-populære i Danmark dengang (og som jeg selvsagt spyttede på. Well, mentalt i hvert fald). Koncerten foregik om eftermiddagen, og jeg husker, at en anden fyr, der stod lidt til venstre for mig, på et tidspunkt vendte sig og sagde: "Jeg er forelsket". Jeg svarede ham selvsagt: "Det er jeg også". Hva' fa'en mon der blev af den sære og charmerende sangerinde senere hen? Måske er hun hjemmegående husmoder ude i glemslens mørke i dag (no, not really. Jeg antar, at du har gennemskuet, at der er tale om Björk). 

Jeg faldt som sagt netop over et upload af koncerten på YouTube, og der er også et download-link (vist nok i bedre kvalitet, end blot at downloade lyden fra videoen). Optagelsen er ifølge infoen remastered, og ja, den lyder slet ikke dårligt. Jeg må indrømme, at jeg ellers ikke orker at lytte til bootlegoptagelser mere. Gamle optagelser fra koncerter foretaget med en lille bedre walkman ("bedre" fordi disse små båndafspillere rent faktisk for det meste ikke kunne optage, men blot afspille bånd). Jeg har hørt ufatteligt mange af disse i gamle dage. Optagelser, hvor man nogle gange skulle gætte sig til, hvilket nummer der overhovedet blev spillet. Optagelser, som man absolut kun kunne lytte til, hvis man var seriøs fan (fordi de ofte lød som lort). Men denne er som sagt glimrende.    

Noget, som jeg naturligvis havde glemt, var, at den mandlige sanger, Einar Örn (gætter jeg på, at det er), giver sig i kast med det danske sprog halvvejs inde i koncerten. Jeg antager, at de stadig blev tvunget til at lære den gamle kolonimagts germanskklingende gloser på Island i 1985. Gør de stadig? I have no idea. Einar får i alt fald sagt, at det næste nummer er en grøn Tuborg - og at vi alle sammen faktisk er en grøn Tuborg.  

Ovenfor: Plakaten fra 1985 (lånt fra en webside med info om festivalen gennem årene). Klik på den, så du kan ærgre dig over alle de fede alternative bands, du ikke fik set dengang (jeg fik sgu heller ikke set alle dem, jeg ville, hvilket jeg selvsagt kunne sparke mig selv i hovedet over i dag).