![]() |
Yours truly med udklip fra Ekstra Bladet (1964) i Cinematekets nye biograf på taget i torsdags (12.6.25) (foto: Rasmus Brendstrup) |
For et par måneder siden postede jeg om, at Cinemateket ville vise Poul Nyrups store psykotroniske mesterværk STENBROENS "HELTE" fra 1965, og at man havde bedt mig om at præsentere/introducere filmen.
Sagen er den, at Nicolas Winding Refn har købt filmene (både rettigheder og filmprints) og har fået dem udsendt på 4K Blu-ray (det har jeg vist nævnt de første 17 gange rundt omkring). Og det var altså dette nye flotte scan af STENBROENS "HELTE", som blev vist. Og hurra for det (og til dem, der stadig håber på en almindelig Blu-ray-udgivelse: Nej, NWR ønsker ikke, at filmene udkommer på andet end four cay! Desværre).
Anyhoo, visningen var så i torsdag (12/6), og hele affæren forløb ganske og aldeles udmærket, synes jeg. Det var min første længere - og sikkert eneste - introduktion af en film (som folk i fremtiden grangiveligt vil citere og referere fra med ærefrygt i stemmen ... storhedsvanviddet fra tiden som kloakrotte/redaktør fra undergrunden lever tydeligvis stadig!). Så jeg har ærlig talt ikke noget indtryk af, hvordan det gik. Men jeg præsterede at komme igennem, stort set uden at den store, sorte klap gik ned (om end - tro det eller ej - der var et øjeblik i starten, hvor jeg fuldstændig havde glemt Poul Nyrups navn!!!).
Set i bakspejlet burde jeg måske nok havde lavet en eller anden form for dagsorden eller plan. Men den slags er så besværligt, så jeg valgte derfor naturligt nok at køre på rygmarven og 23 år gamle minder fra min egen artikel i stedet + et dusin avisudklip og videocover-scans, hvilket sikkert gjorde det mere autentisk. Men som også betyder, at man glemmer at forklare sådan nogle overflødige detaljer som Nyrups baggrund og bare et par ord om skuespillerne (for satan da!). Nå, men jeg kan jo opfordre eventuelle nysgerrige til at checke min gamle artikel. Det lyder i øvrigt utroligt (og sørgeligt), men min egen artikel er stadig den eneste længere, info-rige dækning af Poul Nyrups virke og hans film, som jeg kender til. Jeg havde håbet, at nogen efter så mange år ville have skrevet en artikel (eller bog!) om Nyrup med al dén information, som jeg ikke kunne finde. Min gamle artikel ligger gratis ude på nettet (se Archive org). Det gør hele min zine-"produktion" i øvrigt, takket være adskillige kendte og ukendte læsere.
Og tak til Nicolas Barbano for at tippe Rasmus Brendstrup fra Cinemateket om mig. Og tak til de af jer, som dukkede op (der var ikke fyldt, men ifølge Rasmus var visningen velbesøgt - nogle af de andre visninger i denne serie af "kultfilm" har f.eks. kun haft en håndfuld besøgende). Jeg må indrømme, at jeg havde troet, at flere fra den gamle collector-scene ville dukke op. Jeg mener ... her var trods alt for første gang nogensinde (nogensinde!!!) en chance til at se en totalt u-censureret udgave af filmen i biografen* (den danske filmcensur klippede en voldsscene ud i 1965, og det var dette klippede print, som også blev vist, da Natfilm Festivalen for omkring 20 år siden viste filmen). Oh well, de sku' sikkert til stranden. Der var en enkelt, som skvattede ned ad trappen, men jeg håber, at han kom hjem uden senere at opdage brækkede lemmer. Men om ikke andet ville det være en god historie at kunne fortælle, når man skal beskrive at have oplevet STENBROENS "HELTE".
Jeg var spændt på, om Refn, Jang, rent faktisk ville dukke op, men det gjorde han ikke (han er åbenbart i gang med at filme noget nyt). Jeg gætter på, at han alligevel nok har glemt, hvem jeg er, men vi har rent faktisk mødt hinanden inde i VideoNetto på Vesterbrogade for mange år siden, hvor han købte SS #4 (som *ikke* er nummeret om Nyrup!).
Henrik Larsen kommenterede, at det grangiveligt ville være kulminationen på mit fanzine-virke som redaktør af STAY SICK! (det pågældende nummer om Poul Nyrup udkom for 23 år siden!). Og tjah...
----------------------------
* Udlejningsvideobåndet fra Video International og (pirat)salgskassetten fra VideoNetto er dog begge uklippede.
Der skal naturligvis også lyde en tak til Dennis Rasmussen, som uden at vide det også hjalp til! Det sidste udklip i min powerpoint-præsentation havde jeg fået fra Dennis.
Udklippet viser Nyrup og flere af folkene fra hans filmselskab, Pingvin Film, og det er mere vildt, end man lige forstiller sig: Det er nemlig fra september 1966 (altså året efter STENBROENS "HELTE"), og teksten fortæller, at de arbejder på en ny film! Den kom aldrig, men jeg kunne sgu ret godt tænke mig at finde ud af, hvor langt man nåede med forberedelserne.
Jóannes Á Stykki har skrevet et blogindlæg om visningen. Go here.
Måske bliver du spurgt igen om at introdusere en film. Hvis Cinemateket viser en af Lucio Fulcis zombie film igen (jeg så Lucio Fulcis Gates of hell i Cinemateket i sin tid, uden introduktion dog), så ville det jo være oplagt at du introduserede.🙂 Just a thought.
ReplyDeleteJah, joh ... men tror vist ikke, at det er noget for mig at præsentere film. Jeg er bedre med et tastatur foran mig.
DeleteDet var dog interessant at introducere denne film, netop fordi det var Poul Nyrup, som jeg havde skrevet den lange artikel om. Men tak for tilliden.