Jack J's 80'ere: Danmarks fedeste MUSIKBLAD - i dag fuldstændig glemt: STACCATO!

 

I starten af 80'erne (1981-83) udkom et fedt musikblad, som i dag er fuldstændig glemt. Det hed STACCATO og var oprindeligt lavet af nogle fyre i en garage (skriver de i alt fald i en af lederne). Fuldstændig selvfinansieret og DIY. Det var nærmest et fanzine i stort format og med god distribution.

Når man læser lederne i starten af bladets levetid, fortælles der bl.a. om, at "68'erne" syntes, man hos STACCATO var latterlige (jeg antager, at det var al den nye alternative musik, som man fik et skud for boven over). Men det så man på redaktionen vist blot som et godt tegn og blev ved.

Efter første årgang købte tegneserieforlaget Interpresse sig ind, og bladet holdt i alt i tre år. Jeg syntes som sagt dengang, at STACCATO var totalt fedt. Men som (også) sagt: fuldstændig glemt i dag! Og de gamle blade kan ikke købes nogen steder. Jeg er aldrig - som i **ALDRIG** - faldet over eet eneste nummer i en salgsannonce (men okay, jeg har heller ikke dissideret søgt).

Måske er diverse eksemplarer bare blevet smidt ud. Det hjalp nok heller ikke på det, at bladet blev trykt på noget, der nærmer sig avispapir i A3-størrelse. Den slags bøvlede størrelser på halvdårligt papir har det med at blive drønet ud eller gå til, fordi det ikke passer ind i bladbunker af A4-format og nemt går til, hvis der bliver spildt vand eller bajersk øl på.

Her er tre udklip fra nr. 4 af bladet. Alle tre er anmeldelser af "punk"-relaterede sager. Det er sjovt at sammenligne senere tiders ofte forkvaklede opfattelse af en popkulturs omdømme i dens egen samtid. Det er mit indtryk, at Michael Strunge i dag anses for at være punkernes digter-GUD fra 80'erne. Men i 80'erne anså mange punkere ham for at være en medløber. Eller "fake" for nu lige at bruge et udtryk, som man ikke brugte i 80'erne. Men andre kunne sikkert godt lide ham. Sådan er det altid, men eftertiden har det med at overdrive i den ene eller anden retning. Jeg er i øvrigt på ingen måde ekspert eller belæst, når det gælder Strunge. Jeg købte hans samlede værk af digte på tilbud og forsøgte at læse noget af det, men måtte give op. Nok dog mest fordi jeg bare ikke fatter en bjælde, når det kommer til digte.

Check eller gense i øvrigt Strunges optræden i fjernsynsprogrammet "Bazar" på DR i 1984, som jeg har skrevet om her (inkl. video).

I dag anses Århus-punkbandet Lost Kids velsagtens for at være noget af det ypperligste i punken dengang - kun overgået af Sods (som jo trods alt VAR københavnere! Hahaha). I alt fald af dem, der taler om tiden dengang uden egentligt at have noget forhold til den. Men læs lige anmeldelsen engang. Sangerinden kaldes mediefisse! Dét ville de fleste (andre) i dag nok have afholdt sig fra at skrive af frygt for omgivelsernes reaktion. Check også anmeldelsen af det Sods-relaterede band, Cyklon Og Anticyklon. "Som en optagelse fra et japanske automobil-svejsekursus...". Der blev ikke lagt fingre imellem! Den slags savner jeg fra nutidens anmelderstab. Jeg har vist aldrig hørt gruppen. Det var ikke den slags, som der blev spillet allermest af på P3 i 80'erne. Man skulle være vældig heldig, hvis noget af "den slags" blev spillet i Rock-Nyt med Jan Sneum om torsdagen. Sneum gik i øvrigt desværre bort for et par år siden. Han var en god mand og et godt mennesker. Uden ham ville Danmarks Radios P3 have været een lang ørkenvandring af alt det lort, som stort set alle andre i Danmark labbede i sig som slik. Vi var vel på landsplan 17 mennesker, som hungrede efter anderledes musik.

Check også anmeldelsen af en obskur - og også glemt - digtsamling skrevet af en tidligere junkie og stiknarkoman. Jeg prøvede at google ham, men der er ikke meget at finde. Ingen portrætter, ingen biografier, ingen omtaler af andre værker. Det blev måske kun til den ene.

Og så spillede The Ramones i København. "Hele punk-eliten med Poul Borum i spidsen var der selvfølgelig". Det er morsomt, for jeg husker, at i 80'erne blev Poul Borum kaldt for "Danmarks ældste punker". Det er lidt sjovt, for i 1984 var han blot 50 år gammel! Der er mange danske punkere i dag, som for længst har passeret de 50. Men så på den anden side - og ret skal være ret, som min salige moder havde det med at sige - 1984 var blot 7 år efter 1977, så det var velsagtens svært at være blevet meget ældre. Borum ville allerede dengang (i 77) havde været alt for gammel (43) til at opdage og springe på denne "ungdomskultur", som selv mange punkere anså det for at være dengang. Oh well.

De fire scans er alle i 300 dpi. Jeg har scannet hele Staccato #4, så måske kommer der mere.

UPDATE:

Henrik Landler spurgte i kommentarerne efter Ultravox-artiklen, så den ryger lige op her, fordi jeg er så fliiiink ^_^