JACK J's 80'ere: Metallica-koncerten i København 27'ende september 1986

Det gik netop op for mig (fordi andre postede om det på facebook, doh!), at det er den 27. september i dag!

En anden - tidligere - 27'ende september var jeg et andet sted; Både stedmæssigt og musikalsk. Jeg var i København, året var 1986 og jeg og en ellers for længst glemt kammesjuk, Henrik, havde billetter til koncerten med Metallica den 27'ende september! Dagen før skulle de spille i Sverige.

Jeps, dén Metallica-koncert, som aldrig blev til noget, fordi bussen fra Sverige kørte galt, og Cliff Burton blev dræbt. Jeg husker udmærket dagen. Jeg og Henrik havde overnattet i Henriks forældres hus. Og senere på dagen tog vi afsted mod koncertstedet. Jeg har fuldstændig glemt, hvor det var henne og har ikke tænkt mig at google det. Men i gåafstand fra Strøget velsagtens. Men altså, Henrik og jeg gik ned ad Strøget og opdagede en lille T-shirt-butik, der hed "Qvicksand"(eller måske "Kviksand" på dansk - det fortaber sig lidt i fortidens tågede tåger, og butikken er for længst forsvundet).

Jeg spurgte den kvindelige ekspedient, om de havde nogen T-shirts med Metallica. Hun svarede: "Skulle I ha' været ud og se dem?" "Øhh, *skulle* ha' været ud og se dem - hva' mener du?" svarede jeg.

"Har I ikke hørt det", fortsatte hun. "De har snakket om det hele dagen i radioen. De har været ude for en ulykke, og en af dem er død".

Så bliver man jo lidt bleg i ansigtet. Metallica var dengang mit favoritband af alle bands. Der var langt ned til det næste på listen. "Everyone's favourite underground band", som en skribent i det danske fanzine Metallic Beast (meeeener jeg at det vist nok var) skrev for længe siden. Vi halsede ud til spillestedet, idet vi tænkte, at det jo kunne være en roadie eller noget, der var død. Eller selv hvis det var en fra Metallica, så kunne det jo være, at opvarmningsbandet Anthrax ville spille alligevel. Ja, naiv tankegang, I know - I know. Der var andre tydelige heavy metal-fans på vej ned ad gaden også. Jeg husker et par fyre foran os, som gik med en ghettoblaster (remember those!), som spillede et eller andet højt (metal, forstås). Da vi nåede frem til døren, sad der en håndskreven seddel, om at koncerten var aflyst. Jeg husker ikke, om ulykken var nævnt. Derefter skiltes vi, og jeg så aldrig Henrik igen.

To år senere købte jeg denne bootleg-LP med en optagelse fra aftenen før, altså den 26. september 86, den sidste med Cliff. I dag kan man åbenbart købe en officiel udgave af koncerten fra Metallica selv (jeg så netop et billede af et kassettebånd ovre på fb i dag). Oh well. Det er næsten 40 år siden, og jeg har stort set forladt heavy metal-genren. Men Metallica-pladerne står stadig i skabet under stereoanlægget. Støvede og længe uspillede, men med historien, som kliner sig op ad coverne.

Jeg tror, jeg gav 250 kroner for per styk for mine Metallica-bootleg-LP'er
dengang i midten af 80'erne. Det var faktisk en ret hamper pris dengang!