Jeg fik det nye Nørd Nyt (#38) ind ad døren forleden. På side 3 finder man del 327 (!) af artikelserien "Tegneserie-guf".
Jeg faldt selv lige over guf fra DC i Lidl forleden. Lidt overraskende er det endda med dansk tekst. De havde guf med Superman, Batman, Jokeren og ... en 4. pose, som jeg har glemt. En gruppe vist nok (Lovens Vogtere?).
Indholdet af Superman-posen var halvdårlige skumgummifiduser, og i Batman-posen fik man halvdårligt vingummi med sukker. Jeg måtte bløde 44 kr. for de to poser, så de andre lod jeg være. Men om ikke andet kan man i alt fald glæde sig over, at firmaet bag slikket ikke kaldte vores helt for "Supermand". Så meget har diverse firmaer og aviser dog efterhånden lært. I gamle dage var det jo næsten mere reglen end undtagelsen, at disse halvhjerner tilføjede et ekstra (forkert) d.
Slikket anbefales absolut kun at købe, hvis man er nørdet DC-samler.
PS. Og så bemærker man i øvrigt, at der nu er Side 9-pige i Nørd Nyt ("Side Nørd-Pige")!!!
Hvilke andre tidsskrifter om tegneserier har lige haft dén slags!?
Slikket anbefales absolut kun at købe, hvis man er nørdet DC-samler.
PS. Og så bemærker man i øvrigt, at der nu er Side 9-pige i Nørd Nyt ("Side Nørd-Pige")!!!
Hvilke andre tidsskrifter om tegneserier har lige haft dén slags!?
Og i hvor mange andre tidsskrifter om tegneserier har der lige været tale om, at en af redaktørerne lagde krop til!?!?
YOWZA si'r jeg bare!!!
PS.PS. Ja, jeg indrømmer gerne, at overskriften er den værste leg med ord i mands minde.

No comments:
Post a Comment