Trykt med sværte lavet af døde mennesker...

"Skynd dig for helvedes skyld!"
Nutiden reklamefolk burde læse GRU  ^_^

Inspireret af min nyindkøbte bog, "En sag for Luckner", som jo er noveller fra det gamle (legendariske og kodylt fede) danske horrortegneserieblad GRU fra starten af 70'erne, så har jeg gået et par dage og overvejet at grave mine gamle eksemplarer af bladet frem. "Overvejet", fordi den slags ikke altid er lige nemt, når man bor i et hoa... eh, velorganiset museum-lignende samlerhjem. Nå, men i dag fandt jeg dem frem (efter at have ledt i to reoler som var skjult bag nogle kasser, en papkasse som blev fyldt og sat til side i midten af 80'erne - som stod skjult under noget stads, og et klædeskab bag to stabler af flyttekasser.

Men altså, jeg fandt endelig stakken af GRU-blade. Sidst set for et par årtier siden. Jeg mente nok, jeg havde en hel del numre af dem, men det viser sig, at jeg rent faktisk kun mangler 5 eller 6 stykker (ud af 30 numre i alt. De svineheldige svenskere fik hele 42 numre af den svenske udgave (Chock). Men så på den anden side var det fedt nok, når man tænker på, at de stakkels nordmænd kun fik eet nummer af deres udgave (som hed Sjokk), fordi nogle politikere tog anstød af bladet!!). Alle på nær et af mine eksemplarer er ... slidte! Så slidte, at de ser ud, som om de har ligget i en død mands kiste i mange år. Men på en måde er de også bedre på den måde. I sin artikel "Jeg vil savle på dine indvolde" om bladet skrev Mads Jensen for 20 år siden i Mondo Franko nr. 2: "Samtlige GRU-blade er bogstaveligt talt stinkende billigt trykt (i sort-hvid selvfølgelig) på usselt papir og med sværte lavet af døde mennesker. GRU afgiver den dag i dag en fæl stank af død og råddenskab..."

Og jeg kan kun give ham ret. Man skal ikke sidde med eksemplarer i mint condition - det gi'r bare ikke den samme oplevelse af chock og rædsel.

Jeg tror, mine to favoritforsider er nr. 5 og nr. 10:

Bemærk omtalen af DR's visning af FRANKENSTEIN.
Denne tv-premiere var premierEN på filmen
i Danmark. Modsat Sverige kørte den nemlig
ikke i biografen herhjemme! 

(Scans: 300 dpi)

Groovy italo-soundtracks med HANS-JØRN REIMER!

 

Ex-rental-video-collector-ekstraordinær... manden hvis samling vi andre hardcore videosamlere iagttager med glødende misundelse... Diabolik hamsælf, alias Hans-Jørn Reimer, øser ud af viden om italienske genrefilmsoundtracks (og film, naturligvis) i dette nye dobbeltafsnit af Jesper Jensens podcast "Guldgraver".

Jeg hørte første del i går og ser frem til anden del. Jeg elsker det adstadige tempo og den seriøse snak.

Gratis og ingen tilmeldelse nødvendig! Go here.

STENBROENS "HELTE" - igen igen igen ... og så lige een gang til!

Yours truly med udklip fra Ekstra Bladet (1964) i
Cinematekets nye biograf på taget i torsdags (12.6.25)  
(foto: Rasmus Brendstrup)

For et par måneder siden postede jeg om, at Cinemateket ville vise Poul Nyrups store psykotroniske mesterværk STENBROENS "HELTE" fra 1965, og at man havde bedt mig om at præsentere/introducere filmen.

Sagen er den, at Nicolas Winding Refn har købt filmene (både rettigheder og filmprints) og har fået dem udsendt på 4K Blu-ray (det har jeg vist nævnt de første 17 gange rundt omkring). Og det var altså dette nye flotte scan af STENBROENS "HELTE", som blev vist. Og hurra for det (og til dem, der stadig håber på en almindelig Blu-ray-udgivelse: Nej, NWR ønsker ikke, at filmene udkommer på andet end four cay! Desværre).

Anyhoo, visningen var så i torsdag (12/6), og hele affæren forløb ganske og aldeles udmærket, synes jeg. Det var min første længere - og sikkert eneste - introduktion af en film (som folk i fremtiden grangiveligt vil citere og referere fra med ærefrygt i stemmen ... storhedsvanviddet fra tiden som kloakrotte/redaktør fra undergrunden lever tydeligvis stadig!). Så jeg har ærlig talt ikke noget indtryk af, hvordan det gik. Men jeg præsterede at komme igennem, stort set uden at den store, sorte klap gik ned (om end - tro det eller ej - der var et øjeblik i starten, hvor jeg fuldstændig havde glemt Poul Nyrups navn!!!).

Vores mand i marken er nødt til at konsultere egne noter
(nedfældet i de tidlige timer samme morgen)
(Foto: Nils Markvardsen)

Set i bakspejlet burde jeg måske nok havde lavet en eller anden form for dagsorden eller plan. Men den slags er så besværligt, så jeg valgte derfor naturligt nok at køre på rygmarven og 23 år gamle minder fra min egen artikel i stedet + et dusin avisudklip og videocover-scans, hvilket sikkert gjorde det mere autentisk. Men som også betyder, at man glemmer at forklare sådan nogle overflødige detaljer som Nyrups baggrund og bare et par ord om skuespillerne (for satan da!). Nå, men jeg kan jo opfordre eventuelle nysgerrige til at checke min gamle artikel. Det lyder i øvrigt utroligt (og sørgeligt), men min egen artikel er stadig den eneste længere, info-rige dækning af Poul Nyrups virke og hans film, som jeg kender til. Jeg havde håbet, at nogen efter så mange år ville have skrevet en artikel (eller bog!) om Nyrup med al dén information, som jeg ikke kunne finde. Min gamle artikel ligger gratis ude på nettet (se Archive org). Det gør hele min zine-"produktion" i øvrigt, takket være adskillige kendte og ukendte læsere.

Og tak til Nicolas Barbano for at tippe Rasmus Brendstrup fra Cinemateket om mig. Og tak til de af jer, som dukkede op (der var ikke fyldt, men ifølge Rasmus var visningen velbesøgt - nogle af de andre visninger i denne serie af "kultfilm" har f.eks. kun haft en håndfuld besøgende). Jeg må indrømme, at jeg havde troet, at flere fra den gamle collector-scene ville dukke op. Jeg mener ... her var trods alt for første gang nogensinde (nogensinde!!!) en chance til at se en totalt u-censureret udgave af filmen i biografen* (den danske filmcensur klippede en voldsscene ud i 1965, og det var dette klippede print, som også blev vist, da Natfilm Festivalen for omkring 20 år siden viste filmen). Oh well, de sku' sikkert til stranden. Der var en enkelt, som skvattede ned ad trappen, men jeg håber, at han kom hjem uden senere at opdage brækkede lemmer. Men om ikke andet ville det være en god historie at kunne fortælle, når man skal beskrive at have oplevet STENBROENS "HELTE".

Jeg var spændt på, om Refn, Jang, rent faktisk ville dukke op, men det gjorde han ikke (han er åbenbart i gang med at filme noget nyt). Jeg gætter på, at han alligevel nok har glemt, hvem jeg er, men vi har rent faktisk mødt hinanden inde i VideoNetto på Vesterbrogade for mange år siden, hvor han købte SS #4 (som *ikke* er nummeret om Nyrup!).

Henrik Larsen kommenterede, at det grangiveligt ville være kulminationen på mit fanzine-virke som redaktør af STAY SICK! (det pågældende nummer om Poul Nyrup udkom for 23 år siden!). Og tjah...

----------------------------

* Udlejningsvideobåndet fra Video International og (pirat)salgskassetten fra VideoNetto er dog begge uklippede.

Tak også til Rasmus, Niels Paridon og Nils Markvardsen, som tog billeder. Flere af dem kan ses i Sørensen-gruppen på facebook.

Der skal naturligvis også lyde en tak til Dennis Rasmussen, som uden at vide det også hjalp til! Det sidste udklip i min powerpoint-præsentation havde jeg fået fra Dennis. 
Udklippet viser Nyrup og flere af folkene fra hans filmselskab, Pingvin Film, og det er mere vildt, end man lige forstiller sig: Det er nemlig fra september 1966 (altså året efter STENBROENS "HELTE"), og teksten fortæller, at de arbejder på en ny film! Den kom aldrig, men jeg kunne sgu ret godt tænke mig at finde ud af, hvor langt man nåede med forberedelserne. 

Ude og hjemme, september 1966

Jóannes Á Stykki har skrevet et blogindlæg om visningen. Go here.

Det var en lørdag aften

 

Mens I andre var på diskotek, har jeg brugt lørdag aften på at gøre film rene. Yep, life in the fast lane!

Jeg var endnu en gang i PlusButikken her forleden og fandt en stabel film. For en gangs skyld var der bid, hvad angår Blu-rays (normalt finder man blot dvd'er i denne biks - jeg har skrevet om det før). Når man køber brugte dvd'er i genbrugsen, så kommer de ofte fra folks hylder og er i pæn stand. Dem, jeg derimod køber fra PlusButikken, kommer også fra folks hylder ... men de har så også lige været en tur i et par affaldscontainere + en tur i en skraldebil! Og selv om de ofte er i god stand som sådan, så er de altså også møg-belortede-beskidte. Bare det, at man gennemser en stak, betyder fedtede fingre. Man kunne selvfølgelig være ligeglad, men det er jeg så ikke. Så hele dyngen - indkøbet - fra forleden blev rengjort; dvs. både kassette udenpå, indeni, og selve skiverne. Der var også lige et par mærkater, som skulle bearbejdes med rensebenzin. Og det tar sin tid!

Og for at det ikke skal være løgn, så er en del af indkøbet muligvis mainstream-stads. Men, hey, det så jævnt interessant ud, da jeg stod med hovedet nede i trækasserne i støv og skidt.

Johnny Cash-boxen burde have tre disks, men den ene var desværre en forkert skive (den manglende var Cashs debutalbum!). Sæson 1 af "Hannibal" har en slipcase, men det har sæson 2 ikke. Eller havde den, da den blev købt af den forrige ejer? Jeg hælder til at tro, at det havde den sgu nok. Men okay, en manglende slipcase skal ikke ødelægge min dag. Faktisk fandt jeg et boxsæt med tre horrorfilm derude, som havde slipcase, men som det eksemplar jeg allerede har i samlingen (og som er fundet samme sted) *ikke* har. "De unge løver" var i helt ny stand. End ikke pakket ud af cellofanen.

"En sag for Luckner" og andre herlige sager til samlingen

Forside af Peter Snejbjerg

For 8 år siden udkom bogen "En sag for Luckner" fra det lille forlag Forlaget SerieKlubben. Alle historierne om Luckner - både dengang og nu - er forfattet af den garvede tegneseriepersonlighed Per Sanderhage. Oprindeligt skrevet til alle tiders bedste skræktegneserieblad GRU, som udkom med 30 numre (og det løse) fra Interpresse i starten af 70'erne, og i det nye årtusinde taget op igen af fanzinet Nørd Nyt. "Luckner" hører til den slags fortælling som helt (næsten) er UDEN tegninger! I 2017 blev alle de gamle noveller + en stak nye udsendt i nævnte bog, og det var jo 100 procent herligt. Jeg syntes også, det var herligt, og at jeg naturligvis sku' ha' fat i den - når bare lige jeg fik fat i nogen grunker.

For cirka tre år siden gik det op for mig, at det nok var på tide at anskaffe skidtet, før det blev udsolgt, blot for at opdage, at bogen allerede **var*** FULDSTÆNDIG udsolgt - alle vegne fra! Over det hele!! Så var gode dyr rådne (for nu lige at blive i GRUs terminologi), men nu har jeg endelige -ENDELIG! - fået fat i et eksemplar. Det stammer fra redaktørens klædeskab og står som helt og aldeles spritnyt! Tak til en af forlagets redaktører, Kristian Nordestgaard, for at være mega flink og sende denne fabelagtige udgivelse hele vejen fra de varme lande (der bor han nemlig).

Lidt mere i postkassen af tegneserieart! Lutter små danske udgivelser indkøbt hos Fantask:

Nyt blad fra Fiesta-forlaget, men om der rent faktisk er tale om et nyt nummer af Fiesta Magasinet er jeg lidt i tvivl om. Der er nummer på (1/2025), men der står blot "Fiesta". Nå, men jeg holder i alt fald meget af disse blade fra forlaget i alt fald. Oplagene er små, men interessen er åbenbart heller ikke overvældende. Folk vil vist heller bare have de samme franske og belgiske serier igen og igen (ikke at der er noget galt med de gamle serier, forstås).

Magasin for tegneserier er Danmarks nye tidsskrift om formatet. Og hurra for det. Jeg tror, man forsøger at "sælge" det ved at gøre bladet mere "seriøst" over for den voksne læser, som vel at mærke ikke er tegneserienørd. For eksempel er alle forsiderne prydet af voksne, alvorlige mennesker i stedet for Tintin, Superman eller ... nå ja ... Anders And. Den jakkesætklædte herre på det nye nr. 4 er ambassadør til Danmark. Well, ingen alarm fra min side, hvis det kan sælge nogle eksemplarer og sørge for bladets overlevelse. Nummer 3 har artikel/interview med GoogaMooga (meget aktiv personlighed på den danske samlerscene, ikke mindst på Serielands forum) som gik bort, før bladet udkom. Fint blad, om end jeg ville ønske, at der blev læst bedre korrektur. Man skulle tro, vi ikke have sammenskrivning i Danmark.

Bogen "Inpterpresse - Historien om et forlag" er guf for gamle mennesker, som købte tegneserier dengang forlaget Interpresse var gud. IP er stadig gud i min bog, og man bør ha' bogen på hylden. Prisen er til at overkomme: 20 kroner. Er man helt til rotterne fås en gratis (officiel) pdf også.

Det sidste blad er endnu billigere: Fantask 40 år (fra 2011) er gratis! Jeg troede, at der så nok var tale om et usselt, slattent hæfte, men nej, her er tale om en flot trykt bog på (svjh) 54 sider, stift bind, flot tryk og fedt indhold (fås stadig medens dette skrives).

Ny samling fra Henrik Larsen (og ikke eet ord om peplum)*

Obskuriøsts gamle redaktør, Henrik Larsen, har netop udsendt endnu en digtsamling. Denne gang under titlen "Skibbrudgade". Og jeg lader med vilje være med at kaldet den et "hæfte". Den nye udgivelse er nemlig den velvoksne digters tykkeste til dato: 156 sider. En rigtig bog!  

Jeg har nævnt det før: Jeg forstår mig ikke på digterier. Giv mig en trashfilm med knaldperler, som vrænger slesk tale ud gennem fortænderne ad forbipasserende eller kaster en flaske mod det bestående samfund. Dét er da til at forstå ... men lyrik!? 

Når det så er sagt, så vil jeg tilføje (igen, jeg har gjort det før), at Henriks digte er så tilpas simple, at selv jeg kan læse dem. Der er jo her næsten blot tale om sider fra Henriks dagbog - nedfældet med finurlige vendinger. Og jeg må indrømme, at det nye bind er glimrende. Ja, okay, jeg er godt nok kun nået til side 35, men hertil har det været ganske nydebar læsning. Henrik Larsen har endelig fundet sig til rette i digtningens verden, og tomlen op for det. Han fisoloferede forleden på et socialt medie om at forsøge at skrive som "rigtige" digtere. Men lad være med det, Henrik. Det kommer der ikke noget godt ud af. Find din egen vej (og faktisk vil jeg mene, at de første 34 sider her giver indtryk af, at det har den gamle OBS-mand så småt0 gjort). Bare bliv ved. Men vi er altså et par stykker, som alligevel stadig håber på endnu et nummer af OBS - også selvom det skulle gå hen og blive Biblo-Obs nr. 2. 
Tak for bogen til Larsen. 

Bagside

Forside - med Larsens gamle navneskilt,
som har overlevet siden dagene i Sydhavnen (han er for
længst flyttet tilbage til barndommens provinshuller)

"Skibbrudgade" kan bestilles her og via facebook.

*Jeg antager, at peplum-genren ikke nævnes, men da jeg som nævnt ikke er nået ret langt, så aner jeg det i sagens natur ikke. Men jeg ANTA'R, at sværd og sandal-filmene ikke nævnes. Men jeg ku' tage fejl - det er set før (om end jeg ikke gerne taler om det). 

Jack J's 70'ere: Lademanns Leksikon - igen igen

For et par år siden skrev jeg et blogindlæg om, at Lademanns Leksikon endelig var kommet op på hylden (jeg checkede netop: det er rent faktisk SYV år siden. For satan da, tiden flyver jo afsted!). Min salige moder købte hele baduljen i abonnement hele vejen gennem 70'erne til begyndelsen af 80'erne. Hun læste dog ikke i dem, så de stod som flunk og nye, da jeg fik dem.

Men desværre havde man fra Lademanns side ikke taget i betragtning, at folk måske endda ville læse i dem 50 år senere: Indbindingen er simpelthen noget bras. Jeg prøvede at hive et par stykker ud fra reolen, og indbindingen gik straks i stykker. Smuldrede næsten væk som et ægyptisk mumieklæde.

Og man kan jo ikke reparere den slags med almindeligt klisterbånd, for satan! For det første er det for tyndt. Og for det andet størkner den slags efter nogle år og falder af - og efterlader en grim misfarvning eller/og limrester! Men så slog det mig, at bibliotekerne jo bruger noget helt usædvanligt godt klisterbånd. Bredt, gennemsigtigt og som både er stærkt, og som holder. Jeg spurgte på biblioteket, om jeg kunne få en rulle. Svaret var naturligvis nej, men jeg kunne skrive til centralen, hvor de binder bøgerne ind. Jeg fandt dem på nettet: Og man *kunne* som privat bruger købe deres klisterbånd, men det var ikke billigt - og de skulle have MANGE penge for håndtering og porto. 3-400 kroner eller noget i den dur oven i selve prisen. Og jeg er *ikke* i krig med mine penge.

Heldigvis kom Scotsch Tape til hjælp! De laver rent faktisk klisterbånd til bogreparation! Og til en rimelig penge. Man kan naturligvis ikke bare gå ned hos boghandleren og købe den slags (intet skal være nemt), men jeg fandt en håndfuld steder på nettet og bestilte fra den billigste (en online computerbiks). Jeg modtog rullen med klisterbånd i går (hos samme minimarked, hvor jeg skulle hente en kasse bøger fra Henrik Larsen), og gik straks i gang, da jeg kom hjem.

Det *ser i alt fald ud til* at det virker fint. Forhåbentligt er limen lige så stærk, som bibliotekernes. Og nej, det ser ikke fantastisk ud med tape på sine sorte bøger, men det var enten dét, eller at bøgernes indbinding flosser helt vildt, lige så snart man tager fat i dem. Der er 14 meter i en rulle - jeg håber, det er nok!

----------
NB: Men for i øvrigt ... hvorfor Lademanns Leksikon? Er det ikke lort? Og ligger det hele ikke på nettet?? Tjo, såmænd. Men nu HAR min gamle mor købt dem til mig, og så skal de fanderme også gemmes. Læs min gamle artikel - dvs. forsvarstalen - her.

Jack J's 80'ere: "Jane Horney" tv-serie (DR/SVT, 1985)

"Jane Horney" (DR/SVT, 6 afsnit, 1985)

Danmarks Radio lagde forleden en dansk-svensk tv-serie fra 1985 ud på "Gensyn". I afpudset version og i 1080p. Serien handler om den dansk-svenske nazi-venlige (vist nok, måske) spion Jane Horney, som endte med at blive plaffet ned af en danske modstandsmand.

Selv om jeg præsenterer dette indlæg i min blog-serie "Jack J's 80'ere", så skal det altså denne gang forstås på den måde, at den omtale tv-serie er en af dem, jeg IKKE fik set i 80'erne! Jeg huskede slet ikke serien, og nu da jeg har set første afsnit, er jeg sikker på, jeg må have misset den, dengang i 85. Men nuvel, dengang blev livet også levet *in the fast lane*. I første halvår gik jeg på højskole, og i efteråret begyndte jeg på HF. Min fætter, hans mor (min moster, som engang helt seriøst kaldte mig "en iskold satan") og hendes mand, en sømand fra de syv have, flyttede ind i huset ved siden af os - men det er en anden og stærkt underholdende historie til en anden god gang), så det gik sommeren med. Min kaffemaskine brændte også lige midt på skrivebordet den sommer! For satan da!

Nå, men altså, ifølge DR's artikel om serien bragte den en masse ballade med sig dengang. Jeg har ikke gennemrodet gamle aviser om den endnu, og DR's artikel graver ikke specielt dybt om balladen. Men shitstormen førte i alt fald til, at serien aldrig er blevet genudsendt før nu (i Danmark i alt fald, jeg ved ikke med svensk tv), og DR gik dengang ud og undskyldte for den!

Men nu ligger serien altså på "Gensyn" og er just blevet bragt i sin helhed på DR2 over to weekender. Jeg så første afsnit i går og ... jah, joh ... jeg syntes, den var lidt overfladisk. Men nu får vi se med de næste fem episoder.

Den ligger på "Gensyn" frem til november næste år.

NB: DR har også tilegnet to podcast-episoder til serien og skrevet føromtalte artikel. Et totimers radioprogram fra 1985 har man dog af underlige grunde valgt *ikke* at lægge op, hvilket kan undre, eftersom det kunne høres på Bonanza. Man behøver dog ikke fortvivles, det ligger nemlig stadig på den udgave af Bonanza, som man kan grave op på Waybackmachine. Jeg har ikke hørt noget af det endnu (vil vente til efter serien).

Direktelink til Jane Horney på DR's "Gensyn"

Spritny biografi om Robert CRUMB: "A Cartoonist's Life" - af Dan Nadel

Forleden udkom en ny biografi om Robert CRUMB, A Cartoonist's Life. Underligt nok har jeg læst et sted, at det skulle være den første af sin slags. Det er naturligvis ikke sandt. Faktisk slet ikke! Der findes mig bekendt allerede to biografier; den første en (efter sigende) coffee table-bog, og den forrige, en tyk håndbog. Jeg har den sidste i samlingen. En glimrende bog i øvrigt. Men nu er det altså så kommet endnu en. 

Denne er af Dan Nadel, hvor forfatteren rent faktisk både talte med Robert Crumb og rejste til Frankrig (hvor Crumb som bekendt bor) og fik lov at gennemgå Robers arkiver. Læseren vil måske indvende, at den slags velsagtens er selvsagt, men det synes jeg nu ikke, at det er i dag. Ikke mindst i tv-regi. Hvis jeg havde en femøre for alle de dokumentarer om tv-folk, som jeg har set på bl.a. ARTE TV, uden at man overhovedet har talt med den eller de personer, som det hele handler om, så ville jeg sgu have en ordentlig stabel femører! 

Jeg har ikke hverken købt eller bestilt bogen endnu, men den ryger bestemt på ønskelisten. 

Crumb er på turne i USA for tiden pga. bogen, og her nedenfor ses en længere helt ny samtale mellem Robert Crumb, Dan Nadel og intervieweren Naomi Fry (ca. en times varighed).     

Og vil man høre mere om bogen fra Dan Nadels perspektiv, er her et tre uger gammelt interview med ham uden Crumb:

Og endnu en ret ny podcast-episode med Dan Nadel: 

I Danmark fås bogen bl.a. via imusic

JACK J's 70'ere: "Turen tilbage" fortsætter ... nu gennem Sherwood-skovene med de lystige svende ... om end de var mindre lystige denne gang

Aktuelt 15.9.76

I september måned 1976 startede Danmarks Radio en engelsk tv-serie-version af historien, eller rettere legenden, om Robin Hood. 11 år gammel sad jeg naturligvis klinet til fjernsynsskærmen dengang. Og nu næsten 50 år senere er det blevet tid til et gensyn! Serien var BBC's The Legend of Robin Hood, som DR blot kaldte "Robin Hood". En produktion i seks dele fra 1975. Danmarks Radio genudsendte den aldrig, og selv om den ligger på YouTube (i en forfærdelig version i lav opløsning), så har jeg i stedet netop anskaffet et dansk dvd-sæt (udsendt i to forskellige boxsæt fra Soul Media). 

Det med "mindre lystige" kræver naturligvis en forklaring: Når man tænker på Robin Hood, så er der vel næppe nogen, som ikke tænker på fredløse bueskytter, som med højt humør kaster sig rundt i skovlysninger, medens de slås, springer over vandpytter og med stor moro fortærer nedlagte dådyr og ellers er til generel gene for sheriffens mænd. Well, not so much her i BBC's udgave. Jeg er et afsnit inde og man tager den fra den lidt mere socialrealistisk side, er det mit indtryk. 

Der er altså ikke tale om en tv-fortolkning af hverken filmversionen med Errol Flynn eller tegnefilmsudgaven fra Disney. Men det er også fint nok, det skal ikke være så ens alsammen. Ja, det vil sige med mindre man er Ekstra Bladets tv-anmelder; Ole Schrøder skabte sig åndssvag efter at have set det første afsnit, over at serien netop IKKE var magen til de tidligere versioner, som han havde nydt så meget. Knaldperle! 

Nå, men jeg glæder mig til at se resten. Dvd'en er stadig til at få hos flere af online-butikkerne. 

Ekstra Bladets foromtale af første afsnit

Omtale af andet afsnit af EB's sure anmelder, Ole Schrøder.
Anmelderen havde godt nok ikke set første afsnit, men havde alligevel
intet problem med at hagle den efterfølgende episode ned. 

Midtvejs i serien interviewede EB Martin Potter,
som spillede hovedrollen. Han var selv blevet
arbejdsløs og mente, at han dermed også blev
anset som værende fredløs af samfundet. Han havde
åbenbart lært noget af seriens socialrealisme.