THE ISLE OF LOST SHIPS (Maurice Tourneur, USA 1923)

Jeg er begyndt at læse gamle aviser igen. Og med "gamle aviser" mener jeg ikke reklameavisen fra de sidste 14 dage, men derimod 100 år gamle eksemplarer af B.T. Og nej, jeg taler heller ikke om gamle mølædte udgaver fundet i gamle kældre og med støvlus, der drysser ud, når man tar dem op. Jeg går derimod ind på Mediestream og finder dem. 

Når skæringspunktet er 100 år, skyldes det, at man som luset privatindivid ikke har lov til at læse aviser nyere end 100 år gamle. Ja, det vil sige, det kan lade sig gøre, men så skal man bruge en computer på et bibliotek. Og så er det endda kun de ejerløse aviser, man kan læse - med mindre man er så "heldig" at være bosiddende i Skodbyen eller Århus. Her kan man nemlig få lov at læse nyere aviser, både med og uden ejere, på læsesalene hos det Kongelige Bibliotek. Hvorfor københavnersnuderne (og deres århusianske fætre) stadig skal forfordeles, er mig en gåde. Gør dem dog tilgængelige på alle bibliotekerne!! Det er jo ikke, som om folk øst for Valby Bakke betaler mere i skat og dermed får ret til mere  - omend dem ved magten i den danske hovedstad bestemt opfører sig som sådan. Men nuvel, jeg kører ud ad et sidespor her - tilbage til emnet: Jeg fandt ovenstående biografreklame i et B.T. fra januar 1924. 

Filmen er THE ISLE OF LOST SHIPS, instrueret af Maurice Tourneur i Amerika året før den danske premiere. Her til lands fik filmen premiere i københavnerbiografen Metropolteatret (senere Metropol Teatret og senere igen blot Metropol) under titlen De døde Skibes Ø. Filmen blev en bragende succes (eller "sukces" for nu at holde os til datidens stavemåde, eller Stavemaade). Check selv omtalen nedenfor, som jeg fandt i et B.T. fra tre dage senere. Og endvidere: Når man checker Biografmuseets premiereliste, ser man, at filmen fik repremiere intet mindre end fire gange i årene mellem 1924 og 1928. 

Jeg ville selvsagt gerne se De døde Skibes Ø, men desværre ... som så mange andre film fra stumfilmstiden er den desværre gået tabt. Man kan selvfølgelig håbe på, at nogen en dag finder et eksemplar i en glemt kælder under en for længst nedreven biograf, men man skal nok ikke sætte sin næse op efter det. Det er vist desværre de færreste forsvundne stumfilm, som rent faktisk tilvejebringes. På facebook har flere gjort mig opmærksom på, at der findes et remake fra 1929, men et remake er jo i sagens natur ikke den samme film, og den er ikke engang instrueret af den samme mand. 

Sjovt nok lavede Tourneur rent faktisk en lignende film - endda samme år - i Tyskland med et plotreferat, som lyder lidt som det samme, og med stort set samme tyske og engelske titler som originalen. Men igen: det er jo ikke originalfilmen fra 1923!! Remaket fra 1929 er i øvrigt en talefilm, hvor den oprindelige selvsagt er en stumfilm (den tyske film er også en stumfilm). Der blev dog også lavet en udgave af talefilmen uden lyd (hvilket vist var almindelige i tiden lige efter talefilmens opfindelse, eftersom mange biografer ikke havde udstyr til at vise talefilm). Der findes et eksemplar af remaket i USA (udgaven uden lyd!), men er desværre, så vidt jeg ved, ikke tilgængeligt offentligt. Den tyske film ligger på YouTube (jeg har ikke set den). 

Man kunne have ønsket sig, at danskerne i sin tid havde beholdt printet herhjemme, så en eller anden i dag kunne falde over den i Cinematekets kælder eller i dén dur, men igen... man skal nok ikke holde vejret, mens man venter. 

 

Usædvanligt usædvanlige usædvanligheder fra genbrugen

Her er lige et par småting fra genbrugen i går. Og nej, de indkøbte sager er ikke lige dét, man ser mest af her på bloggen - eller som er det, jeg normalt bruger mest tid på, høhø.

Og ja, det er kraftedeme The Cosby Show!!! Jeg så den sporadisk på dansk tv, da den kørte på DR i 80'erne (jeg tror, den blev genudsendt på TV2 i 90'erne). På dansk hed den Cosby & Co., og ja, den var ganske forskrækkelig!!! Jeg så den absolut kun, fordi jeg kedede mig og vi kun havde den ene tv-kanal dengang!!!

Nu har jeg så købt den, og hvorfor så det??? Tjooo, nu er Bill Cosby jo blevet cancelled! Annulleret!! Licensen er blevet inddraget!!! LOL Og når den slags sker, så er det, jeg tænker: "Jamen det skal da checkes ud!!" Manden er jo åbenbart lige stik modsat af den person, som han spiller i serien. Skinner det igennem på noget tidspunkt? Ser man psykopaten eller voldsforbryderen i øjnene bag Dr. Huxtables nougatchokolade-bløde ansigt???

Der er iø tale om et hollandsk boxsæt. Jeg tror ikke, at serien nogensinde kom ud på dvd herhjemme, hvilket man kan undre sig over, eftersom den (tilsyneladende) var så populær på tv i Danmark. Men måske har videoselskaberne alligevel tænkt, at den var FOR skrækkelig - hvilket man jo ville kunne forstå. 

Ud over det, fandt jeg Casper & Mandril-aftalen i et boxsæt fra DR. Sættet indeholder fire dvd'er, men det indeholder IKKE alle afsnit. Der findes ikke noget boxsæt med den komplette serie. Den komplette serie kan man så til gengæld finde på DR, hvor de har ligget rigtig længe; Først på Bonanza og nu på Gensyn. 

Hvorfor så købe et gammelt boxsæt? Tja, det er jo altid sjovt at have de fysiske udgaver, og endvidere indeholder sættet en del ekstramateriale (se bagside), bl.a. kommentarsport til en håndfuld afsnit. Alt sammen noget, som IKKE ligger på DR. Kun den første dvd har iø været åbnet, de andre er stadig i folie. Desværre mangler den 32 siders bog, som nævnes på omslaget.

SALEM'S LOT - igen igen igen

 
Sidste år skrev jeg om, at jeg havde genset Tobe Hoopers fede gyser-tv-film Salem's Lot (som på dansk har intet mindre end tre titler: I en lille fredelig by aka De dødes by aka Byens skæbne). Dengang var det på engelsk dvd, og nu har jeg så købt, modtaget, og set den engelske Blu-ray! 

Desværre er det en sammenklippet version, man får på Blu-rayen. Min gamle dvd præsenterer "filmen" - som altså ikke er en film i originaludgaven - i to episoder, som den blev vist på tv med start- og sluttekster på begge afsnit. Den nye Blu-ray har fjernet slut-teksterne på første episode og ligeså intro-teksterne på anden episode. I originaludgaven slutter første episode der, hvor en graver på kirkegården springer ned på låget af en kiste i en åben grav og stilles ansigt til ansigt med ... noget. 

Billedkvaliteten er bedre end den gamle dvd (siger han uden overhovedet at sammenligne), og man får et kommentarspor af instruktøren med, som ikke findes på dvd'en (jeg har hørt et kvarter, han lyder meeeget gammel). Og der er en trailer, men mon ikke den var med på dvd-udgaven også. Salem's Lot er absolut et højdepunkt både hvad angår Stephen King-tv-filmatiseringer og gyserfilm lavet til fjernsyn som sådan, hvis man spørger om min stærkt undervurderede mening. Stærkt anbefalelsesværdig!

Mit gamle indlæg ligger her.

"Dansk tv's historie" (v/Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur, 2006)

 Når man finder en bog om dansk tv-historie til 15 kroner og i stort set flunk og ny stand i genbrugsen ... så snupper man den! Den havde endda stadig den dvd med, som fulgte med ved udgivelsen. 

Jeg har indtil videre bladret lidt, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er tale om noget højtravent akademisk noget eller noget rosenrødt nostalgi-noget, men alle bogens ni forfattere lader til at være professorer fra diverse medievidenskabs-aftenkurser (haha) og i den dur. Der er altså ikke tale om fanskriblerier klasket sammen af en Jack J eller Henrik Larsen eller andre undergrundsskribenter over en weekend med gardinerne trukket ned. Men derfor kan det jo nok være godt alligevel. Og selvom det skulle være bob-bob-bob ... så slap jeg som sagt kun 15 kr. - ikke engang nok til en kebab - så det går sgu nok.  

Tegningen undrer mig dog lidt; Hvem fa'en har sin knallert med inde i stuen? Den slags lugter ofte ad helvede til, når udstødningen har varmet gamle påspildte oliepletter op. Ikke noget jeg ville stille nær min sofa! 

"Vores kvarter" (Carlos Giménez, Interpresse, 1980)

VORES KVARTER fra Interpresse, 1980.
Og ja, jeg må se at få gjort noget ved det satans klistermærke på forsiden.
Det er surt nok, at der er klippet et rabathjørne af!!

For mange år siden - og med "for mange år siden" mener jeg ikke 2005 eller sådan et nyt årstal - næh, børnlille, jeg taler om dengang i starten af fattigfirserne! Interpresse (IP) udgav en række af den spanske tegner og forfatter Carlos Giménez' realistiske tegneserier om livet i Spanien under Francos styre. Og med "realistiske" mener jeg mega-ultra-sørgeligt-og-vældigt-deprimerende realistiske!

Tegneserierne var baseret på forfatterens egen opvækst og tidlige voksenliv. Over en årrække udsendte IP tre serier, som følger Giménez henholdsvis på børnehjem, som stor knægt/teenager efter at være kommet hjem fra børnehjemmet, og senere da han bliver ansat som tegner på et forlag (hvor han lavede serier, hvoraf nogle blev bragt i Seriemagasinet i Danmark). 

De tre serier udkom i Danmark som henholdsvis "Vores kvarter", "Børnehjemmet" og "De professionelle". Desværre udgav forlaget dengang kun cirka en fjerdedel af de tre serier, og jeg har i mange år håbet, at resten ville udkomme fra et eller andet forlag på et eller andet for civiliserede mennesker læseligt sprog. Der er lidt ude på engelsk og tysk, men ikke noget vi ikke har fået på dansk. 

Men senest (dvs. sidste år) besluttede det lille forlag Zoom heldigvis at udgive alle tre serier i komplet form. Indtil videre er både "Vores kvarter" og "Børnehjemmet" kommet komplet i fine hardcover-samlebind, men desværre er der åbenbart ikke nok danskere, som gider købe disse fede serier. Og Zoom har derfor udsat "De professionelle" til i alt fald 2026 - hvis de altså udsender den! Jeg håber det, naturligvis. Vi fik i sin tid kun to albums ud af de fem, som kom på spansk. 

Historiens første side

Jeg har netop modtaget samlebindet med den komplette udgave af "Vores kvarter" (jeg køber disse ting i små dryp - de er jo ikke just gratis, endsige billige). Seriens fire spanske album er samlet i en enkelt dansk udgave. Og hurra for det! Jeg modtog den nye udgave for et par dage siden, men har besluttet først at genlæse det originale album, som IP udsendte for 44 år siden. Og hvorfor så det? Well, godt spørgsmål, kære læser; Jeg skal se, om jeg kan svare på tilfredsstillende vis. Altså, jeg læste albummet i sin tid fra biblioteket. Men jeg har rent faktisk aldrig ejet et eksemplar, førend jeg fandt det hos butikken Komikken (i Kbh, omend jeg handlede online) for nogen tid siden. Og nu hvor jeg har købt det, skal det sateme også læses - også selvom jeg altså nu har fået en langt mere komplet udgave. På dén måde kan man jo også lige sammenligne udgivelserne, tryk, oversættelse, osv. 

Det betyder i øvrigt også, at jeg fik mulighed for at genlæse det forord, som IP's oversætter skrev som indledning. Dette forord findes nemlig ikke i Zooms udgave. Den slags er der vist ikke tradition for at medtage i andre forlags udgaver - selvom det måske nok burde være det, for det er et glimrende forord (som jeg har tilladt mig at scanne ind og bringe her). 

Jeg er pt. halvvejs igennem, og jeg må indrømme, at noget af det er en hård omgang. Livet var IKKE lutter lagkage for folk i Spanien under Franco - og da slet ikke for børn. De to første sider er så ulideligt brutale, at enhver tanke om, at man "blot" læser en tegneserie forsvinder med det vons. Scenen med drenge, som hellere vil gøre håret vådt med pis for ikke at skulle bade i det iskolde vand efter iskold eksercits i gården, er ikke noget jeg mindes nogensinde at have set i selv de værste danske socialrealistiske dramaer. Men jeg glæder mig alligevel til at læse resten af albummet - og det hele i den nye intégrale. 

Forord ved oversætteren

Bagside

(Scans i 300 dpi)

THE LEGACY / De fordømte (Richard Marquand, UK, 1978)

 

Jeg fik set THE LEGACY i går aftes. Glimrede gyserfilm fra 78 instrueret af waliseren Richard Marquand. Dette er hans debutfilm ud af blot syv film (og noget tv-stads). Så vidt jeg kan se af Wiki er det også hans eneste i horrorgenren. Men mon ikke han er mest kendt for at have lavet den tredje og sidste af de rigtige STAR WARS-film, RETURN OF THE JEDI i 1983. Han gik desværre bort som blot 49-årig i 1987. 

THE LEGACY handler om et amerikansk arkitekt-ægtepar (Sam Elliott og Katharine Ross, som senere fandt sammen in real life), som inviteres til England for at arbejde. De slår straks til, da tilbuddet kommer og rejser til "det gamle land", hvor deres forfædre kom fra. Nogle gange burde man måske bare blive hjemme. 

I England lejer de en motorcykel for at rejse lidt rundt, før de skal arbejde. Uheldigvis vælter de på djælvemaskinen og lander i en skovbund. Heldigvis får de hjælp af en yderst venlig engelsk gentleman, som ejer en masse land og et kæmpe landsted. "I kan bare bo hos mig til motorcyklen er repareret", tilbyder han. Den slags går sjældent godt. På landstedet ankommer også andre gæster, sære typer, og pludselig sker der ting og sager. Djævleskab, et mord med spejlglas så Dario Argento ville knibe en tåre, og anden død og lemlæstelse. Man skal helst se det selv, så jeg siger ikke mere. 

THE LEGACY blev svinet gevaldigt til i den store "The Encyclopedia of Horror Movies" af Phil Hardy, og selv hovedrollens Sam Elliott pissede på den i et interview (ifølge Wiki). Well, personligt synes jeg, at den var glimrende. Forvirrende og all over the place? Ja, og hvad så. Horrorfilm skal ikke nødvendigvis være lineære og logiske som en bedre dokumentarfilm. Denne amatøranmelder synes i alt fald, at den leverede fin underholdning og holdt min interesse hele vejen igennem. 

Jeg så THE LEGACY på dansk dvd fra On-Air Video. Kopien er tydeligvis hentet fra en halvslidt master, og i fullscreen. Men den så fin ud alligevel og med et detaljeret billede. Der er absolut ingen ekstramateriale på skiven. Filmen kørte i Saga i en uges tid i 1979 (17. - 26.8.79) under titlen De fordømte. 

Trailer:

Når Jan Johansson kalder på dig i dine drømme

Scan af mit eget eksemplar. Nej, det er ikke i just mint condition

For et øjeblik siden blev jeg færdig med at læse en artikel af Anders Hjort-Jørgensen om Frank Miller (tegneren) i et gammelt dansk Dæmonen-blad, rejste mig og skulle lige til at sætte en plade med Jan Johansson på, da det slog mig, at jeg såmænd havde haft en drøm om selvsamme Jan Johansson-grammofonplade engang i nat!!! 

Pladen er "Jazz på svenska" fra 1964. I drømmen havde jeg befundet mig i en campingvogn langt ude i en tætbevokset jungle sammen med en dame. Jeg havde en gammel og simpel pladespiller. Jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte koble den til min fars gamle transistorradio, så den kunne spille lidt højere. Jeg satte derefter radioen hen til den åbne dør. Meningen var, at så kunne junglens folk derude høre musikken. De høje, grønne træer kom helt op til døren, så man kunne ikke se andet end selvsamme gevækster. 

Så satte jeg min Jan Johansson-plade på og tændte. Men det lød ikke rigtigt. Jeg kunne ikke rigtig sætte en finder på det. Jeg spillede den en gang mere. Samme resultat. Og tredje gang. Igen det samme. "Det var da underligt", tænkte jeg og kiggede på pladeomslaget. Det var jo det rigtige. Så tog jeg pladen ud (hvordan det kunne lade sig gøre, eftersom pladen også lå på grammofonen, er den slags, som lader sig gøre i drømme). Nu opdagede jeg miséren: I hylstret lå en forkert plade. Inde i Jan Johansson-omslaget lå en plade med den australske gruppe The Triffids. Jeg havde i drømmen forventet at høre "Jazz på svenska" så meget, at jeg slet ikke havde kunnet genkende The Triffids, som jeg ellers har hørt mange gange (både på plade og en enkelt gang i levende live). "Nå, men så må jeg jo hellere sætte den rigtige plade på", tænkte jeg - og vågnede. 

Jeg fik aldrig hørt den Jan Johansson-plade. Well, ikke i drømmen i alt fald. Lige nu ligger den på grammofonen. Mit eksemplar er købt på et marked til 10 kroner for 10-15 år siden og er ikke uden knas og skrat, men det er helt okay. 

Jan Johansson døde for længe siden i en bilulykke. Danske Anders Østergaard lavede i 1999 en cool dokumentarfilm om ham. Den eneste anden musiker på pladen, Georg Riedel, døde i øvrigt for et par måneder siden. Riedel skrev musikken til en masse af de børnefilm og tv-serier, vi også så i Danmark i 70'erne, Emil, Pippi, Bulderby, osv. Johansson skrev den skæve kendingsmelodi til Pippi Langstrømpe. 

Begge LP-scans er i 300 dpi, så det går nemt an at læse teksten.
Klik et par gange, you know the drill.

PS: Jeg checkede netop mit eget tag ("Drømme") og ser, at det er meeget længe siden, jeg sidst har skrevet om drømme - over 12 år. Man kan læse dem ved at klikke tagget forneden. 

PS.PS: Ja, overskriften er en slet skjult reference til Nils Markvardsens filmtidsskrift eXtase. Nils arbejder på et nyt nummer, men som næsten alle danske filmfanzines trækker det ud. Men det skal nok blive godt - når det en dag kommer. 

Hip hip hurrah!!! Vi er nu nr. 1 på SITH's top 5 over danske HORROR-BLOGS

... og "nu" betyder altså for 12 år siden (og "vi" er sådan et "royal we". Her er kun undertegnede, yours truly i egne fladtrådte hæle. ROTFL). Jeg har sgu bare glemt at poste om det her på bloggen, hvor det ellers har betydning! Hahaha...

 Nå, men jeg sad jo og bladrede i Peter Rybergs fanzine Sick in the Head (SITH) nr. 1 fra 2012 i forbindelse med forrige indlæg. Og så blev jeg lige mindet om, at bloggen her havde fået æren af at blive nr. 1 på Peters hitliste over favorit-horrorblogs dengang i 2012. Herligt. Jeg bringer hans omtale ovenfor. 

Nogen tid efter SITH nr. 1 udkom, valgte Peter Ryberg at forlade den danske filmsamlerscene, og han holdt sig i mange år væk fra social media. De sidste par år er han dukket op igen (yderst) sporadisk på facebook. Forhåbentligt har han det godt derude (og forhåbentligt smækker han et SITH nr. 2 sammen en dag!). 

PS: Det der som Peter skrev for 12 år siden om et nyt SS, har jeg virkelig ingen anelse om, hvor han fik fra. Et nyt SS!? Tossesnak!


NB: Mine gamle indlæg fra 2012 om Peter Rybergs zine kan læses her.

THE GATE (Tibor Takacs, USA/Canada, 1987)

Tilbage i 2012 sad jeg med nr. 1 af Peter Rybergs fede fanzine Sick in the Head. Desværre kom der kun det ene nummer, men what a nummer! I anmeldersektionen omtalte Peter blandt andet horrorfilmen THE GATE fra 1987. Jeg havde dengang filmen liggende på en ussel sell-thru-videokassette - indkøbt i den lokale brugs (ja, det var dengang, den slags kunne lade sig gøre) - men uden at have set filmen. Nu 12 år senere har jeg stadig ikke fået set mit videobånd (i hvilken flyttekasse ligger det mon i?), men så fandt jeg til gengæld den selvsamme dvd-udgivelse, som hr. redaktør Ryberg omtaler i bladet, forleden i genbrugsen, nemlig den danske udgave fra salige On-Air Video-selskabet. 

For 12 år siden var Peter begejstret for THE GATE, og jeg må indrømme, at jeg nu efter at have set filmen er helt enig med ham. Både i den overordnede begejstring, men også i at selv om der i virkeligheden er tale om en "børnegyser" her, så går den an at se - selv for os i en fremskreden alder. THE GATE er faktisk rigtig fed! Hovedrollerne er to ca. tolvårige drenge, Glen og Terry, men selv om den slags har det med at irriterer mig grusomt i gyserfilm (altså børneskuespillere), så sker det ikke her. 

PLOTTET: Well, faktisk vil jeg mene, at THE GATE nærmest er en remake af den originale THE EVIL DEAD - bare med børn og dæmoner, hvoraf sidstnævnte ligner dem fra den første film i SUBSPECIES-serien. Her er effekterne dog bare lavet pænt meget bedre end i SUBSPECIES (det ville også være svært meget andet. Stakkel Anders Hove!). Peter Ryberg roste filmen for effekterne og skrev, at det var noget af det fedeste, han havde set længe. Og jeg er slet ikke uenig. Men hov, det var det plot, vi kom fra! En dør til en anden dimension, eller bare Helvede nede under jorden, bliver ved et tilfælde åbnet, da et stort træ i haven bliver fældet. Drengene besættes (høhø) naturligvis af idéen om at undersøge tingene. Det sku' de nok ikk' ha' gjort. Senere tager Glens 15-årige søster, Al, og dennes hysteriske teenage-veninder, søstrene Lee, del i herlighederne (helt uden at ville det). I denne type plot er forældre gerne bortrejste eller på arbejde, og det gør sig selvsagt også gældende her. 

THE GATE er glimrende 80'er-horrorfilm-underholdning i den lette ende. Den danske dvd har fået en 15-års aldersgrænse, hvilket jeg nok synes er lidt vel meget (åbenbart fik den en PG 13-grænse i USA). Der er ingen blodige scener eller nudity, og der bliver ikke udspyet grimme eder og forbandelser. Når det så er sagt, så er filmen rent faktisk fyldt med både dæmoner, zombier, døde hunde, onde-øjne-i-hånd, en kæmpe-satan stor som et hus - og heavy metal spillet baglæns. Du ved, hvad dét betyder! 

Fik jeg nævn, at drengen Glen spilles af Spehen Dorff (!). Det er faktisk hans debutfilm. Hans kammerat (Louis Tripp) forsvandt hurtigt ud i glemslen, og det samme gjorde hans søster (Christa Denton). De to skuespillere bag Lee-søstrene lavede sidenhen en masse film og tv (slå dem selv op på IMDb). THE GATE er lavet af den ungarsk-canadiske instruktør Tibor Takacs. Han lavede også en 2'er i 1992, THE GATE II: TRESPASSERS, men den har jeg ikke set. Mon den skulle være ude på dansk video eller dvd? Begge film er genudsendt på Blu-ray i USA. Gamle Tibor laver stadig film, og så vidt jeg kan se via IMDb har han lavet en del mere eller mindre horroragtige film og tv-ting, men nu lader han til i de senere år at have slået sig på julefilm-genren. Ja, julefilm! 

Den danske dvd fra On-Air er okay uden at være noget at råbe hurra for. Den ligner en typiske dansk dvd. Fullscreen og en enkelt trailer + lidt læsestof som eneste ekstramateriale. On-Air må have udsendt den flere gange, eftersom Peter Ryberg omtalte i bladet, at hans eksemplar sagde "Collector's Edition". Det gør min ikke. Ryberg brokkede sig i øvrigt også dengang i 2012 over billedkvaliteten. Fair nok... men altså... de af os, som er vokset op med at se horrorfilm på tredje- og fjerde-gangs-VHS-kopier for 30+ år siden, vi husker hvordan rigtig dårlig billedkvalitet så ud! 

Men som sagt, glimrende film og skal bestemt anbefales herfra. 

Trailer (fundet på YouTube og tydeligvis fra 35mm-print):

Hvis man vil læse en lidt længere anmeldelse (som rent faktisk taler liiidt mere om plottet), så er der en fin en af slagsen her. 

Cirkus Jacopo nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård" (Carlsen, 1985)

Det er sjældent, at jeg finder tegneserier i den lokale Røde Kors, og når jeg gør, er det gerne Anders And. Men for nyligt lå der et par rigtige albums, blandt andet dette som jeg aldrig før har set:

CIRKUS JACOPO nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård". Udsendt af Carlsen i 1985 (fransk oprindelse). Solid oversættelse af Inge Då (hun var gift med den gode Asterix-oversætter, Per Då).

Stregen er lidt Tintin-agtig omend langt mere simpel og niveauer under. Serien viste sig at være **for børn**, men historien om en cirkusfamilie, der bosætter sig på en gammel gård, som tilsyneladende er hjemsøgt, var fin nok for hvad den var. Ingen bandeord, ingen slesk tale, ingen modbydeligheder, grov vold eller letpåklædte damer. Men hyggelig nok.

However, hvorfor skal/skulle mange af disse fransk/belgiske serier per se have irriterende dyr med!? Hvis disse dyrevenner så i det mindst var sjove som Spirillen, men her er der tale om en gås (ja, en gås!), som skal gøre det ud for den firbenede ven - og den er hverken sjov eller interessant, den er bare irriterende. Og da en knotten landmand truer med at servere gåsen til aften, så tænker man bare YES, PLEASE!

Jeg antager, at det faktum, at ComicWiki-folkene end ikke har gidet smække et billede af coveret på hjemmesiden, siger lidt om, hvor lidt interesse der var for serien. Der kom dog et album nr. 2 (som der rent faktisk er billede af på ComicWiki). 

EDIT: Hmm, et par franske hjemmesider fortæller, at det franske nr. 1 handler om de to børn i Japan, og det danske nr. 1 er åbenbart det rigtige nr. 2. Og fransk wiki nævner et nr. 4. 

(scannet i 300 dpi)