EDIT (26.5.2025): Mange år senere og jeg kan nu tilføje en lettere finurlig anekdote til min ovenstående omtale af den gode Wilmann; Jeg skrev jo ovenfor om forfatterens hvasse pen i anmeldelsessammenhæng (specielt hvad angår den danske forfatterscene). For 1-1½ år siden kommenterede jeg på et af Jonas Wilmanns indlæg på facebook. Jeg kan desværre ikke citere ordret, da jeg ikke længere kan se indlægget, men Wilmann skrev noget i retning af, at han nu også skrev om det patriarkalske, som jo betyder noget med mandsherredømme. Jeg kommenterede kort om, hvorvidt han nu ville blive kendt som en woke forfatter (eller i den dur - jeg kan i sagens natur heller ikke se min egen kommentar - som i øvrigt sikkert er slettet). Det var naturligvis en harmløs vits fra min side, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at den hårdkogte forfatter med den hvasse pen ville kunne tage det. Well, det kunne han så åbenbart ikke. Jeg blev straks blokeret! Jeg har en ekstra profil på facebook, som udelukkende er dedikeret til brug til indlæg stilet til familie og bekendte (fra det virkelige liv). Via denne profil sendte jeg Jonas Wilmann en pm og forklarede, at kommentaren netop var ganske harmløs. Jeg checkede fra tid til anden, men efter et års tid havde han stadig ikke læst min pm (eller også har han sådan en app-dims, som gør, at afsenderen ikke kan se, at en pm er levet læst af modtageren). Nuvel, tænkte jeg, ikke alene var det en harmløs joke, og jeg har endda sendt en forklarende forklaring på, at det var en harmløs joke, men at blive ignoreret på den måde gider jeg ikke. Og så slettede jeg min pm og blokerede ham på familieprofilen. En anmelder, der er hård i filten, men som ikke kan tage en skide vits, selv når den bliver forklaret (om end ikke undskyldt!) ... det er lidt ærgerligt, men så'n er livet nogle gange.
Tuesday, 10 May 2016
Wilmann, Kaos, og den danske horrorlitteratur-selvudgiverscene
En af mine favoritblogs i Danmark er FRA SORTSAND. Forfatteren, en
universitetstype og beatnik af en slags, skriver ret meget om gamle knaldromaner
udi skrækgenren og bringer fra tid til anden også andre lige så vældig
interessante ting fra den glemte popkulturs overdrev. Jeg kender ham
ikke personligt og tro det eller ej, men manden er ikke engang på
facebook. Ja, man fatter det jo ikke. Nå, men jeg ville lige gøre
opmærksom på dette fine interview, han netop har lavet med Jonas Wilmann,
der skriver dansk horrorlitteratur. Nu læser jeg jo som bekendt ikke
gyserromaner, men Wilmann er en hyggelig fætter og interviewet er vældig
interessant. Tag dog ikke fejl, med den hvasse pen får Jonas sagt et
par ting om den danske gyserlitteraturfanscene, som nok skal få en eller
anden til at hoste morgenkaffen i den gale hals. Og sådan skal det også
helst være!
EDIT (26.5.2025): Mange år senere og jeg kan nu tilføje en lettere finurlig anekdote til min ovenstående omtale af den gode Wilmann; Jeg skrev jo ovenfor om forfatterens hvasse pen i anmeldelsessammenhæng (specielt hvad angår den danske forfatterscene). For 1-1½ år siden kommenterede jeg på et af Jonas Wilmanns indlæg på facebook. Jeg kan desværre ikke citere ordret, da jeg ikke længere kan se indlægget, men Wilmann skrev noget i retning af, at han nu også skrev om det patriarkalske, som jo betyder noget med mandsherredømme. Jeg kommenterede kort om, hvorvidt han nu ville blive kendt som en woke forfatter (eller i den dur - jeg kan i sagens natur heller ikke se min egen kommentar - som i øvrigt sikkert er slettet). Det var naturligvis en harmløs vits fra min side, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at den hårdkogte forfatter med den hvasse pen ville kunne tage det. Well, det kunne han så åbenbart ikke. Jeg blev straks blokeret! Jeg har en ekstra profil på facebook, som udelukkende er dedikeret til brug til indlæg stilet til familie og bekendte (fra det virkelige liv). Via denne profil sendte jeg Jonas Wilmann en pm og forklarede, at kommentaren netop var ganske harmløs. Jeg checkede fra tid til anden, men efter et års tid havde han stadig ikke læst min pm (eller også har han sådan en app-dims, som gør, at afsenderen ikke kan se, at en pm er levet læst af modtageren). Nuvel, tænkte jeg, ikke alene var det en harmløs joke, og jeg har endda sendt en forklarende forklaring på, at det var en harmløs joke, men at blive ignoreret på den måde gider jeg ikke. Og så slettede jeg min pm og blokerede ham på familieprofilen. En anmelder, der er hård i filten, men som ikke kan tage en skide vits, selv når den bliver forklaret (om end ikke undskyldt!) ... det er lidt ærgerligt, men så'n er livet nogle gange.
EDIT (26.5.2025): Mange år senere og jeg kan nu tilføje en lettere finurlig anekdote til min ovenstående omtale af den gode Wilmann; Jeg skrev jo ovenfor om forfatterens hvasse pen i anmeldelsessammenhæng (specielt hvad angår den danske forfatterscene). For 1-1½ år siden kommenterede jeg på et af Jonas Wilmanns indlæg på facebook. Jeg kan desværre ikke citere ordret, da jeg ikke længere kan se indlægget, men Wilmann skrev noget i retning af, at han nu også skrev om det patriarkalske, som jo betyder noget med mandsherredømme. Jeg kommenterede kort om, hvorvidt han nu ville blive kendt som en woke forfatter (eller i den dur - jeg kan i sagens natur heller ikke se min egen kommentar - som i øvrigt sikkert er slettet). Det var naturligvis en harmløs vits fra min side, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at den hårdkogte forfatter med den hvasse pen ville kunne tage det. Well, det kunne han så åbenbart ikke. Jeg blev straks blokeret! Jeg har en ekstra profil på facebook, som udelukkende er dedikeret til brug til indlæg stilet til familie og bekendte (fra det virkelige liv). Via denne profil sendte jeg Jonas Wilmann en pm og forklarede, at kommentaren netop var ganske harmløs. Jeg checkede fra tid til anden, men efter et års tid havde han stadig ikke læst min pm (eller også har han sådan en app-dims, som gør, at afsenderen ikke kan se, at en pm er levet læst af modtageren). Nuvel, tænkte jeg, ikke alene var det en harmløs joke, og jeg har endda sendt en forklarende forklaring på, at det var en harmløs joke, men at blive ignoreret på den måde gider jeg ikke. Og så slettede jeg min pm og blokerede ham på familieprofilen. En anmelder, der er hård i filten, men som ikke kan tage en skide vits, selv når den bliver forklaret (om end ikke undskyldt!) ... det er lidt ærgerligt, men så'n er livet nogle gange.
Solen skinnede fra en skyfri himmel. Blogforfatteren flækkede en tand. Og postbudet kom med dejlige film. Årets første indlæg.
Maj måned, så det er vel efterhånden på tide med et indlæg i 2016!!!
Jeg fik lige et par film ind ad døren i dag på UK dvd; WOLFCOP og THE REVENANT. Jeg har netop set sidstnævnte og er begejstret! Filmen er en zomb... øh, vampyrfilm... eller zombievampyrfilm. Whatever. Den varede næsten to timer, men tiden fløj bare afsted. Jeg havde mine tvivl om filmen, da jeg havde læst, at det er en komedie, men traileren så god nok ud til, at den skulle bestilles (second-hand til meget små penge fra Amazon) og det er med glæde, at denne reporter kan melde tilbage, at der er tale om en sorthumoristisk film og ikke en "sjov" komedie. THE REVENANT holdt hele vejen igennem og soundtracket var sgu også ret fedt.
Ja, og solen skinnede som en atombombe i en bedre italiensk dommedagsfilm og yours truly flækkede en tand (er jeg ret sikker på, den gør i alt fald ondt ad helvede til, når jeg pirker til den), så det var både godt og skidt. Det hjalp lidt at modtage lidt film-guf fra UK.
Thursday, 3 December 2015
Tonight at Cinema J
Aftenen bød på slatten pizza, lunken tysk dåseøl, og denne lille sag fra AWE, som jeg af uforklarlige (overnaturlige velsagtens) grunde aldrig før har set. Tobe Hoopers opfølger til "saven" viste sig at være vældig underholdende! Lidt ærgerligt, at der ikke var en booklet med, men så'n er der jo så meget.
Wednesday, 25 November 2015
Når man graver i bunkerne af gamle blade, aviser, og andet ragelse...
...så dukker et 13 år gammelt nummer af Henrik Larsens finkulturtidsskrift OBSKURIØST pludseligt frem!
Når man tilnærmelsesvis er hoarder, så skal man fra tid til anden rydde op (og rydde ud) i bunkerne (ikke mindst for ikke at blive en rigtig hoarder). Og se lige hvad der dukkede op, Obskuriøst nr. 4 fra 2002!
Jeg husker godt tiden, da Henrik Lavede det nummer. Hold da op, det er 13 år siden!
Forsiden er fra en for længst glemt MAD MAX 2-klon og man skal nødvendigvis have fat i et blad som Obskuriøst for at læse om den slags på en ordentlig måde.
Obskuriøst nr. 1 udkom i 2001 og allerede året efter havde Henrik præsteret at udgive fire numre. Han var (og er) noget mere ferm til at sprøjte sine udgivelser ud, end så mange andre (læs: undertegnede).
Henrik har altid yndet nostalgien og gjort en dyd ud af at hive fortiden ind i nutiden, hvilket også fremgik at dette nummers leder og artiklerne i bladet. Og hurra for det.
På side 3 kunne man læse om TV- og filmserien QUATERMASS af Caspar Vang. Dette nummer var næsten et who's-who af kändisser fra den gamle danske fanzine- og film-collector-scene. Folk, man desværre ikke ser meget til mere, ifm. fanzine-skriblerier i alt fald.
Allerede et år efter første nummer skrev redaktøren om tiden med bladet. Det har han altid gjort - og det gør han stadigvæk. Rart med skribenter og redaktører, der er sig selv bevidst.
Vi var et par stykker, der længe, længe, længe telefonisk måtte lægge øre til Henriks beskrivelser af sin søgen efter den komplette TV-serie "The Mysterious Island of Captain Nemo". Jeg har mistet overblikket over, hvor lang tid, der gik, men efterhånden fik den ihærdige video-arkæolog gravet den komplette serie, og ikke mindst de forskellige variant-udgaver af serien, op af fortidens videomuld. Over tre sider i nr. 4 kunne man læse hele beretningen.
Og sørme om jeg ikke også selv havde et indlæg med i bladet. En sidelang anmeldelse af Kenneth Eriksens fanzine ABSURD nr. 6 (ja, selvsamme Kenneth Eriksen, der senere startede Another World Entertainment). At der nogle gange var tendens til at skamrose vennernes udgivelser i diverse fanzines, skal ikke være en hemmelighed, men når jeg genlæser min 13 år gamle anmeldelse af Absurd, så er det tydeligt, at det ikke er i denne anmeldelse, skamrosen skal findes. Hah! Og når en anmeldelse slutter med: "Men alt dette til trods, synes jeg, at Absurd er ganske glimrende, og hvis Kenneth Eriksen trækker op i bukserne, smører knofedt i næverne, og arbejder hårdt på sagen, så kan bladet vel i løbet af nogle få år blive næsten lige så godt som Stay Sick!", så er vi ovre i den rene megalomani. Og den slags savner jeg ærlig talt i nutidens fankultur.
Og hvis nævnte megalomani ikke var sprunget ud i fuldt flor i forvejen, så blev der bestemt hældt benzin på bålet, da redaktøren besluttede at afslutte bladet med et stort interview med yours truly på bagsiden, hahaha.
Jeg ville ønske, der var flere blade som Obskuriøst.
Når man tilnærmelsesvis er hoarder, så skal man fra tid til anden rydde op (og rydde ud) i bunkerne (ikke mindst for ikke at blive en rigtig hoarder). Og se lige hvad der dukkede op, Obskuriøst nr. 4 fra 2002!
Jeg husker godt tiden, da Henrik Lavede det nummer. Hold da op, det er 13 år siden!
Forsiden er fra en for længst glemt MAD MAX 2-klon og man skal nødvendigvis have fat i et blad som Obskuriøst for at læse om den slags på en ordentlig måde.
Obskuriøst nr. 1 udkom i 2001 og allerede året efter havde Henrik præsteret at udgive fire numre. Han var (og er) noget mere ferm til at sprøjte sine udgivelser ud, end så mange andre (læs: undertegnede).
Henrik har altid yndet nostalgien og gjort en dyd ud af at hive fortiden ind i nutiden, hvilket også fremgik at dette nummers leder og artiklerne i bladet. Og hurra for det.
Allerede et år efter første nummer skrev redaktøren om tiden med bladet. Det har han altid gjort - og det gør han stadigvæk. Rart med skribenter og redaktører, der er sig selv bevidst.
Vi var et par stykker, der længe, længe, længe telefonisk måtte lægge øre til Henriks beskrivelser af sin søgen efter den komplette TV-serie "The Mysterious Island of Captain Nemo". Jeg har mistet overblikket over, hvor lang tid, der gik, men efterhånden fik den ihærdige video-arkæolog gravet den komplette serie, og ikke mindst de forskellige variant-udgaver af serien, op af fortidens videomuld. Over tre sider i nr. 4 kunne man læse hele beretningen.
Og sørme om jeg ikke også selv havde et indlæg med i bladet. En sidelang anmeldelse af Kenneth Eriksens fanzine ABSURD nr. 6 (ja, selvsamme Kenneth Eriksen, der senere startede Another World Entertainment). At der nogle gange var tendens til at skamrose vennernes udgivelser i diverse fanzines, skal ikke være en hemmelighed, men når jeg genlæser min 13 år gamle anmeldelse af Absurd, så er det tydeligt, at det ikke er i denne anmeldelse, skamrosen skal findes. Hah! Og når en anmeldelse slutter med: "Men alt dette til trods, synes jeg, at Absurd er ganske glimrende, og hvis Kenneth Eriksen trækker op i bukserne, smører knofedt i næverne, og arbejder hårdt på sagen, så kan bladet vel i løbet af nogle få år blive næsten lige så godt som Stay Sick!", så er vi ovre i den rene megalomani. Og den slags savner jeg ærlig talt i nutidens fankultur.
Og hvis nævnte megalomani ikke var sprunget ud i fuldt flor i forvejen, så blev der bestemt hældt benzin på bålet, da redaktøren besluttede at afslutte bladet med et stort interview med yours truly på bagsiden, hahaha.
Jeg ville ønske, der var flere blade som Obskuriøst.
Friday, 23 October 2015
Kommer posten nu med langbåd?
Undskyld. Jeg indrømmer, at den overskrift er unfair. Unfair over for vore stolte forfædre; de skånselsløse, fordrukne og blodtørstige vikinger. Selv de ville kunne komme hurtigere til England, end det har taget det engelske postvæsen at levere disse tre DVD'er. Ja, jeg siger det bare. >_<
Men nu er de her, og det' jeg skisme glad for! xD
Wednesday, 21 October 2015
Et liv på kanten: Jack J køber skodbillige kvalitetsfilm og går sent i seng
Se lige hvad det royale danske postvæsen bragte mig hid; Syv horror- og sci-fi-film til den samlede pris af 97p! Ja, 97 pence!! 97 skinnende pennies!!! 3 Film Box-sættet købte jeg pga. de to science fiction-film MOON og DISTRICT 9. Sættet indeholder også KNOWING med Nicolas Cage, meen jeg tror ikke rigtigt på den (men lad os nu se, man kan jo blive overrasket). De tre film har grangiveligt været udsendt enkeltvis på DVD i UK, for de er inkluderet i sættet på separate DVD'er. Det andet sæt derimod er fire film på to flipper-discs og modsat det første sæt er vi ovre i horrergenren. De fire film er WITH FRIENDS LIKE THESE, MUTANT, BOGGY CREEK 2 og den australske RIPPER. Jeg er ret overbevist om, at jeg bestilte sættet pga. blot den ene film, men jeg kan virkelig ikke huske, hvilken en det var. Jeg er tilbøjelig til at tro, det var den australske RIPPER. Eller var det BOGGY CREEK 2 monstro? Haha. I alt fald kostede horror-sættet kun 1p (det første sæt lå dermed på en pris, der var 96 gange så høj, haha). Jeg bestilte også INSOMNIA (den norske originaludgave, nævnt i et indlæg her for nyligt), VAMPIRE HUNTER (den japanske anime-film) og THE SKIN I LIVE IN. Alle sammen til næsten ingen penge. Men de sidste tre har jeg dog ikke modtaget endnu.
Thursday, 15 October 2015
Jack J's 70'ere: "GAS 5" - fyrre, fed og på ingen måde færdig
Det er i dag (14. okt) 40 år siden GASOLIN' LP'en "Gas 5" udkom. Det er den med det sorte cover og "Rabalderstræde", "Masser af succes", "Kvinde min", osv.
Jeg gik i 5. klasse og husker udmærket pladen fra dengang (jeg har stadig et gammelt slidt-slidt-slidt vinyleksemplar indkøbt engang i 80'erne iirc).
Indtil for et par år siden havde jeg ikke lyttet til een eneste Gasolin'-plade i vel hen ved 20 år. Så købte jeg den sorte boks med alle de dansksprogede studiealbums, lod den samle støv et par år, og fandt den så frem for et års tid siden og satte den på.
Det var en befrielse, at den tyve år lange distance gjorde mig i stand til at lytte til musikken uden hele tiden at have i baghovedet, at her var tale om netop Gasolin'. Bandet med Kim Larsen og hvad dermed hører. Nu kunne jeg lytte til gruppen som rent rockorkester og som sådant holder det helt vildt.
Pladerne står som rigtig gode rockplader og Kim Larsen var en rigtig god rocksanger. Franz Beckerlee var en kanon guitarist med alle sine (efter sigende) hjemmestrikkede akkorder og Jimi Hendrix-kopieren. De var rå, frække og decibellen var helt ovre i det røde felt.
Jeg har ikke den lunkne folkelige tilgang til musikken, som jeg synes, man ofte finder hos Kim Larsen & Kjukken-fans, og jeg har ingen interesse i Larsens solokarriere efter Gasolin'. Pladerne fra 70'erne er alt rigeligt.
Jeg gik i 5. klasse og husker udmærket pladen fra dengang (jeg har stadig et gammelt slidt-slidt-slidt vinyleksemplar indkøbt engang i 80'erne iirc).
Indtil for et par år siden havde jeg ikke lyttet til een eneste Gasolin'-plade i vel hen ved 20 år. Så købte jeg den sorte boks med alle de dansksprogede studiealbums, lod den samle støv et par år, og fandt den så frem for et års tid siden og satte den på.
Det var en befrielse, at den tyve år lange distance gjorde mig i stand til at lytte til musikken uden hele tiden at have i baghovedet, at her var tale om netop Gasolin'. Bandet med Kim Larsen og hvad dermed hører. Nu kunne jeg lytte til gruppen som rent rockorkester og som sådant holder det helt vildt.
Pladerne står som rigtig gode rockplader og Kim Larsen var en rigtig god rocksanger. Franz Beckerlee var en kanon guitarist med alle sine (efter sigende) hjemmestrikkede akkorder og Jimi Hendrix-kopieren. De var rå, frække og decibellen var helt ovre i det røde felt.
Jeg har ikke den lunkne folkelige tilgang til musikken, som jeg synes, man ofte finder hos Kim Larsen & Kjukken-fans, og jeg har ingen interesse i Larsens solokarriere efter Gasolin'. Pladerne fra 70'erne er alt rigeligt.
Saturday, 10 October 2015
ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES (2013, USA) dir: Richard Schenkman
ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES var en af de dvd'er, jeg gaflede, da jeg sidste lørdag var i Fona2000 i forbindelse med Faces in the Dark-festivalen. Jeg forventede mig ærlig talt ikke en skid af filmen, men det var en zombiefilm og den var pissebillig, og, nå ja, muuuligheden for at man trods alt kunne blive overrasket er jo altid til stede. Jeg smækkede ABRAHAM på her til aften, samtidig med at jeg hældte dürümrülle, cheeseburger og mørk Kaiserdom i svælget og, fucken lo and behold, det viste sig sgu, at denne bastardzombiefilm var ganske underholdende. Hvem sku' nu ha' troet det!
Vi skriver 1860'erne. Den amerikanske "konflikt" (i.e. borgerkrigen) raser og præsident Lincoln har sendt en deling afsted for at finde ud af, hvordan det står til ved fronten. Kun een mand kommer tilbage og han har tilsyneladende mistet sine marmorkugler. Han fabler om, hvorledes delingen blev angrebet - både af Sydstats- og Nordstatssoldater. Og de virkede ret døde i det.
Præsident Lincoln kan godt se, at det er en rigtig lortesituation, så han samler en gruppe handlekraftige og pålidelige mænd i mørke jakkesæt og drager afsted for at udforske de uheldige omstændigheder. Er der muligvis tale om en virus, som Sydstaterne med Robert E. Lee i spidsen har brygget op? Well, jeg antager, at den ærede læser har set George A. Romero og Lucio Fulcis film om denne "virus" og dermed uden for meget gætteri kan regne ud, hvad der venter præsidenten og hans stabajser.
ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES var ganske underholdende. Det var forfriskende at se en zombiefilm, der foregår i det vilde vesten. Man kan synes, filmen er vældig cheesy, men den spilles straight. Og hvis man har styr på sin amerikanske historie, er det sjovt at spotte navne og begivenheder, der uden besvær er hæklet ind i dialog og handling. Jeg antager, filmen er ret lowbudget, men den virker sgu ganske glimrende alligevel. Hvis jeg skal klandre filmskaberne for een ting, så må det være at der udelukkende bruges CGI-splattereffekter! Det er trist og desværre er de ikke engang særlig gode. Men nuvel, filmen og dens plot er godt nok til, at man (næsten) kan se gennem fingre med det. Og lad mig gentage det "næsten"!
Der er iø også en anden horrorfilm, hvor præsident Lincoln kæmper mod vampyrer. Jeg har ikke set den, men traileren gir indtryk af en mere actionpræget film.
Den danske dvd er fuldstændig barebone, ikke engang en skide trailer kunne det blive til, men så kan den også købes til sølle 20 kr. i Fona2000 på Strøget eller via butikkens online-butik her.
Thursday, 8 October 2015
Selvom man er mega-flad kan man jo godt find et par godbidder til en billig penge!
Her lige en stak nye film, jeg har købt på det seneste. Øverst ses den danske exrental-VHS "Nattens ondskab", hvor det er EVILS OF THE NIGHT, der gemmer sig bag den danske titel. Filmen er mega-underholdende, men desværre er den danske udgave fælt censureret. Jeg har haft videoen længe, men har nu også endelig fået fat på den amk. DVD, som er helt uklippet og indeholder både den original biografudgave og TV-udgaven.
Og sådan ser det ud, når postbudet smider liiidt for meget med pakken!
Fire indkøb fra Amazon UK; SIGHTSEERS (fra instruktøren bag KILL LIST), AMERICAN MARY, HELL UP IN HARLEM (sequel til BLACK CAESAR), og den forbedrede director's cut-udgave af RAMBO 4. Det er den hollandske DVD, jeg har købt hjem. Holland er det eneste sted i verden, hvor dir's cut-udgaven er udsendt på DVD!
Endelig fik jeg købt GROTESK (som jeg selv er med i). Nu er det jo også kun otte måneder siden, den udkom. Resten af filmene er Fona2000-indkøb fra i lørdags, da jeg var til Faces in the Dark-festival (se tidligere indlæg).
Pentagram - "Bang it out" (1971)
Det amerikanske kult-doom-heavy metal-band Pentagram has just entered my life!!! Lyt lige til den her flexi-single, der var med et amk. heavy metal-magazin for nyligt. Wauw. Fucking amazing!
Bandet startede i 1971, men selvom de optog en masse demobånd, præsterede de aldrig at udsende nogen som helst albums i 70'erne, og først i '85 kom debut-LP'en (der sateme også bestod af demobånd-optagelser!). Forsangeren har været på hårde stoffer siden starten af 70'erne (og boede hjemme hos sine forældre indtil for 3-4 år siden!), men bandet eksisterer stadigvæk!!!!! (sangeren ser så hærget ud, at man frygter, han skal skvatte om hvert øjeblik det skal være!).
For et par år siden kom der en kanon dokumentarfilm med titlen LAST DAYS HERE og jeg vil på det kraftigste anbefale den. Deres gamle demobånd fra 70'erne er også udsendt på to albums med titlerne "Last Daze Here" og "Last Daze Here Too" og det jeg har hørt af det indtil nu er kodylt fed tung rock. Det er virkelig godt. Jeg har (takket være et oplslag på Nils Markvardsens facebook-væg) for mindre end en uge siden opdaget Pentagram (44 år efter de blev dannet!) og er allerede fan.
Bandet startede i 1971, men selvom de optog en masse demobånd, præsterede de aldrig at udsende nogen som helst albums i 70'erne, og først i '85 kom debut-LP'en (der sateme også bestod af demobånd-optagelser!). Forsangeren har været på hårde stoffer siden starten af 70'erne (og boede hjemme hos sine forældre indtil for 3-4 år siden!), men bandet eksisterer stadigvæk!!!!! (sangeren ser så hærget ud, at man frygter, han skal skvatte om hvert øjeblik det skal være!).
For et par år siden kom der en kanon dokumentarfilm med titlen LAST DAYS HERE og jeg vil på det kraftigste anbefale den. Deres gamle demobånd fra 70'erne er også udsendt på to albums med titlerne "Last Daze Here" og "Last Daze Here Too" og det jeg har hørt af det indtil nu er kodylt fed tung rock. Det er virkelig godt. Jeg har (takket være et oplslag på Nils Markvardsens facebook-væg) for mindre end en uge siden opdaget Pentagram (44 år efter de blev dannet!) og er allerede fan.
Subscribe to:
Posts (Atom)






