Jeg postede
forleden et scan af et medlemsblad fra
"Albumklubben Trumf", som jeg var medlem af i 80'erne. Dén klub blev drevet af Interpresse, men IP blev overtaget af Semic, som senere blev overtaget af Egmont (som var det gamle Gutenberghus). Semic overtog også Carlsen Comics (
eller blev lagt sammen med eller whatever. Det er meget forvirrende, og man kan læse mere om det hele andetsteds, hvis man gider).
Men hvorom alting er, så oprettede Semic-forlagene en albumklub magen til "Trumf" med titlen "Albumklubben Comics". Forskellen var, at hvor "Trumf" kørte en masse forskellige albumserier, så bragte "Comics" kun fire: Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Splint & Co. Nu hvor jeg ser tilbage, så synes denne linje faktisk ret kedelig. Og jeg tror, at den eneste grund til, at jeg blev medlem, var, at jeg ikke lige fik sat mig ind i, hvad fanden det var, de ville udgive. "Trumf" var jo fed nok, i og med at man bragte så varieret et udbud af serier, som man gjorde. Men "Comics'" skiften mellem kun fire serier var virkelig for dumt. Hvorfor købte jeg ikke bare de fire serier i deres respektive albumserier!? Reelt set var disse to klubber jo blot tiltag fra forlaget side for at sælge mere af det samme via dertil specielt oprettede abonnementsordninger. Med "Trumf" gjorde man så bare lidt mere ud af det (med mange forskellige serier og halvårsalbums med specielle alternative forsider). Men jeg hold ud som abonnenent ret længe alligevel. Klubben kørte fra 1987-1990. Jeg flyttede til England i sensommeren 1988, så jeg har nok nået at være med halvandet års tid. Det skal dog naturligvis tilføjes, at selvom jeg brokker mig over albumklubbens linje, så var de enkelte album og selve udgivelserne af disse ikke noget man kunne sætte en finger på. Bortsert fra for- og bagside var indholdet helt som de almindelige udgaver. Lige med Tintin savner jeg dog den alm Tintin-bagside.
Der kom langt færre udgivelser end ovre på "Trumf", 44 album modsat 124 (inkl. halvårsalbum). Og modsat "Trumf" kom der ingen halvårsalbums i delux indpakning. Abonnenterne fik dog også et medlemsblad ligesom i "Trumf"-klubben. Det første album, jeg modtog, var Tintin - "Det hemmelige våben" - oprindeligt nr. 10 i den gamle danske udgivelsesrække.
Jeg har ikke tænkt mig at sige ret meget om plottet som sådan; Alle Tintin-album er diskuteret til hudløshed af andre mennesker. But the setup er kort fortalt, at professor Tournesol har opfundet en himstregims, som af de forkete folk kunne bruges som et helvedsvåben, og som flere slyngelstater selvsagt derfor ønsker at få fat i. Tournesol bliver derfor (også selvsagt) kidnappet. Og Tintin, Terry og kaptajn Haddock drager afsted for at finde og redde ham. Turen går gennem Frankrig, Svejts og et af disse forbryderlande. Hvordan skal det ikke gå!? Dén sekvens som alle, der har læst albummet, lader til at huske, er den, hvor et hansaplaster har sat sig på kaptajnens finger, og forløbet kører i det uendelige. Man griner så tårerne triller. So much for the plotbeskrivelse!
Men ud over plotbeskrivelse må det blive til et par personlige kommentarer: Det er faktisk mange år siden, jeg sidst har læst Tintin, ikke blot dette album, men i det hele taget. Jeg er naturligvis bekendt med, at Cobolt nu udgiver serien, og at den er nyoversat af Niels Søndergaard. Jeg har ikke læst Cobolts udgave, men efter sigende er den nye oversættelse tro mod den franske tekst, hvor Jørgen Sonnergaards gamle udgave som bekendt mange steder er ren gendigtning frem for reel oversættelse.
Som alle andre, der er vokset op med de gamle albums, holder jeg af Sonnergaards udgave. Men her ved genlæsning efter både mange år og efter at have lært bare en smule mere om dansk retskrivning og tegnsætning, så kan jeg godt se, at det ikke var noget, som gamle Jørgen tog så højtideligt. Der er mange steder i albummet, hvor en korrekturlæser burde have rettet. Blot det faktum, at der hele tiden skiftes mellem at være mellemrum og ikke mellemrum mellem et ord og et udråbs- eller spørgsmålstegn. Og antallet af pauseprikker kommer helt an på, hvor meget plads der er tilbage på linjen! At Jørgen brugte stærkt forældede staveformer som tredie, sukces og sejg, synes jeg dog er cool nok (og nej, de var ikke korrekte, da han oversatte albummet).
Jeg har haft mine albums fra begge albumklubber stående på hylden i perfekt stand, siden de blev modtaget i 80'erne. I rigtig mange år behandlede jeg mine tegneserier med følsomme fingre og læste dem i en vinkel à 45 grader. Ingen rygge eller forsider blev knækket. Men nu om stunder har jeg valgt at gå den anden vej. Jeg har skrevet om det her før. Nu skal disse albums BRUGES. Jeg har jo alligevel ikke købt dem som investeringsobjekter for at gemme dem i 40 år og derefter sælge dem med fortjeneste! (Når det så er sagt, så overvejer jeg at sælge samlingen af "Elverfolket" (IP-udgaven). Mange af de albums står til 500 kr. hos Farao Cigarer. Jeg har dem i near mint-stand, og jeg har nada interesse i de eventyrhistorier! Nu får vi se). I øvrigt er jeg ikke sikker på, at udgaverne fra "Comics" er i specielt høj kurs blandt hardcore samlere. Men de er cool nok at læse, og Hergés Tintin er jo noget af det ypperste inden for den fransk-belgiske skole.
%20_01.png)
%20_02.png)
%20_03.png)
%20_04.png)
%20_01.png)
%20_02.png)
%20_03.png)
%20_03.png)
%20_01.png)
%20_02.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
%20_01.png)
%20_02.png)
.png)