De er flinke hos cdon og har vældig gode tilbud, men den svenske stivhed fornægter sig ikke. LOL. Jeg bestilte nogle film fra dem og selvom jeg normalt betaler med det samme via kreditkortet, så gik der kludder i den, så jeg fik et girokort i stedet. Jeg var som sædvanligt langsom til at få betalt og modtog en rykker. Jeg betaler så rykkeren (lige lovlig sent måske, men betalt blev den), men modtager alligevel en advarsel om inkasso, da de ikke har modtaget pengene. Men jeg har jo betalt, så jeg betaler ikke de 100 kr., som de vil have for sende en inkassoadvarsel. Man kunne have forstillet sig, at eftersom de har fået BÅDE den oprindelig betaling OG de 100 kr. til rykkergebyret, så ville det være fint. Men nej, i dag modtager jeg så endnu en advarsel om inkasso. De VIL fanderme ha' deres 100 kr. for at sende en advarsel om inkasso, selvom de har fået pengene for filmene og rykkergebyret. Jeg undrer mig faktisk over, at de ikke tillægger endnu 100 kr. for at sende advarsel nr. 2.
LMAO.
PS: Og jo, før flere konstaterer det indlysende, jeg kunne bare have betalt til tiden! Jeg kom for sent hver dag uden undtagelse i anden klasse (uden undtagelse!) og det ser ikke ud til at det bliver bedre nu. Sådan er det bare. Jeg betaler også altid biblioteksbøder! Alt sammen, fordi jeg liige skal strække den til det sidste øjeblik og helst lidt over. Haha.
Saturday, 5 January 2013
Thursday, 3 January 2013
Arkivarens dilemma
Jeg har en masse (næsten alle) episoder af TV2-filmprogrammet FILMKANYLEN på vhs. Da jeg i sin tid optog udsendelserne, optog jeg også fra tid til anden Danmark Radios BOGART på samme bånd. Det vil sige, udsendelserne er altså blandede. Jeg har nu fundet stakken af gamle videobånd frem og har tænkt mig at overspille dem til dvdr, men her kommer arkivarens (eller nørdens) dilemma ind; Bør man lægge de to udsendelser ned på forskellige dvdr'er eller følge den oprindelige optagelsesrække? Strengt taget bør man naturligvis holde hver titel for sig, men bevarer man den oprindelige (blandede) rækkefølge, kan man se udsendelserne efter hinanden og ofte sammenligne de to programmers forskellige synsvinkler. Hmm. It's hard to be a nissemand - or a (lidt for) nørdet arkivar.
Thursday, 27 December 2012
Hvornår blev Spielbergs DUELLEN vist på dansk TV?
Jeg har på det seneste snakket med Henrik Larsen om gyserfilm, som vi har set på dansk TV i vores barn- og ungdom og en af de film, jeg tydeligt husker at have set på TV sammen med min far, er Steven Spielbergs DUEL fra 1971, som på dansk hed "Duellen". Det er rigtig længe siden, vi så den og jeg kan ikke huske det mere præcist end... at det er mange år siden. Det kunne være i 70'erne, 80'erne eller (senest) de tidlige 90'ere. M-E-N problemet er, at vi kan ikke finde ud af, hvornår den er blevet vist. Politikens "TV i 70'erne" er blevet checket og dobbeltchecket og TV-programmer fra 80'erne er checket. Uden held. I mit barndomshjem havde vi IKKE svensk TV og selvom vi fik tysk TV i midt-80'erne, tvivler jeg stærkt på, at det var dér, at vi så den. Min far forstår ikke tysk og ville ikke gide at se en gyserfilm med dubbing. Det MÅ have været på dansk TV. Om det så er DR eller TV2, husker jeg ikke. Jeg hælder mest til, at det har været på DR. Kan nogen af jer huske det??? Ifølge "Film i 70'erne" havde filmen biografpremiere i 1973 i Danmark.
EDIT: Takket være Nicolas Barbano har jeg nu datoen! DUELLEN blev ifølge "Filmsæsonen - Dansk Filmfortegnelse 80-81" vist på DR 7.2.81. Tak for hjælpen til Nicolas og andre, der gav deres bud.
EDIT: Takket være Nicolas Barbano har jeg nu datoen! DUELLEN blev ifølge "Filmsæsonen - Dansk Filmfortegnelse 80-81" vist på DR 7.2.81. Tak for hjælpen til Nicolas og andre, der gav deres bud.
Noget virkelig obskurt!
I forgårs så jeg en FAR TIL FIRE-film på TV. Jeg har naturligvis aldrig set sådan en før og jeg må indrømme, at det var en ret bizar oplevelse (og jeg har allerede gladeligt fortrængt titlen). Men samtidig med filmens generelle obskurditet, finder jeg det generelt også interessant at se film fra et Danmark, jeg ikke selv har oplevet. Danmark i 1950'erne var sgu noget underligt noget. Hvis man som jeg ynder f.eks. at se gamle science fiction og skrækfilm fra 50'erne, tror man måske fejlagtigt, at man også herhjemme var til den slags. Men det var danskerne på ingen måde. I 1950'ernes Danmark fandtes der ikke scifi- eller gyserfilm-fans lige som i USA, og man havde ikke den tilgang til amerikansk popkultur, som vi har i dag.
Amerikanske og britiske rocksange udkom ikke i originalversionerne, men blev indsunget af danske kunstnere. Og da man i DK endelig lavede en science fiction-film, nemlig REPTILICUS, blev den fuldstændig latterliggjort (og da Danmark jo altid har været 5-6 år bagefter alle andre, kom denne typiske 50'er monsterfilm naturligvis slet ikke i 1950'erne, men først i 1961).
Danskerne kunne simpelthen ikke forstå den slags popkultur. I stedet for at omfavne og nyde det, som unge gjorde i Amerika, ville man hellere bare grine ad det - ikke på en fed måde, men fuldstændig nedladende. Danmark var sgu noget lort i gamle dage.
For oven er den eneste trailer for en af de gamle FAR TIL FIRE-film, som jeg kunne finde på YouTube. Den kom noget senere, end den jeg så i forgårs. Det er også ret obskurt at se barne- og ungdomsskuespillere, spille roller, hvor de tydeligvis er blevet en del ældre, end de karakterer, som de passede til, da serien startede.
Wednesday, 19 December 2012
PSYCHO (1960) Alfred Hitchcock, USA
Du kender plottet, så det vil undlade at forlegne os begge med at genfortælle. Det er rigtig længe siden, jeg sidst har set Alfred Hitchcocks PSYCHO, 15 år mindst (og måske nærmere de 20!) og jeg må indrømme, at jeg faktisk tror, jeg var mere begejstret for filmen denne gang. Ja, ikke forstået på den måde, at jeg ikke kunne lide den tilbage i 90'erne, men du ved, hvordan det var dengang; Hvis ikke der var mindst halvt så meget blod, der sprøjtede, som i RE-ANIMATOR, så duede en film ikke rigtigt dengang. Og der er fa'me ikke meget blod i PSYCHO.
Men 15 år senere kan jeg sgu rigtig godt lide film, som har andre kvaliteter end, øh, nå-ja, blodsprøjt (selvom man naturligvis aldrig bliver træt af en afrevet latexarm eller et gummihoved, der eksploderer). Endvidere har jeg heller ikke længere noget problem med Hitchcocks "kørsels"-scener o.l., hvor man f.eks. tydeligt kan se, at landskabet i bag- eller sideruden er projekteret på et lærred bagved ruden og det hele foregår i et studie. Den slags har jeg som sagt IKKE noget problem med mere. Faktisk tværtimod; Jeg VED GODT, at det er en film. Ja, ikke bare en film, men et kodylt KUNSTVÆRK og som sådan må der GERNE bruges kunstformer som TYDELIGT falske hjælpemidler.
Der ændrer ikke på, at det er en film, blot fordi effekterne nutildags ser drabelige eller livagtige ud. Det er sgu stadigvæk en film. Du ved, det er en film. Jeg ved, det er en film. Gelænderet derhenne ved, det er en film. Jeg synes næsten, de "dårlige" effekter nu ophøjer en film som PSYCHO til et klingklangmusik-eksperimentagtigt psykedelisk stadie. Blixa Bargeld og Fritz Lang ville begge have været lige begejstrede. Og det samme ville enhver Dadaist med respekt for sig selv. At vi ikke får serveret nøgenscener er DEJLIGT! At vi næsten ikke ser blod er HERLIGT!! At... spoiler-advarsel... hovedpersonen dør halvvejs inde i filmen, PRAGTFULDT!!! Og at det hele er i krystalklar sort/hvid er BEDRE END TEBIRKES MED PÅLÆGSCHOKOLADE!!!!!
Cool plakat fra det gamle Jugoslavien, som jeg købte for nyligt.
Det er vel cirka 300 år siden, jeg sidst har set Alfred Hitchcocks PSYCHO. Sidste gang var, så vidt jeg husker, engang i 90'erne. Vist nok på en VHS, som jeg havde lånt på biblioteket. Hmm, eller måske et videobånd, jeg havde optaget fra dansk TV? Jeg har tre (edit: FIRE!!) forskellige DVD-udgaver stående på hylden, men når nu det alligevel skulle være, ku' jeg jo lisså godt se det gamle exrentalvideobånd, jeg købte for en del år siden af Mads Jensen (mener jeg bestemt, det var!).
Jeg regner med at gense den inden alt for længe og så kan jeg jo sammenligne med en DVD. Den danske lejekassette var iø i fin stand. Billedet er i fullscreen, hvilket er det samme format, som den blev vist på TV tilbage i de gamle billedrørs-fjernsynsapparats-dage og det så nu ikke ud, som om der manglede noget af billedet. Men nuvel, det kan jeg velsagtens bedre bedømme, når jeg genser filmen på DVD. Det er jo muligt, at billedet "blot" er squeezed og ville have set korrekt ud, hvis jeg havde brugt 16:9-knappen.
Jeg havde i øvrigt håbet, at den danske VHS ville have indeholdt den uklippede udgave; dén udgave, som ikke findes på DVD, men som bl.a. har været vist på tysk fjernsyn! DVD-udgaverne indeholder nemlig alle den R-ratede udgave! Se hvad der mangler her. PSYCHO er udkommet på to forskellige blu-rays, men selvom DVDCompare.net skriver, de er uklippede, så har jeg mine tvivl (men sig endelig til, hvis du har hørt noget andet). Løbetiden er cirka lig med DVD-løbetiden. o_O
PSYCHO er fantastisk og du bør gense den snart.
Check denne fantastiske forfilm til PSYCHO. Der er ikke brugt nogen scener fra selve filmen og man har rigget det hele til, blot for at filme denne trailer. Den slags er det sgu mange herrens år siden, man holdt op med at lave.
Tuesday, 18 December 2012
Redaktør raser: Hvorfor skal svenskerne ha' det bedre end os!
Forleden gjorde Søren Jacobsen via sin nye blog Rygende revolvere opmærksom på AWE's kommende DVD-udgave af DJANGO VESTENS HÆVNER (Django), som udelukkende inkluderer den engelske eftersynkronisering (dub), medens man hos svenske Njuta Film medtager både det engelske og det originale italienske audiospor.
Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes kanaljerne hos AWE på omslaget til BURIAL GROUND glemte at nævne, at der også var italiensk originalaudio med (noget af en fadæse, at man ikke i stedet slog det stort op: Den fællesskandinaviske DVD er nemlig den eneste udgave, der inkluderer det italienske lydspor uden for Italien!) og yours truly gættede på, at det nok var samme cover-sløseri fra selskabets side.
Men nej, fra AWE bekræftes det, at man udelukkende bruger det engelske dub. Ja, man må jo himle med øjnene som en djævlebesat lille pige! Hvor meget koster det at inkluderer det originale audiospor? Næppe en banegård.
På RYGENDE REVOLVERE kan man endvidere læse, at: "AWE har dog vurderet, at det trods alt er et lille publikum, der vil være interesseret i at kunne vælge det italienske lydspor". Øh, nå! Skal vi måske ud i tilstande, hvor det er den jævne, gumpetunge supermarkedsforbruger med sin brune sovs og lørdagskylling, der skal sætte standarden for udgivelser i stedet for automatisk at sætte niveauet så højt, at den danske filmentusiast får muligheden at vælge det bedre alternativ?
Jeg er udmærket godt klar over, at langt de fleste af AWE's italienske film er udsendt med engelsk synkronisering, men her ER der jo netop mulighed for at medtage det korrekte originallydspor. Hvorfor så ikke slå til og benytte sig af tilbuddet!
Den svenske DVD fra Njuta vil ifølge omslaget kun medtage svenske og finske undertekster. Undertegnede har for længst købt den amerikanske DVD fra Blue Underground, som både har engelsk og italiensk lydspor, og engelske undertekster. Den danske DVD vil iø ikke medtage svenske og finske undertekster, som omslaget nævner, forlyder det fra AWE.
Titelnummeret på engelsk sunget af Roberto Fia:
Titelnummeret på italiensk også af Roberto Fia:
Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes kanaljerne hos AWE på omslaget til BURIAL GROUND glemte at nævne, at der også var italiensk originalaudio med (noget af en fadæse, at man ikke i stedet slog det stort op: Den fællesskandinaviske DVD er nemlig den eneste udgave, der inkluderer det italienske lydspor uden for Italien!) og yours truly gættede på, at det nok var samme cover-sløseri fra selskabets side.
Men nej, fra AWE bekræftes det, at man udelukkende bruger det engelske dub. Ja, man må jo himle med øjnene som en djævlebesat lille pige! Hvor meget koster det at inkluderer det originale audiospor? Næppe en banegård.
På RYGENDE REVOLVERE kan man endvidere læse, at: "AWE har dog vurderet, at det trods alt er et lille publikum, der vil være interesseret i at kunne vælge det italienske lydspor". Øh, nå! Skal vi måske ud i tilstande, hvor det er den jævne, gumpetunge supermarkedsforbruger med sin brune sovs og lørdagskylling, der skal sætte standarden for udgivelser i stedet for automatisk at sætte niveauet så højt, at den danske filmentusiast får muligheden at vælge det bedre alternativ?
Jeg er udmærket godt klar over, at langt de fleste af AWE's italienske film er udsendt med engelsk synkronisering, men her ER der jo netop mulighed for at medtage det korrekte originallydspor. Hvorfor så ikke slå til og benytte sig af tilbuddet!
Den svenske DVD fra Njuta vil ifølge omslaget kun medtage svenske og finske undertekster. Undertegnede har for længst købt den amerikanske DVD fra Blue Underground, som både har engelsk og italiensk lydspor, og engelske undertekster. Den danske DVD vil iø ikke medtage svenske og finske undertekster, som omslaget nævner, forlyder det fra AWE.
Titelnummeret på engelsk sunget af Roberto Fia:
Titelnummeret på italiensk også af Roberto Fia:
Sørensen lukker Exploitation Cinema-bloggen
Samtidig med, at jeg i den sidste uges tid har kunnet bringe indlæg om to nye spændende filmblogge, så er der desværre også skår i glæden. Allan Sørensen har besluttet at lukke sin blog SØRENSEN EXPLOITATION CINEMA PROUDLY PRESENTS. Som grund gives "manglende motivation og tidspres" (facebook).
Jeg har ikke sjældent været rygende uenig med bloggens skribenter, og har ofte undret mig over, at en blog, der reklamerede med at være en exploitationfilmblog, rakkede så mange film ned af netop de samme grunde, som gjorde dem til exploitationfilm, men nuvel, "I et sundt filmmiljø skal der være plads til divergerende holdninger", som Uncuts gamle redaktør, Caspar Vang, skrev på Facebook ifm. lukningen. Og det har han bestemt ret i.
Der skal ikke herske tvivl om, at den danske genrefilmfanverden blir lidt fattigere uden SØRENSEN EXPLOITATION CINEMA.
Ny blog: "Filmskribenten"
Gamle læsere af UNCUT forum vil uden tvivl husker Bjarke (Bjarke Friis Kristensen), som for nogle år siden fik tjansen at bestyre den danske afdeling af MTV AT THE MOVIES. Nu har Bjarke forladt MTV-afdelingen (eller er blevet sat på porten, hvem ved) og har derfor i stedet åbnet sin egen filmblog, FILMSKRIBENTEN. Meget kan man sige om Bjarke, men at han ikke skulle være filmentusiast er ikke en af dem. Filmdækningen er grangiveligt mere mainstream for en stor dels vedkommende, end man finder det her på stedet, men det er så også okay. Bjarke lader ikke til at lade genrefilmen falde tilbage og tomlen op for dét. Man finder FILMSKRIBENTEN her.
Friday, 14 December 2012
Kynisk lukning af Danskefilm.dk forum
"Efter længere tids overvejelse har danskefilm.dk valgt at fjerne forummet.
Det er et utroligt tidskrævende arbejde at styre forum, da arbejdet med databasen udføres som en fritidsaktivitet er det nødvendigt for os at prioritere opgaverne.
Vi har derfor truffet den beslutning at koncentrere os om inddatering af data. Der mangler fortsat mange opdateringer f.eks omkring revyer, filmprogrammer samt krediteringer af det tekniske hold på en lang række produktioner. (11-12-2012)"
Da jeg i går ville checke forummet på Danskefilm.dk for nye indlæg, blev jeg mødt af ovenstående tekst. Holdet bag filmsitet har uden varsel lukket forummet. Sådan!
Danskefilm.dk's forum er ved den sødeste grød ikke det mest interessante eller ophidsende forum i Cyberspace, men mange af medlemmerne, sørgelige stakler, er kommet der i årevis og har udvist stor entusiasme (betydeligt større end yours truly), og de fortjerner bestemt bedre behandling, end den ejeren og hans kumpaner her giver dem. At jeg personligt har det med at grine højt og længe over Danskefilms forum skal ikke være nogen hemmelighed, men det har ikke noget at gøre med, hvordan jeg synes, man bør behandle folk. Og dén behandling, som Danskefilm her udviser, kan de ikke være bekendt!
Men man kan jo mistænke folkene bag sitet at være fuldstændige ligeglade med medlemmerne. Man bemærker for eksempel, at der i ovenstående bekendtgørelse end ikke er så meget som en tak til medlemmerne for de mange år, hvor de trods alt gjorde forummet til et sted for fans af danske film at mødes (lidt ligesom en varmestue for hjemløse).
Man burde have givet medlemmerne en uge eller tos varsel, så disse kunne have fundet en anden platform at mødes på, f.eks. Facebook. Nu er folk spredt for alle vinde og det vil være praktisk talt umuligt at oprette noget, som alle vil kunne finde.
Wednesday, 12 December 2012
Ny blog: "Rygende revolvere"
Jeg forsøgte engang at vride armen om på SØREN JACOBSEN for at få ham til at indrømme, at han også så andet end gyserfilm, men han hævdede hårdnakket, at det eneste andet, der var plads til, var TV-serier (på DVD). Men alting kommer jo som bekendt for dagens lys (muhahahaha) og nu viser det sig sørme, at Søren også ser gammeldaws westerns. Jeps, det er rigtigt. Dem, som vi i gamle dage kaldte cowboyfilm (eller "kovboiderfilm"). Søren har netop åbnet bloggen RYGENDE REVOLVERE og der loves både amerikanske film og italienske spaghettiwesterns. Herligt at se, at han ikke kun vælger den ene genre frem for den anden, som det ellers er kutyme. Og han lægger endda ud med en B-films-western, LYN-SHERIFFEN. Tomlen op herfra!
Subscribe to:
Posts (Atom)





