Wednesday, 19 June 2024

Seriemagasinet Special Album nr. 10: "Uhyret på loftet"

Tilbage i 80'erne købte jeg en masse numre af Seriemagasinet (SM) brugt - samtidig med at jeg fulgte og købte de nye numre, som kom. Jeg nåede at følge bladet i ca. fem år, før det lukkede. SM havde flere søsterblade, Seriemagasinet Solo, Seriemagasinet Solo/Serie Solo (nyere blad, som senere skiftede titel til Serie Solo), Serie-pocket: Seriemagasinet, og endelig Seriemagasinet Special Album (sic). Det sidstnævnte er det blad, som dette indlæg handler om, nærmere bestemt det sidste nummer, der udkom: nr. 10 fra 1974. 

Jeg kan ikke huske, hvor længe siden det er, at jeg sidst har læst i det pågældende nummer af bladet, men det er lææænge siden. Engang i 80'erne er jeg sikker på. Nu hev jeg det forleden frem fra en bunke gamle blade, som en dag bør genlæses. Jeg fik støvet forsiden af (jeg var sgu nødt til at bruge en hårdt opvreden våd klud for at få støvet af!) og gik i gang med at (gen)læse. Jeg havde fuldstændig glemt, at halvdelen af bladet er fyldt med horrorhistorier! Der er fire eller fem af slagsen! 

Modsat det alm SM, så var SM Special Album delvist i farve, og det gælder alle gyserhistorierne på nær en enkelt. De farvelagte er iø alle fra Marvel Comics. Jeg havde alligevel ikke andet yderst vigtigt at foretage mig. Jeg kunne selvfølgelig have støvsuget eller gået i kælderen med vasketøj, men når nu der stod en scanner klar, hvorfor så ikke scanne den første historie om gru og gnidsel ind! Og derfor kan du nu læse den neden for. Klik et par gange på hvert scan for at se siderne i stor størrelse (og opløsning), eller højreklik - du finder sikkert ud af det.

Bladets indholdsfortegnelse bringer jeg nederst i indlægget. Bemærk at historien her hedder "Tingen på taget" - halvdelen af titlerne i indholdsfortegnelsen er forkerte, og en enkelt serie blev slet ikke bragt i bladet!

"Uhyret på loftet"
Fortalt af Roy Thomas
Tegnet af Frank Brunner
Oversætter ikke nævnt
Baseret på en historie af Robert E. Howard
 










(Indscannet i 300 dpi)

Saturday, 15 June 2024

David Carradine i Psychotronic Video


 Jeg skrev forleden om, at jeg netop havde købt den gamle amk tv-serie Kung Fu med David Carradine i hovedrollen. Det slog mig, at redaktør Michael Weldon og Psychotronic Video da vist nok for længe siden havde lavet et mega-grundigt interview med ham. Jeg fik gennemkigget en bunke støvede blade og ganske rigtigt: Stort interview i nr. 4 og med David på forsiden af det pågældende nummer og endda netop fra Kung Fu. Og endda med så meget materiale, at man måtte tage næste nummer i brug også! Jeg har ikke læst interviewet endnu (eller rettere GENlæst - for naturligvis læste jeg det, da jeg i sin tid købte bladet, men for fanden, året var 1990! Tilbage i det gamle århundrede. Længe siden!). 

Her er et par bidder om og med David Carradine fra bladet. Man behøv's i øvrigt ikke betale oppustede summer for et brugt eksemplar af bladet på eBay, hvis man vil læse det hele. Fans har scannet alle numre (41) ind og lagt dem ud på Archive.org. Jeg har dog ikke undersøgt, hvor god kvaliteten er af de enkelte numre. Nogle gange er det hit or miss, hvad angår scannings-kvaliteten på Archive. 

Jeg er iø begyndt på mit nye boxsæt, men er grundet sygdom (læs: fandens migræne) ikke nået så langt endnu. Det er blevet til piloten og første regulære episode. Begge var gode. En lettere bizar ting er scener, hvor der pludselig popper tyske undertekster op. Jeg ser selvsagt serien med det originale engelske lydspor, men boxsettet er jo tysk, og det siger sig selv, at det tyske dub fra vesttysk tv i 70'erne er medtaget. 

Dengang klippede man visse scener ud (eller bidder af scener), og da man velsagtens klippede i serien, før man synkroniserede den, er disse scener aldrig blevet dubbet til tysk. Og det giver nu et problem, eftersom videoselskabet selvsagt ønsker at udsende serien i ucensureret form: De gamle fraklippede scener præsenteres her på engelsk med tyske undertekster. Der skiftes med andre ord fra tysk til engelsk og tilbage til tysk fra tid til anden - hvs man altså ser serien på tysk. 

Teksterne er heldigvis ikke fastbrændte, men jeg lader dem sidde alligevel af ren nysgerrighed for at se, hvad man klippede ud dengang på det gamle vesttyske statsfjernsyn (det var ZDF, som viste serien). Det sjove er, at det rent faktisk ikke er karatevold, man klipper ud, men derimod dialogscener! Scener, når dialogen blev lige lovlig filosofisk til det tyske publikum (!!!). 

Nu hvor jeg tænker over det, så er det lidt vildt endelig at få fat på Kung Fu-serien, mere end 30 år efter jeg købte det pågældende nummer af Psychotronic Video med David Carradine på forsiden af bladet  og med et still fra Kung Fu, og hvor han taler om serien. Wauw! 

John Saxon er iø med i første regulære afsnit som hyret revolvermand!




Fra Michael Weldons leder, hvor David Carradine omtales






Wednesday, 12 June 2024

Snipers: De levende dødes armé (video)

 

Jeg bragte det danske punkband Snipers fede splatter-video "De levende dødes armé" ovre på den engelske udgave af denne blog helt tilbage i 2011, og nu er det på tide med et gensyn. Total homemade splatterfilm! Nummeret er vist nok fra 2001, eller måske er det videoen, som er det. Eller begge. 


Monday, 10 June 2024

News just in from Hades: THE REEL GHOUL 3 er udsendt!

 

Ustumallagam har netop udsendt tredje udgave af bogserien The Reel Ghoul, denne gang med undertitlen "The Psychotronic Journal". Der er her tale om bøger med anmeldelser af gamle og nye gyserfilm, ikke poesi eller anden skønlitteratur. 

Jeg skrev om den første bog her (nej, jeg ved heller ikke, hvorfor jeg ikke fik skrevet noget om 2'eren - jeg har skam købt den. Men det må blive en anden go' gang). Jeg har endnu ikke købt den nye udgave, den slags tager jo gerne en rum tid her i huset, men den ser fed ud og er sikkert på ingen måde dårligere end de to første - som slet ikke var dårlige. Denne gang sælger Ustu bogen fra sin nye webshop (førhen skulle man bøvle med ligefrem at skrive til ham via fb), og det ser alt sammen fint og nemt ud. 

Jeg er bestemt glad for at Ustumallagam gider gøre noget i retning af dansk fan-arbejde, når det gælder "vores" film. Det er der ikke så mange andre, der gider i disse år, når det gælder det trykte medie. Faktisk er interessen ikke særlig stor for dansk fan-arbejde - hverken fra potentielle skribenter ... eller fra læsere. Jeg kommenterede over for Ustu i en facebook-kommentar, da en af de tidligere bøger var kommet, at jeg ikke syntes, der ikke blev udvist den store interesse i netop den gruppe, som ellers måtte synes at være lige stedet for den slags, Danske Horrorfans. Dertil svarede Ustu, at nej, han fik minimal interesse fra danske horrorfans! Virkelig ærgerligt, må man sige, og jeg forstår så udmærket, at Ustu fortsætter med udelukkende at udgive disse bøger på dronningens engelsk (eller var det djævelens engelsk? Hmm, den vits har jeg da vist brugt før). Muligvis er det mest heavy metal-fans, som køber disse bøger. Ustu spiller jo i et af de der langhårede bands, hvor de tilbeder Satan, drikker blod og den slags. Jeg forlod heavy metal-genren for 30 år siden og kan i dag ikke håndtere noget mere metal end gamle Black Sabbath-plader og i den dur. Men fred være med det.  


Bogen har som nævnt denne gang undertitlen "The Psychotronic Journal", hvilket forvirrer mig en smule; Er der ikke bare tale om horrorfilm? Ustu selv omtaler i alt fald selv kun horrorgenren i forbindelse med den nye udgivelse. Film fra "den mørke side". Men han nævner også, at nogle af dem er meget lavbudgetterede film, så måske er det dét, der menes med "psychotronic". Horror er naturligvis også psykotronisk, men hvis en udgivelse udelukkende indeholder horror, så er det lidt spøjst at kalde den psykotronisk frem for, nå ja, blot horror. Blade og bøger som typisk har dækket psykotroniske film tager gerne fat på flere genrer og bruger dermed udtrykket som en paraply-titel. Men det er selvfølgelig forfatterens eget valg. 

Jeg viser her et par fotos af bogen, både omslag og lidt fra indholdet. Jeg har som sagt ikke bogen i min besiddelse endnu, og billederne er fra Ustumallagams eget fb-upload. Forsiden er som vanligt fed, og bagsiden viser - også som vanligt - en storsmilende Ustu. Eller noget (allerede da den første bog kom, tænkte jeg: "Hmm, han smiler vist ikke ret meget, hva'" Det samme gjorde sig gældende med de fotos, som journalister bragte i forbindelse med avis- og onlineinterviews. Men måske er det bare ikke velset inden for black metal-genren at vise tandsættet frem alt for meget - med mindre man smæsker sig i blod samtidig, naturligvis). 

Til sidst vil jeg lige skære ud i pap, hvor fede disse bøger er, og hvor meget man bør tage hatten af for Ustu for disse udgivelser. Han går virkelig ind for sagen, og - vel at mærke - han gør arbejdet ordentligt! Bøgerne er trykt ordentligt. Teksten er velskreven. Der er endda korrekturlæser på. Og layoutet er fint. Disse bøger er undergrunds-amatør-fan-udgivelser, men de ser sgu flottere ud end rigtig meget, som udkommer på "rigtige" forlag. Og det er Ustu selv, som har måttet gribe i foret for at få dem ud. Stor respekt! 

Alle tre bøger kan stadig bestilles, og der er noget rabat, hvis man køber de tidligere bind. Den nye bog koster 169 kr. + porto. Go here.  






Sunday, 2 June 2024

Jack J's 70'ere: KUNG FU (1972-75)


Jeg har ofte før skrevet om film og tv-serier, som jeg så i barndommen i 70'erne. Her er en tv-serie, hvor jeg bliver nødt til at strække definitionen af at have set en anelse. Well, faktisk en lang anelse: Kung Fu med David Carradine i hovedrollen som vandringsmanden Cain. 


Selv hvis du ikke har set serien, så kender du måske alligevel til den. I alt fald, hvis du har set PULP FICTION. Scenen mellem Jules og Vincent til slut i filmen, hvor Jules erklærer, at han er færdig som gangster og vil trave fra sted til sted som Cain fra Kung Fu i stedet (klippet ligger her). Kung Fu blev ikke vist på dansk tv dengang (og er mig bekendt stadig ikke blevet vist), men den kørte på tysk fjernsyn. Desværre var vi i vores hus ikke tilsluttet fællesantennen dengang i 70'erne. Men ovre hos min ven Keld hjemme på gaden kunne de se tysk tv, og han havde fortalt mig om serien. Og en aften havde vi fået lov at gå hen til Keld og se aftenens episode (jeg husker ikke, hvor sent den blev bragt, men det må have være sent i forhold til vores sengetid). "Vi" var vores feriedreng Ingmar (fra det danske mindretal i Sydslesvig) og mig. Jeg tror også, at Kelds storebror var der, men jeg har fuldstændig svedt ud, hvad han hed. 

Jeg husker stort set intet fra episoden ud over, at Cain vandrede fra sted til sted i den solbeskinnede ørken. Måske er det blot introen, som jeg kan huske (se introen længere nede). Han kunne selvsagt også kung fu (eller karate eller hvad fanden det var) og sloges med folk, cirkelsparkede dem i ansigtet, og hvad den slags nu gør. Jeg har netop læst, at David Carradine overhovedet intet kendte til kampkunst, før han begyndte på serien. I det gamle amerikanske fanzine Oriental Cinema husker jeg, at redaktør Damen Foster da også havde det med hånligt at kalde Carradines stil for "slowmotion kung fu"


Om jeg/vi fik set flere episoder, husker jeg heller ikke. Men den ene episode gjorde i alt fald et stort indtryk - og det til trods for, at jeg stort set intet husker. Men jeg har altså tænkt på serien i alle disse år, og nu skal det sgu være! I aftes besluttede jeg at bestille serien hjem. Jeg havde længe haft den liggende på min ønskeliste på den amk udgave af Amazon. Derovre er serien udsendt komplet i et dvd-boxsæt (dvs. 62 episoder fordelt på tre sæsoner). Men efter lidt research fandt jeg også et billigere boxsæt fra Tyskland. Samme antal dvd'er, og tilsyneladende magen til den amerikanske udgave - om end med et langt federe forsidemotiv, så dét var jo cool. Sættet er lige nu på tilbud til 37,50 euro (nypris er 45€, og boksen er i øvrigt udgået fra producenten). Check her

Senere kom der også en tv-film og meget senere lavede man endda en opdateret serie 2, som forgår i nutiden, og hvor David Carradine spiller sit eget barnebarn. Denne kørte endda længere end originalserien (fire sæsoner modsat de opr. tre). Desværre findes kun de første to sæsoner på dvd (i Amerika. I Tyskland kom den første sæson). Tv-filmen findes på MOD-dvd fra Warner. 

Den sidste prøve før det sorte bælte: Forårsrullerne er brændt fast
på panden, og den unge Cain skal forsøge at redde aftensmaden

Jeg har ikke helt styr på, hvornår Ingmar og jeg så dette ene afsnit, men tysk Wiki fortæller, at serien fik premiere på "Tyskland 2" (ZDF) i september 1975. Så jeg antager, at vi så den i sommeren 1976 (eftersom feriebørnene kom til Danmark hvert år i sommerferien). Keld og hans familie flyttede i øvrigt i 1976 - sikkert i sensommeren. Og vi mødtes aldrig igen. For 10 år siden mødte jeg en kvinde på en arbejdsplads, hvor jeg var i virkomhedspraktik, og hendes mand var ven med Keld. Det var lidt sjovt, men jeg gjorde aldrig noget ud af at prøve at mødes med ham. Nogle gange skal man nok bare lade fortiden ligge der, hvor den ligger. Jeg har stadig det nummer af cowboytegneseriebladet "Buffalo" (bl.a. med Jonah Hex), som han lånte mig, kort før de rejste. Det skal blive spændende at endelig - efter cirka 48 år - at udforske denne serie, som jeg stort set aldrig har set, men som jeg har haft i baghovedet så længe. Jeg håber, den er god. Det vil være liiidt ærgerligt, hvis den viser sig at være noget lort! 

Intro og end-credits til et afsnit af serien: 



Som det ses, er introen her i bredformat, og nej, det er ikke det korrekte aspect ratio! Jeg har læst mig til, at desværre indeholder alle dvd-udgaverne af første sæson serien i falsk bredformat. Serien blev naturligvis sendt i 4:3 fullscreen i sin tid. Jeg købte den alligevel, eftersom det var et spørgsmål om at se den eller ikke se den. Sæson 2 og 3 skulle være i det korrekte gammeldags billedformat. 


Thursday, 30 May 2024

ROGER CORMAN er desværre død

Roger Corman (tv) og Vincent Price formodentligt engang i 60'erne

Roger Corman døde forleden. Ja, det har du sikkert hørt om, hvis du interesserer dig for de lidt mere billige amerikanske genrefilm. Han blev 98. Roger Corman var kongen af B-filmene. Der findes andre nævneværdige personager udi samme felt, men ingen bestrider ham tronen. Han sad der alene, alvidende, alherskende. Og med et bagkatalog (både som instruktør og allermest som producent), som de færreste kan konkurrere med (kan nogen mon?). Og et positivt ry, som de færreste ligeledes kan konkurrere med. Folk på toppen har det med at have lig i lasten. Et eller andet sted viser de sig at være en skidt karl alligevel, når der graves lidt. Ikke så Roger Corman. Så skal han i alt fald have skjult det gevaldigt godt. Jeg har aldrig hørt noget. Og jeg har kendt til Roger Corman i 35 år nu. Det er så længe siden, at jeg næsten bør skrive det med dobbelt-a i stedet for å. 

Det begyndte i London som så meget andet, hvad angår Yours truly. Jeg checkede naturligvis også dengang fjernsynsprogrammerne i avisen. Og på et eller andet tidspunkt i foråret 1990 havde jeg opdaget, at BBC 2 ville vise en række gamle gotiske gyserfilm. Det viste sig at være Roger Cormans såkaldte Poe-serie. Corman lavede i midten af 1960’erne intet mindre end otte film baseret på Edgar Allan Poes historier. Nå ja, en af filmatiseringerne var snyd, det var i virkeligheden en film drejet over en H.P. Lovecraft-novelle! Men Roger skal ikke høre eet ondt ord for det herfra. 

BBC 2 viste hele baduljen – og mere til. Man fabrikerede også en todelt dokumentar til lejligheden med titlen The Curse of Corman. I omkring en halv time snakkede Roger udelukkende om Poe-filmene og tiden under produktionen. Luksus for en horrorfilmentusiast at se og høre – dengang såvel som nu. Så vidt jeg husker, blev de to afsnit bragt lige før de to første film.

Jeg skal forskåne læseren for årstal og endeløse lister over Cormans store produktion. Den slags kan læses andetsteds – ikke mindst nu, hvor Kong Corman, kongen af B-filmene, har stillet sutskoene. Men sjovt nok er der næppe nogen af de mange omtaler, som ignorerer Poe-filmene – and rightfully so. De bør nævnes. De var gode. De er stadig gode. Ser unge horrorfilmfans dem? Jeg ved det ikke, men hvis ikke de gør, bør man træde dem i ansigtet.

Flere år senere, og i en anden verdensdel, købte jeg et eksemplar af Rogers bog "How I made a 100 movies in Hollywood ... and never lost a dime". Jeg husker stadig tydeligt at sidde i sofaen i Sydney og læse den (og læs den endelig, der findes adskillige udgaver med mindst tre forskellige forsidemotiver!). Mange år senere fik jeg også fat på et par dokumentarfilm på hjemmeformat (HOLLYWOOD'S WILD ANGEL, 1978 og CORMAN'S WORLD - EXPLOITS OF A HOLLYWOOD REBEL, 2011), men det er jo min egen historie, ikke Cormans. 

Og Roger Corman døde forleden. Og man kunne sige, at med ham dør B-filmen. Men det ville være dumt. B-filmen lever i bedste velgående. Eller… nå ja… den lever i alt fald. Åbenbart har de unge instruktører (og de ældre) det ikke nemt i disse år, når det gælder finanserne, fordi folk stjæler filmene i samme minut, de er udsendt, og lægger dem op til gratis afbenyttelse på det verdensomspændte internet. Det må være svært at lave lowbudget film under de omstændigheder. Men det er en anden snak til en anden artikel. Problemerne til trods holder nogle af nutidens folk ved alligevel, simpelthen fordi de brænder for det. Det samme gjorde Corman, og det er vi rigtig mange, der bør takke ham for på vores grædende knæ. Tak for filmene, Roger. Wish you were here, snøft.


The Curse of Corman

Jeg optog i sin tid de fleste af de otte film fra BBC 2 (jeg missede et par af dem, og i den forgangne tids tågede tåge husker jeg ikke hvordan eller hvorfor, at det kunne gå så galt) og de to dokumentarudsendelser ligeså. I dag er det filmene på Blu-ray, jeg kan hive frem (alle på nær en enkelt, som jeg endnu ikke har fået fat på – på Blu-ray altså). Men den todelte dokumentar The Curse of Corman findes desværre ikke på officielt hjemmeformat, mig bekendt. Men heldigvis har en venlig sjæl uploadet dem begge til YouTube. Og nej, det er ikke mig. Jeg har stadig mine gamle bånd, men de ligger i en af de mange flyttekasser i det skumle hus på højen, hvor jeg bor. Så tak til den ukendte YouTube-fyr. Jeg lægger dem her nedenfor. Løbetid cirka 30 minutter sammenlagt. Du bør se dem.

The Curse of Corman, part 1 (BBC, 1990):

 

The Curse of Corman, part 2 (BBC, 1990):



Her er iø en glimrende dansk artikel om Corman ifm hans bortgang af en skribent, som jeg på ingen måde kender eller er stødt på før. 


Thursday, 23 May 2024

Jack J's 80'ere: DE GAMLE TEGNEDRENGE (DR, 1986)



Tilbage i 1986 bragte Danmarks Radio en dokumentarserie på seks udsendelser med titlen De gamle tegnedrenge. Temaet var en håndfuld danske tegnere, som alle havde det tilfælles, at de havde en del år på bagen, og at de alle havde fået bragt tegneserier i aviserne. 

Jeg havde fuldstændig glemt disse udsendelser, indtil Carsten Søndergaard (svjh) i en tegneseriegruppe på facebook bragte et link til serien på YouTube-kanalen "TegneserieKultur". Men jeg kunne straks huske serien. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var specielt begejstret for hovedparten af disse tegnere, da serien kørte oprindeligt. Men om jeg optog serien dengang, husker jeg ikke. Havde jeg en videomaskine i starten af 1986? Jeg fik i alt fald en på eet eller andet tidspunkt dét år, men lige præcist hvornår det var, fortaber sig i glemslens hule inderlomme. Og hvis jeg optog dem, har jeg sikkert slettet dem igen - måske bortset fra afsnittet med Jørgen Mogensen, eftersom jeg også dengang kunne lide hans serie Poeten og Lillemor

Men hvorom alting er, så har jeg netop gravet lidt i DR's online program-arkiv og opsporet de oprindelige visningsdatoer, og dermed også hvor mange afsnit statsradiofonien lavede dengang: Seks i alt. Den navnløse uploader på YouTube har bragt de fem;  Kaj Engholm, Holger Philipsen, Arne Ungermann, Henning Gantriis og Jørgen Mogensen (hvor Mogens Dalgård også medvirker). Desværre mangler første episode med Storm P., og et andet afsnit mangler et par minutter til sidst. Man må håbe, at serien vil blive bragt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, når de til vinter (efter hvad de har lovet) begynder at lægge DR's tv- og radio-arkiv ud til fri afbenyttelse for alle os, der i mange år har betalt vores hårdt sammenskrabede licenskroner. 


Den navnløse YouTube'er er i øvrigt Carsten Søndergaard selv. Han har selv nævnt det et par gange på facebook, så jeg afslører ikke noget meget hemmeligt ved at sige det her. Da jeg nævnte De gamle tegnedrenge forleden, kommenterede Carsten: 

"'De gamle tegnedrenge' er lavet af Jens Peder Agger, Philip Treschow og Edmondt Jensen. Freddy Milton havde optaget dem på videobånd, da de blev vist på DR TV i 1980'erne. Jeg fik båndene digitaliseret. Det er mig, der er Tegneseriekultur på YouTube."
(Tegneseriedebat, 21.5.24)

Jeg bringer her nedenfor alle fem afsnit. Hvis afsnit nr. 6 skulle ryge op på YouTube (eller andetsteds), så giv lige et praj!

Alle afsnit blev genudsendt inden for kort tid. De her nævnte datoer gælder førstevisningen. 

Første afsnit (som mangler) om Storm P. blev bragt 7. april 1986.


 

2. afsnit: Kaj Engholm (14. april 1986) 

3. afsnit: Holger Philipsen (21. april 1986) 

4. afsnit: Arne Ungermann (8. maj 1986)

5. afsnit: Henning Gantriis (12. maj 1986) 

6. afsnit: Jørgen Mogensen (26. maj 1986) 


Stor tak til Carsten Søndregaard og Freddy Milton for at gøre gensynet muligt!



Wednesday, 15 May 2024

POETEN OG LILLEMOR-tegnefilm gravet frem

 


Jeg er endelig gået i gang med ordentligt at læse de 9 (10) Poeten og Lillemor-bøger, som forlaget Bogfabrikken udgav for næsten 20 år siden. Når jeg siger "endelig", er det nu ikke, fordi jeg ikke har været i gang før, men at læse 18 komplette årgange af en avisstribeserie er sin sag. Og med så meget materiale på hylden har jeg det desværre med at køre sur i den slags. Eller rettere ... sådan havde jeg det, men nu har jeg sgu fundet et system!! Læs en måneds materiale eller to om dagen - så går det bedre. Og det er altså dét, jeg er i gang med nu. 

En måned dækker selvsagt kun cirka 30 striber. Enhver kan køre sur i for meget af det samme, og med den slags lange serier må jeg nok indrømme, at jeg har det med at starte fra en ende af og bare køre derudaf, indtil jeg... well... kører træt i det. Og hvem gider det, så nu har jeg altså et system. Fuck, hvorfor har jeg ikke fundet på det noget før! Haha. 

De 9 (10) bind udkom mellem 2005 og 2008. Det var Jens Peder Aggers mangeårige idé at udgive serien ordentligt, og i 2005 kastede han sig ud i dette store projekt. Jens Peder Agger gik i øvrigt bort i går efter længere tids sygdom, hvilket naturligvis er trist. Jeg kendte ham ikke personligt, men han var bestemt et af de navne, man som mangeårig tegneserielæser genkendte. 

Desværre fik JPA og Bogfabrikken aldrig fuldført projektet. Poeten og Lillemor er skabt af Jørgen Mogensen, og det var Mogensen selv, som stod bag serien fra start til slut; 1950-2003 (om end med flere hjælpere til idéer). I bog nr. 1 fortæller Jens Peder Agger, at han tidligere har udgivet serien, og at det dengang ikke gik specielt godt. Køberne udeblev simpelthen. Muligvis fordi publikummet var mindre egentlige tegneseriefans, men derimod avislæsere, som nød serien, når de kunne læse den gratis i avisen, men som velsagtens ikke gad betale for dissiderede selvstændige tegneserieudgivelser. 

Og som de tidligere forsøg kuldsejlede også bøgerne. Det nævnes på bagsiden af bøgerne, at den komplette avisserie var planlagt til cirka 25 bind, men efter blot 9 af slagsen gik serien ind. Et 10'ende bind indeholder specielle farvestriber, som blev lavet til ugebladet Hjemmet. Dette bind er ikke egentlig del af genoptryksserien, og selvom det udkom samtidig med bøgerne (mellem bogbind nr. 7 og 8), var det ikke JPA, der stod for redigeringen. Og bogen bringer (desværre) også kun udpluk fra de cirka 1800 striber, som Jørgen Mogensen tegnede til Hjemmet. Ærgerligt - ikke mindst fordi disse striber aldrig er udsendt andetsteds, og hvor får man lige fat på alle disse gamle ugeblade. De kan vel ikke engang lånes på biblioteket eller findes i mikrofilm-udgave. Med en hurtig sammentælling tror jeg, at bogen indeholder omkring 300 striber. Vi mangler altså 1500 striber fra Hjemmet-udgaven. 



Men man skal ikke være et skarn og skabe sig som en åndssvag, idet man ignorerer det, som vi rent faktisk HAR fået, før det hele lukkede ned. Vi FIK nemlig det komplette run fra 1961 og til og med 1979! Serien begyndte godt nok i 1950, men de første 11 år kørte den uden talebobler (teksten stod under striberne). Hvor meget der er udsendt af serien (i blad- og album-form) af det senere materiale, har jeg slet ikke undersøgt. 

Endvidere  indeholder hver bog også fine artikler af Anders Hjort-Jørgensen og flere andre skribenter om selve serien, Jørgen Mogensen og dennes andre serier. Alle 9 genoptryksbøger er bestemt fine udgivelser - og det samme gælder bogen med farveudgaver fra Hjemmet. Eneste minus er, at hardcover-omslagene er i ret dårlig kvalitet. Når man har læst en tredjedel af en bog, begynder det dårlige pap at se slidt ud. Den sorte farve går simpelthen af (her er Hjemmet-bogens omslag langt bedre - den er også i større format). 

Anyhoo, nu fik jeg skrevet langt mere om bøgerne, end det egentligt var meningen. Meningen med dette opslag var nemlig at omtale Anders Hjort-Jørgensens artikel i bog nr. 9 (se billede øverst oppe), hvor han skriver om, hvorledes Poeten og Lillemor-serien blev brugt i reklameøjemed. 

Specielt nævnes nogle reklamefilm for energispare-vinduer. Selskabet bag producerede flere små tegnefilm fra serien. Ret lamme film, hvis man spørger om min mening, men klart nok at de skulle nævnes for komplethedens skyld. I artiklen vises billeder fra en af filmene (man havde svært ved at indlejre en video i bogen, høhø), og heldigvis nævntes internetadressen. Jeg fandt hjemmesiden, som heldigvis stadig eksisterer, men, ak, filmene er for længst væk. Heldigvis (igen) har vi jo i dag Waybackmachine, og jeg fik gravet hjemmesiden frem anno cirka 2006. Og det var endda muligt at se og downloade de gamle tegnefilm. Desværre er kvaliteten af opløsningen ikke særlig god. Hi-res'en er ikke særlig high - for nu at sige det. Men igen, man skal ikke kimse ad en mindre god kvalitet, når der ikke er noget valg. Om ikke andet kan vi (igen) se disse film. Jeg fandt seks film og lægger dem alle ud her nedenfor. 



Filmtitel: "Dyreværn"
Dette er filmen, som er afbilledet i bogen



Filmtitel: "Vinter"
Dette er en alternativ udgave af den øverste film. Denne er længere,
det sner nu på fuglene, og dialogen er anderledes, let erotisk (!)



Filmtitel: "Opmåling"



Filmtitel: "Opmåling Short"



Filmtitel: ...
Ingen titel, men dette er en endnu kortere udgave af "Opmåling"



Filmtitel: "Arnold"


Kilde: Filmene er hentet fra en cirka 20 år gammel version af hjemmesiden "Energivinduer" via Waybackmachine (check selv siden her). Om der kan graves versioner af filmene frem i bedre opløsning fra tidligere eller senere udgaver af hjemmesiden, er muligt, men så må man selv gøre sliddet (jeg gider i alt fald ikke. Så interessante er de film heller ikke). 


Monday, 13 May 2024

THE KEEP aka Satans borg (Michael Mann, USA, 1983)

 
Den lokale grindhouse-biograf (min sofa) havde tre film på programmet i går. Tre film, der alle skulle vise sig at byde på forskellige niveauer af underholdning og forskellige genrer. Den første var THE KEEP (Michael Mann, USA, 1983), som de fleste har hørt om, men mange ikke har set. Problemet med den - igen: som de fleste horrorfans ved - er, at den i mange år har ligget i et eller andet copyright-ingenmandsland, som åbenbart gør, at den ikke kan udsendes på hjemmeformat. Eller rettere genudsendes på hjemmeformat: for den findes allerede på vhs og laserdisc (Wiki nævner en australsk dvd, men jeg har hørt fra en australsk filmfan, at der åbenbart er tale om en bootleg. Den har også været vist på en streaming-kanal, men jeg har ladet mig fortælle, at der var tale om en fæl kopi, som lignede en videoudgave)

I Danmark udkom den på lejevideo som Satans borg, og jeg er også bekendt med en svensk og engelsk videoudgave. Jeg er sikker på, der er flere udgivelser. For nyligt faldt jeg over en version, som var blevet uploadet til dette store dejlige internet: En udgave hentet direkte fra et 35mm print - et ret slidt 35mm print vel at mærke (alting dukker jo efterhånden op på YouTube og andre åbne kanaler som Vimeo og Dailymotion). At den så slidt ud, har jeg ikke noget problem med, men desværre var lyden også fælt ustabil; Den kørte fra højt, normalt niveau til irriterende lavt og næsten uhørligt. Man kan selvfølgelig skrue op for volumen, men øjeblikket efter bliver man dernæst næsten blæst bagover, når lyden igen ryger op og buldrer derudaf. 

Ach was, dies ist viel besser als auf einem stinkenden U-Boot zu sein, gell.

Med hensyn til selve filmen; Historien bygger jo på en gammel skrækroman af F. Paul Wilson, som jeg rent faktisk har læst, men det er omkring 35 år siden. Og jeg husker ikke en skid, ud over hvordan forsiden så ud. Jeg er sikker på, at jeg stadig har bogen (en britisk udgave) i en flyttekasse et sted (dem er der mange af rundt omkring i herskabsvillaen her. Eller måske er den i kælderen for at blive ædt op af boglus - eller måske endda bogorm). Så om filmen følger bogen i andet end grove træk, kunne jeg ikke rigtig afgøre, men det gør den sgu nok ikke. I filmen ankommer en gruppe nazister i krigens tidlige dage til et stort, skummelt slot i de Karpatiske bjerge. Tyskerne (i filmen ledet an af kaptajnen fra DAS BOOT, Jürgen Prochnow) indretter sig i slottet, selvom de får at vide, at de i stedet bør holde sig væk på grund af "noget" udefinerbart. Det gamle, gustne slot er selvsagt hærget af noget vældig ondt, som har gemt sig i skyggerne i flere århundreder. Herrefolket opdager, at de klart nok ikke er herre i eget hus, og man sender bud efter en professor (Ian McKellen), som heldigvis er til at få fat i, da han alligevel er sendt på ferieophold i en KZ-lejr. Han ankommer ledsaget af sin unge datter (Alberta Watson). Senere ankommer endnu en nazi-kommandant (Gabriel Byrne med en fed fritz - fik du den, en fritz, ROTFL), som er mere ond i sulet end den første, og så dukker en mand uden navn op. En mand med et vældig handy laserstrålesyn. Og på et eller andet tidspunkt må de vel konfronteres med det onde i bygningen. 

Her ses noget af det slidte slid på printet. Det kunne være værre

Her ses en mand, der netop har opdaget,
at hans makker har fået hovedet flået af

THE KEEP var en ret spændende bog - så meget husker jeg da. Jeg læste den i en periode i London, hvor jeg var arbejdsløs og derfor kørte med undergrundsbanen fra den ene mulige arbejdsplads til den næste, og i den tid fik jeg læst rigtig meget i bogen. Faktisk husker jeg, at jeg valgte arbejdspladser, som lå rigtig langt ude og dermed gav mig masser af tid i toget til at læse bogen i de dage!

Filmen derimod er en rodet omgang. Rodet og desværre ikke særlig medrivende, endsige uhyggelig. Nogle af scenerne giver absolut ingen mening. I en scene ser vi bl.a. professorens datter, som netop er kommet fra livet i en kz-lejr, kaste sig ud i lagengymnastisk med en mand, hun aldrig før har mødt (føromtalte navnløse kanalje). Og selvom jeg for det meste er ligeglad med, om specialeffekterne ser dårlige ud, så er det i denne film næsten for meget af det gode. Det onde i filmen kan f.eks. ikke slippe væk fra borgen, førend han får fat på et objekt, som grangiveligt ser ud som en lommelygte. Hen mod slutningen får manden uden navn fat på objektet og skruer det fast på et langt kosteskaft, så han kan bruge det til at bekæmpe det onde gespenst med. "Satan" i denne film kan sgu ikke holde til meget, når man åbenbart kan kaste ham tilbage til den kælder, han kom fra, ved at pege på ham med en lommelygte - på et kosteskaft. 


Her ses Scott Glenn med laserstrålesyn, som er vældig
brugbart, når man skal overtale grænsevagter

THE KEEP (filmen) er desværre ikke særlig god. Der er ingen tilnærmelsesvis uhyggelig stemning, endsige trykkende stemning eller nogen som helst anden atmosfærisk stemning. Skuespillerne siger tossedialog, som ikke betyder noget. Og redigeringen er tydeligvis gået til frokost (hvilket måske skyldes at filmstudiet skar en masse bort. Et director's cut ville gøre underværker - well, måske!). Der skulle også findes forskellige versioner fra vhs, tv, ld, whatever. Det ville være fedt, hvis filmen engang udkom officielt og gerne med et kommentarspor af instruktør Michael Mann. Jeg ville sikkert købe den (på tilbud), om end jeg ikke synes, der er meget at komme efter. Som det er nu kan jeg ikke anbefale filmen på nogen som helst måde - ud over for at kunne krydse den af listen over ikke-sete sjældne film på ens personlige liste. Men læs endelig bogforlægget! 

Her ses det "onde" i form af en støvbold på vej mod en grim scene, hvor
to nazister er ved at voldtage professorens datter. Helt "out of character"
redder det onde gespenst datteren fra den grumme skæbne. Som
den inkarnerede ondskab, han er, ville man ellers formode,
at han ville heppe på i stedet. 

Det onde har slået de to tyskere ihjel og flyver nu datteren hjem
til fangehullet på slottet, hvor hun bor sammen med faderen. 

Helten med sin lommelygte på en stang gi'r
"Satan" et skud for boven - på borgen

"Satan" aka ondskaben på borgen i filmen "Satans borg" - får det glatte lag


Saturday, 11 May 2024

Nyt INFERNO: nr. 13 (festivaludgave)! Og INFERNO-rundbordsdebat!! Og INFERNO-tv-dokumentarudsendelse i to dele!!!

Jack J med det nye INFERNO #13
 
For en lille måneds tid siden var der science fiction-messe i Randers med titlen Sci-Fi-Con. Ud over at det sikkert var fedt for sci-fi-fans at deltage, så var det også fedt for horror/sci-fi/weirdo/kultfilm-fans, eftersom messen også bød på et "foredrag" med en del af hovedstaben fra det gamle danske alternative filmblad Inferno

Nej, jeg kalder det ikke et fanzine. Det er det måske nok, men Inferno har altid syntes som mere og andet end de snottede fanzines, vi andre lavede. Inferno ville mere, Inferno var mere. Blot det faktum at det udkom i oplag, som var mange gange større end zines som, nå ja, STAY SICK! vidnede om noget mere. 

Anyhoo, foredraget, som altså ikke var noget foredrag, men en rundbordsdebat, kørte en times tid og blev selvsagt ledet an af redaktør Peder "Pedro" Pedersen. Manden bag messen er Benny Ray, som jeg ikke kender, men samme Benny havde i samarbejde med Peder smækket en speciel festivaludgave af bladet sammen, som skulle foræres bort til messedeltagerne. En række mere eller mindre glemte personligheder fra den gamle undergrund (inklusiv yours truly) var blevet spurgt, om de ville medvirke med personlige anekdoter, om hvordan de opdagede bladet og deres forhold til samme og i den dur. Der var også medvirkende, som havde gjort det til lidt mere i årenes løb. 

Resten af bladet - cirka halvdelen - blev brugt til at genoptrykke gamle artikler fra de oprindelige blade. Underligt nok var der ikke en eneste artikel fra den første inkarnation af Inferno, som hed Two-Zone. Det kunne nok ellers have været interessant for mange, da det er de færreste, som har haft muligheden for at skaffe disse første, nu ret sjældne numre (der kom fire numre af Two-Zone, før man skiftede titel). 

Jeg må indrømme, at det var cool at komme på tryk igen og at se et nyt nummer af Inferno - om end der var tale om et "sølle" messenummer med gammelt materiale, som man allerede har i forvejen. Forhåbentligt får vi et rigtigt nummer på et tidspunkt. Peder Pedersen afviser ikke muligheden (men han bekræfter heller ikke noget). 

Heldigvis blev eventen med foredraget/ikke-foredraget filmet og lagt ud på YouTube i fuld længde. For et par år siden blev der også afholdt en lignende Inferno-event, men dengang blev det ikke filmet eller optaget - faktisk har jeg ladet mig fortælle, at en navngiven deltager på det kraftigste modsatte sig dette for at ville deltage!!! Man forstår det jo ikke, og det er mega-ærgerligt. Men denne gang gik det heldigvis anderledes, og hele baduljen kan nu ses på Youtube (videoen ligger i dette opslag). 

Endvidere har en lille jysk tv-kanal, TV-Kronjylland, lavet en dokumentarudsendelse i to dele om Inferno, hvoraf del 1 nu ligger på YouTube (anden del er endnu ikke bragt på tv eller lagt op på YouTube). Del 1 ligger også her nedenfor.  

Nummer 13 af Inferno er altså ikke essentielt for samlingen, men det er bestemt mega-sjovt at se de gamle hoveders nye indlæg om de gamle dage (det pæne sort-hvide foto af undertegnede er i øvrigt tage på lokummet inde i Huset i Magstrædes biograf, Kbh.). Og som samler af bladene bør man bestemt have den nye udgivelse. Det bliver interessant at se, hvilket nummer det næste nummer får i fald vi rent faktisk får et nyt nummer; Vil man fortsætte med nr. 14 eller give os et rigtigt nr. 13???

-------------------------  

Mens jeg skriver dette kan de resterende eksemplarer af bladet bestilles via Sci-Fi-Cons butik og Phantasmo-videobutikken i Tølløse (det er i alt fald infoen man kan læse sig til på facebook. Ingen af de to butikker er dog specielt brugervenlige, hvad angår det pågældende nummer: Sci-Fi-Cons facebookside er håbløs, i og med der ingen links er til at bestille. Og Phantasmo nævner slet ikke bladet på deres site; Det er godt nok blevet nævnt på deres fb-side, men en fb-side er jo ikke lig med webbutikken. Og det er jo ikke alle, som checker webbutikken, som også kigger på deres fb-side. Oh well, jeg har mit eksemplar, så jeg kan jo være bedøvende ligeglad). 

PS: Stor TAK til Peder Pedersen og Rasmus Wichmann, som begge sendte mig to ex af bladet (og lad være med at spørge - de tre ekstra ex er allerede afsat). 


INFERNO-rundbordsdebat på Sci-Fi-Con (2024):



TV Kronjyllands dokumentarudsendelse (del 1) om INFERNO (2024):