Girl on Fire (Hongkong, 1994)

Fra STAY SICK!-arkivet:

review: JACK J
Nogen gange er man bare heldig. Jeg fandt GIRL ON FIRE, eller rettere; Heine Sørensen fandt den til mig, ved et fælles stormangreb på Video Netto i Kbh. [dén afdeling, der ligger ikke langt fra Fantask]. Filmen lå i en tilbudskasse, hvor blodsugeren Leif Jedigs oprindelige ågerpris stadig sad på og meldte skide 199,- kr.!!! Nå, men den lå altså i en tilbudskasse sammen med en masse skodtitler og gik for en mere synkevenlig pris à 10 kr. Jeg snuppede den sæ’følli med det samme; jeg mener, en HK-film fra Eastern Heroes, som der så oven i købet stod Cat III på (og så til 10 kr!!) [der stod faktisk 3-4 stykker mere, så hvis dette rev tænder dig, ka’ du måske stadig være heldig].

THE STORY-LINE. Øh, der er vist nok en historie i GIRL ON FIRE, men den glemmer man hurtigt! Der er så meget kategori 3-stuff (= sex og vold, og ikke at forglemme: sex kombineret med vold!), der sker hele tiden, at man ikke rigtig lægger mærke til, hvad det egentligt drejer sig om. Eller osse gør man, måske det bare var mig, der var distraheret af de mange halv- og helnøgne asiatiske nipsting (som jeg tidligere har været inde på her i bladet, så er Hongkong-skuespillerinder ikke meget for at smide kludene, pga. det dårlige omdømme det gir, så vi må nok gå ud fra, at de medvirkende er fra andre lande i Asien, men jeg ved ikke hvorfra (like, if I actually cared!).

Anyway, filmen som jeg husker den: Et stykke kørvel ankommer til en skummel undergrundslagerhal af en slags, hvor en skurk - af en slags - har sit kontor. Dåsen skulle sælge noget junk for ham, men vil alligevel ikke og gir ham det tilbage. All right, så ka’ du godt skride, si’r han og begynder at lave noget andet. Et øjeblik efter bemærker han, at der vist nok er noget galt, checker sin briefcase på bordet, der er fuld af pengebundter, og opdager, at et bundt er væk. Resolut farer han efter hende, indhenter hende i en af gangene, og jo, ganske rigtigt; hun har naturligvis pengebuntet, og jo, hun har naturligvis puttet dem i trusserne (det ER jo en Kategori 3-film!). Herefter er han pinedød nødt til at bolle hende, først ser det ud, som om hun ikke bryder sig specielt meget om det, men senere stønner hun og ser generelt liderlig ud (igen: det ER jo en Kategori 3-film!!).

Nå, men modsat andre ikke-Kategori 3-film fra HK, som kunne indeholde det samme i korte sekvenser, så fortsætter scenen i det uendelige, der går faktisk nærmest pornofilm i det! Scenen er faktisk ligegyldig for filmens plot, men jeg ville lige sætte filmens tone an, so to speak. Nå, men altså, på et eller andet tidspunkt møder vi osse Cindy (Fujimi Nadeki) vores hovedperson, som er en babe, der både ser godt ud og som ka’ karate (ka’rate, hah!). Look cute and kick ass, som det engang blev beskrevet (om en anden film) i Asian Trash Cinema.

Der er flere grupperinger af bad guys i filmen, hvoraf een af disse bad guys er Icy, som spilles af en babe ved navn Mikie Ng Miu Yee, og som jeg sandelig håber har været med i flere Cat III-film.

Som så mange HK-film tar det lidt tid for GIRL at komme i gang (på trods af den tidligere beskrevne scene), men da det endelig sker, er der sandelig osse drøn på. GIRL ON FIRE er virkelig underholdende med masser af cool stuff og gang i den.
Der blir heller ikke sparet i gore-afdelingen; bl.a. i een scene, hvor bossen for nogle rivaliserende skurke, tror han har krammet på Icy - lige indtil hun stikker fingrene i øjnene på ham og river begge øjenæbler ud! Og det er ikke off-camera! Så står hun dér med dem mellem fingrene, for så blot koldt at lade dem falde ned på gulvet. Ahh, herligt scene, som enhver gorehound vil ku’ li’.

Hele slutsekvensens vel cirka 20 minutter er action galore. Karate, sprøjtende blod, og sindssyge... eh, ting og sager, for slet ikke nævne tondsvis at skududvekslinger i sand Heroic Blooshed-stil!! At heltinden får en machete ti centimeter ned i skulderen stopper hende ikke synderligt! Slutningen på en junkyard er virkelig underholdende. Gravko Vs. gravko!

Der sker en hel masse andet, men det må du selv se. Midt i det hele dukker Shing Fui On også op. Ham kender du naturligvis godt, han har spillet virkelig led skurk i 10.000 film (måske mest memorabelt over for Chow Yun Fat i THE KILLER), men desværre denne gang ikke som bad guy, men som politiinspektør. En gammel traver af en klichè dukker også op, nemlig den med at hovedpersonen får en ny chef, som vil ha tingene gjort på hans måde og som vil holde hovedpersonen i stramme tøjler.

Befriende er det dog denne gang, at i en scene, hvor den nye chef stikker hovdepersonen Cindy en ordre på engelsk (standardordre var på engelsk i Hongkongs politi pga. HK’s status som britisk kronkoloni. Så vidt jeg ved følges denne procedyre stadigvæk), hvortil Cindy svarer på engelsk: “Fuck you!” - og hun og hendes partner slutter af med at give chefen fingeren! (and how about this for weirdness: Det er tydeligt, at der blir sagt “fuck you” i dialogen, men i de engelske undertekster står der: “damn it”???).

GIRL ON FIRE er ikke hverken HARD-BOILED, YES MADAM eller på linje med de andre film i toppen af Heroic Bloodshed eller Girls Kick Ass-genrene, men mindre kan altså osse gøre det.
Ikke noget mesterværk, men fandens underholdende - og i dét her blad er det dét, der tæller!

UDGIVELSEN: Så vidt jeg ved, findes GIRL ON FIRE kun i denne ene udgivelse - og kun på videobånd! Den findes ikke engang i HK, hverken på video eller DVD, og jeg har ikke kunnet finde nogen VCD-udgave heller. På den ene side er det selvfølgelig fedt nok, at man så kan sidde med en god britisk udgave med et omslag, hvor den engelske covertekst for en gangs skyld (modsat næsten alle HK-DVD’er) er skrevet på ordentligt engelsk (og hvis du alligevel synes retskrivningen løber gevaldig løbsk på noget af kassetten, så er det altså fordi du er nået til den del, der er på hollandsk, ha ha).

Men ærgerligt er det nu alligevel, at der ikke findes en DVD-udgivelse, for Eastern Heroes’ billedkvalitet er desværre lige så sløret, som den plejer at være. Fuck, jeg har set 3.-gangskopier, der var lisså gode!! Og for at spare penge har man gi’et fan i at sørge for en ny oversættelse, så det er faktisk skide ligegyldigt, at båndet er udsendt af et engelsk selskab, eftersom man har bibeholdt de elendige Hongkong-undertekster på tåsse-engelsk. En enkelt ros skal skurkene fra Eastern Heroes dog have; filmen er om ikke andet udsendt i letterboxformat og tak for det.

Men selv om man kan nyde omslagsteksten på “rigtig” engelsk, så er dét desværre ikke garant for diverse fuck-ups: Nej, Sing Fui On hedder ikke “Sing Fui Ann” (!!!). Filmen hedder heller ikke “Angel on Fire” (som der står i den engelske omslagstekst, men i den hollandske oversættelse er det korrekt nok!!??). Den løber heller ikke 90 min., og hvorfor man fandt det nødvendigt at udelade hovedrolle-skuespillerindens navn (Fujimi Nadeki) virker som en noget halvhjertet udgivelse!

At filmen er udsendt af Eastern Heroes’ afdeling i Holland er en praksis, som flere britiske videoselskaber i årenes løb har gjort brug af, når de har skullet udgive film, hvor BBFC ikke har villet tillade en uklippet udgave hjemme i UK. Englænderne ved naturligvis godt, at europæerne ikke vil ha deres censurklippede lorteudgivelser (og de mindre selskaber er osse selv ivrige efter at udgive alternative uklippede udgaver, som sleazede importører så kan importerer tilbage til UK) og de opretter derfor afdelinger af deres selskaber i typisk Holland (der, som bekendt, har en censurlovgivning, der svarer til den belgiske og danske, dvs. med aldersbegrændsning, men som ikke kan forbyde scener med eksempelvis ekstrem vold eller sex [kiddie porn undtaget, naturligvis]).

Den udgave af GIRL ON FIRE, jeg her har anmeldt, er som nævnt fra det hollandske selskab og er helt u/c, men pas på, hvis du bestiller den over nettet, for udgaven der er udsendt hjemme i England mangler 1 min. og 7 sekunder! Det engelske cover er lidt anderledes (noget af omslagsteksten er skrevet anderledes) end det hollandske, så tag lige og hold udkik efter dette, når du skal ud at finde den (du kan jo evt. sammenligne med coverscannet af NL-udgaven, der er vist her på siderne, og hvis du finder den i en butik er det nemt at se forskel, da den hollandske har bagsidetekst på begge sprog).
På coveret af den hollandske udgave angives spilletiden til 90 minutter, men den løber altså ca. 98 min.

Aldrig tidligere trykt anmeldelse oprindelig skrevet til STAY SICK!