A House of Mad Souls (Thailand)

FRA STAY SICK!-arkivet:

review: JACK J
Jeg købte A HOUSE OF MAD SOULS kort efter at have læst specialnummeret af ASIAN TRASH CINEMA udelukkende om thailandske horror- og exploitationfilm. Jeg fandt tilfældigt HOUSE hos DDDhouse (den står faktisk ikke i omtalte ATC) og tænkte: What the fuck, ku' være go' og ku' være noget lort!' - sådan som man BØR OG SKAL tænke, når man er en open-minded filmfreak (en god general attitude her i livet, hvis du spør mig). Men ok, nu ka' man jo smide penge ud til ditten og datten (og "mange bække små" som den nærigpind til Heine Sørensen altid si'r, ha ha), så jeg sparede et par småmønter ved at bestilte den på VCD.
Historien begynder med en fyr, der slår op med kæresten, filmens hovedperson. Han synes ikke, hun ofrer nok tid på ham og er ikke respektfuld over for hans mor, fx tillod hun sig at skride fra en familiekomsammen "blot" fordi hun er læge og skulle af sted til et nødstilfælde!
Den kvindelige hovedperson spilles i.ø. af en meget vestligt udseende skuespillerinde, f.eks. har hun ikke de skæve øjne og asiatiske ansigtstræk. Hun lader dog ikke til at være dubbet - men de har vel osse 2. g'er i Thailand (i dette tilfælde altså fra Europa eller Nordamerika!). Nå, men, øh, det var den historie vi kom fra; Den unge kvinde beslutter først at begå selvmord fordi hun blir vraget af idioten, men bedst som hun fræser af sted i sin bil mod den visse død, ser hun pludselig en lille dreng forand vognen og drejer af i sidste øjeblik. Da hun står ud, er ungen naturligvis væk og vi aner straks resten af filmens plot. Næste forsøg på at lægge tiden med ex-kæresten bag sig er (mindre dramatisk og) at kvitte jobbet og søge en stilling på et andet hospital langt væk. Tilsyneladende har man ikke arbejdsløshed i Thailand, for hun får straks det første job, hun søger på.
Kort efter hun er flyttet til sit nye sted, begynder der ikke uventet (nu da vi ER i en skrækfilm og nu hvor vi HAR set en lille halvnøgen unge, der ikke var der alligevel) at ske underlige ting: Hendes transistorradio tænder og slukker helt af sig selv, vandhanen ditto, og hun ser den irriterende knægt igen. Midt i det hele er der også en surrealistisk færdselsulykke, som måske og måske ikke finder sted i virkeligheden. Jeg er ikke helt sikker og hvad den gør i historien, udover at forvirre seerne, ved jeg endnu ikke. Jeg tror osse, du har regnet ud, hvorvidt jeg er ligeglad eller ej. Kvindens ex dukker osse op igen, slår hende i maven og skal til at voldtage hende, da han ser den lille tosseunge, som pludseligt dukker op og deler sig i tre (som om den ene ikke var nok!). Dette forfærder ham så meget, at vi ikke ser mere til ham i resten af filmen!
Senere sker der en hel masse, alt sammen i slowmotion og alt sammen afbrudt af tusind og een nats flashbacks! Hvis man klippede flashbackene ud, ville filmen vel løbe den halve tid. I kid you not! Dette er ikke ensbetydende med, at A HOUSE OF MAD SOULS er en dårlig eller kedelig film, det er den ikke, men man SKAL altså være af en rimelig tålmodig natur og ikke forvente EVIL DEAD-agtig horror-horror-horror i denne film! Der er en del scener, der nemt kunne ha været strammet op, sådan cirka med 50%. Jeg sad faktisk gennem en enkelt scene og tænkte, at hér var filmens klipper da vist faldet i søvn! Og så alle de skide flashbacks!
Det skal dog siges, at der er en del scener, der er ganske glimrende, bl.a. scenen af faderen, der henholdsvis læser tegneserier for sin døde søn, som han har gemt i sit hus i otte år (!!!) og den efterfølgende, hvor faderen giver samme søn karbad i kemiske væsker, for at han skal kunne holde sig endnu længere! Slutningen er osse meget overraskende to say the least. Den havde jeg virkelig ikke forventet, det viser sig nemlig... nej, det ska' du selv se (jeg afslører ikke slutningen, det er jo ikke MONDO FRANKO det her).
Hvis du kan lide gyserfilm, der bygger op langsomt og som ikke har blod, der sprøjter, så prøv at checke A HOUSE OF MAD SOULS, den er slet ikke værst og til 15-20 kr. fra DDDhouse er det til at overkomme. Filmen præsenteres godt nok i fullscreen, men faktisk gør dette forkerte format slet ikke noget, da filmen er i ret kitchede farver, og fullscreenformatet smasker den helt op i ansigtet på os og det virker faktisk ganske glimrende. Efter filmen er der en musikvideo med soundtracket på et par minutter, men den er nu ikke noget at skrive hjem om.
Altså ikke en dårlig film, det hele ville bare ha været meget bedre, hvis man havde kogt det ned til en tv-film på 40-50 minutter!
VCD'ens billedkvalitet er udemærket, den pixilerer noget, men det er bestemt ikke det værste, jeg har set (men altså heller ikke det bedste). Lyden er okay og for en gangs skyld behøver man ikke slå en venstre/højre-monokanal til for at vælge sprog, da der udelukkende bruges det thailandske originalsprog med fastbrændte kinesiske og engelske undertekster (undertekster kan som bekendt ikke fravælges på en VCD), som er store og læsbare (og vel at mærke ikke falder uden for billedet til trods for fullscreenformatet). Den engelske tekst er ligesom filmen: set både værre og bedre!

Aldrig publiceret anmeldelse fra STAY SICK!