Thursday 14 July 2011

Når nordmænd hører prærien kalde



En lidt forsinket hyldest til denne postpakke, som ankom for nyligt. Jeg tog fotografierne, da jeg just havde modtaget den, men kunne ikke finde den fordømte ledning til kameraet!! Bøgerne er det meste (vist nok) af Henrik Larsens Morgan Kane-samling. Henrik skal jo flytte og har ikke plads (eller overskud) til at slæbe de komplette samlinger af videobånd, bøger, tegneserier, og DVD'er med, så nu sælges der altså ud. Mit held! Tak til Henrik for en favorabel handel!



Morgan Kane-serien er forfattet af nordmanden Louis Masterson og var en af de mange western-pocketbog-serier, som kioskerne bugnede af i 70'er og 80'erne, men modsat de andre serier var Kane-bøgerne mere social-realisme end spaghettiwestern, som det ellers var kutyme med den slags bøger. Hvis du vil vide mere, så prøv at finde Nørd Nyt #11 (fra 2000), hvor Jesper Ilum Petersen skrev den fremragende gennemgang over serien "Problemer vedrørende aflivning af gamle revolvermænd". EDIT: Jeg har nu postet hele artiklen her.


Heldigvis var der ikke mange dubletter mellem Henriks bøger, men ikke alene havde jeg allerede "Klondyke '97" i forvejen, men det var såmænd den allerførste Morgan Kane-bog, som jeg købte for snart mange år siden!







4 comments:

  1. Kane er så afgjort den mest interessante cowboyroman, bl.a. fordi han havde det så skidt rent psykisk.

    Og trak han ikke på under to femtedele af et sekund?

    ReplyDelete
  2. På under to femtedele sekund? Uhhh, det husker jeg vist ikke. o_O

    Men du har naturligvis ret mht hans psykiske tilstand plus det faktum, at han modsat fx Edge ikke altid var i topform. Jeg holder dog også meget af Edge-bøgerne. :D

    ReplyDelete
  3. Jeg husker også MORGAN KANE-bøgerne som ganske underholdende. Læste en del af kiosk-cowboyderne, da jeg var knægt.

    Hardcore-fans kan investere i den norske genudgivelse i hardcover: http://morgankane.no/

    ReplyDelete
  4. Tak for tippet. Jeg kender godt de norske, men har ikke købt nogen af dem. Et af medlemmerne på Uncut abonnerer vist på dem og de skulle indeholde alt muligt ekstra. Det, der holder mig lidt tilbage, er, at de jo er på dialekt-dansk! Det er normalt ikke nogen hindring, men når nu de findes på rigsdansk, så holder jeg mig indtil videre til dem. xD

    ReplyDelete