Wednesday 23 November 2011

Jeg håber sgu ikke de opdager det på redaktionen!

Ja altså, at jeg var kommet til at stille mine ene par Converse-gummisko omvendt i morges (således at den højre står til venstre for den venstre og omvendt!). Den slags skal man ikke gøre, det bringer ubalance i universet. Sagen var den, at jeg bare havde smidt dem på gulvet, da jeg tog dem af i går, og de var landet sådan helt tilfældigt.

Og for at gøre værre endnu værre, så var det endda ikke de rigtige Converse-sko, men mine Converse-kopi-sko fra Lidl! Dumt, Jack, virkelig dumt! Jeg vidste det godt, da jeg gik hjemmefra og da jeg kom hen på avisen kunne jeg også godt se, at der allerede var blevet rykket ved aksen, som al eksistens hviler på! "Er det kolleger eller tidligere kolleger?" sagde et redaktionsmedlem til redaktionen fra Skælskør-avisen! Hva' fa'en skal det betyde, tænkte jeg, men øjeblikket efter fik jeg beskeden: Sleske bestyrelsesmedlemmer fra Berlingske havde slået en deal af med Fanden ned i porten og solgt de ærede sjæle fra de fem lokalaviser, som holder til på den redaktion, hvor jeg (næsten) arbejder. Solgt dem til Sjællandske!

Avisen jeg (næsten) arbejder på, Ugeavisen Slagelse, skal nu lægges sammen med annonceavisen Ugenyt. Det kan næsten ikke blive værre. Ugenyt svarer til det rene Aldi i avisverden. Lige som med skoene fra Lidl ligner de lidt det rigtige, men det er tydeligt for enhver, at de ikke er en rigtig avis, men blot en dårlig klon. Og mit job (som ikke helt er et rigtigt job) kan jeg godt vinke farvel til. Jeg havde ellers i ånden set, at de ville ansætte mig ved periodens udløb og lade mig redigere en af skodaviserne (Korsør Posten!). Fandens!

Nå, men om ikke andet lovede min redaktør, at min artikel om gamle biografer nok skal blive trykt, før han flytter med Sorø-avisen til (sjovt nok) Sorø. Det sker i næste uge, så der er sådan set kun een chance for at få trykt lortet, nemlig i næste uge. Hvad der derimod sker med mine lange features om Slagelse Filmklub og "Obskuriøse julefilm"-serien står hen i det uvisse. Jeg håber sgu ikke, de opdager det med de sko og at det hele er min skyld. Satan og helvede!



Member-X's forslag til mit nye job! Det med de grædende krapyler er sikkert meget rigtigt. Jeg har sgu allerede ondt i hovedet.

10 comments:

  1. Ahhh det er jeg fandeme ked at høre, Jack... det er åbenbart mere mellem himmel og hav end man umiddelbart lige skulle tro...tænk sig hvis de billige Converse-kopi sko havde en utrolig magt til at netop forstyre universet som du skriver om... god damnit, jeg kan godt afskrive mine fremtidige Converse-sko, jeg har bare ikke brug for noget uheld i min nærhed de næste mange år...

    Positivt dog at du får artiklen trykt, du må lige ligge den op ved lejlighed, fordi det lyder som interessant læsning...

    Keep your chin up, Shaft...!

    P.S.
    Ugenyt lyder som det værste...

    ReplyDelete
  2. En sur julegave, må man sige.

    ReplyDelete
  3. Tak-tak!

    Converse-kopi-sko er gode nok, man skal bare stille dem ordentligt. Lige som alt andet, så det ikke skubber ved balancen.

    Og ja, jeg skal nok lægge den op eller linke til den. Alle lokalaviserne fra Berlingske bliver jo lagt ud på nettet i komplet udgave samme dag, som de udkommer. Hvis man fx vil læse lokalavisen fra Skjern, er det ikke noget problem. Check dem alle sammen her:

    http://b-l-m.dk/

    - og ja, Henrik. Bestemt en sur julegave. Det var det bedste sted at blive aktiveret. Det er også derfor, jeg blev der i to måneder (selvom det efter reglerne er helt udelukket!). Som journalist (som jeg jo altså ikke er i virkeligheden) kan man jo komme og gå, som man har lyst til, og jeg var der helt på samme niveau, som de andre. Forhåbentligt bliver det snart anderledes, så arbejdsløse ikke med djævelens vold og magt skal tvinges i aktivering hele tiden. De siger i alt fald i medierne, at der er en ændring på vej.

    ReplyDelete
  4. Når bare de ikke tvinger dig til at arbejde med ryggen.

    Men synd, når du lige havde fundet din rette hylde. Trist at dit talent går til spilde på møbellagre og lignende steder.

    ReplyDelete
  5. "Talent"! Man takker og bukker.

    Og ja, det var sgu ærgerligt. Jeg ville jo naturligvis helst have et rigtigt job (ja, dvs. allerhelst så jeg gerne, at jeg vandt i lotto og ikke behøvede det pjat med at skulle arbejde!), men når nu jeg alligevel skal aktiveres, så ville det jo have været fint, om jeg kunne have fortsat hos de lokale lokalaviser; Jeg nåede at være på to af dem, og der var 3 tilbage i huset = 3 måneder.

    Da jeg var sygemeldt sidste gang med ryggen, gik arbejdsformidlingen med til at skrive ind i deres papirerne, at jeg ikke skal have arbejde, hvor jeg skal bruge ryggen, så forhåbentligt holder de sig til det.

    ReplyDelete
  6. Ja, det er jo ofte sjovere at besøge din blog, end det er at læse de professionelles filmanmeldelser. Bare synd ingen gider betale dig for dine aktiviteter. Du kan jo noget de prof. ikke kan eller ikke gider at røre ved.

    Og jeg går ud fra, at du er for gammel til at stå i Blockbuster.

    ReplyDelete
  7. Ja, hvis nogen ville betale mig for det, ville det sgu være fjong! Det med at de ikke kan eller gider røre ved det er sandt nok. Faktisk spurgte jeg dem oppe på redaktionen om måden at skrive på, og de indrømmede at det er ren rutine. Een journalist sagde endda spøgefuldt (men sikkert alligevel ikke helt ved siden af), "Vi bruger bare en skabelon, hvor vi udskifter navnene". En anden (den ansvarlige redaktør) sagde, at det er de samme vendinger, de bruger om og om igen. De kiggede overbærende på mig, da jeg kommenterede, at de var måske mere håndværkere end kunstnere.

    ReplyDelete
  8. Det er lidt det samme med politikere.

    ReplyDelete
  9. Solidt håndværk kan være godt, men det er jo kunstnerne som vi alle anerkender og elsker..

    Jeg er helt enig i hvad Henrik skriver.. din blog er vanvittig (!) god underholdning... måske skulle du bare nøjes med at skrive bøger...ho ho ho...

    Og hvem fanden gider at stå i Blockbuster... og udleje romantiske komedier og Fast and the Furious-film...?

    ReplyDelete
  10. Tak for de pæne ord, Mallrat!

    Og næh, hvem fanden gider stå i Blockbuster! Hvis det så i det mindste var en rigtig gammeldaws videobix.

    ReplyDelete