Man skal sgu ikke lade sig overraske af, hvad der dukker op på dvd i Asien, hvad enten filmene så er ude i hjemlandet eller ej. Jeg har netop købt FARLIGT VENSKAB på dvd udgivet i Hongkong i 1995!! Den findes i Danmark kun på vhs! Jeg fandt den på ebay HK og købte den her i weekenden, så selvklart har jeg endnu ikke modtaget den, men sælgerens side oplyste, at den ikke er dubbet til engelsk, men er på dansk med kinesiske og engelske undertekster. Den engelske titel er "Body Switch".
UPDATE: Nyt indlæg om DVD'en her.
UPDATE: Og så har jeg netop fundet ud af, at der sørme også udkom en VCD-udgave af FARLIGT VENSKAB i HK! Her er omslaget, som jeg har kopieret fra HK-butikken YesAsia's website. De havde også DVD-udgaven.
Både VCD'en og DVD'en er desværre udsolgt.
Det lyder virkelig absurd...? - men hey, man skal ikke lade sig snyde af Asiens dvd-udgivelser, måske er der snak om clever markedsføring?? det virker som en film der godt kunne tjene sig ind i HK...
ReplyDeleteHar iøvrigt aldrig set, men mon ikke at der snart bliver taget hånd om tingene og den endelig bliver udsendt på dvd... nu fik vi jo Let's Get Lost tidligere, nu mangler vi så kun "Body Switch" (meget passende titel iøvrigt) og Søren Faulis De Skrigende Halse...????
Jack, du ved det sikkert godt, men i det nyeste nummer af EKKO er der en side i om de fortabte VHS-udgivelser... altid et kig værd?
Åh, jeg tror vist desværre, at det mangler en hel del mere. Filmen ANG.: LONE med musik af Gasolin' er heller ikke ude på dvd og findes ikke engang på vhs. Jeg ku' sparke mig selv i hovedet for ikke at have optaget den, da den blev bragt på tv. Jeg husker, at jeg tænkte, at den kunne jeg bare købe. Ja, godaw då! TO MAND I EN SOFA med Anders "Radu" Hove er heller ikke udsendt på vhs eller dvd.
ReplyDeleteNej, jeg vidste ikke det med det nye EKKO. Jeg holdt op med at købe det for længe siden. Tak for tippet. Jeg tror da, jeg vil checke det på biblo.