I mit sidste indlæg ævlede jeg igen ad nauseam om mine meritter i filmverden og her er lidt mere; Nu hvor der jo har været så megen snak om Peter Bonnemans nye film, GROTESK, så synes jeg lige, vi skulle se omslaget til den zombiefilm, som han spillede hovedrollen i for 11 år siden, nemlig RÅDDEN KÆRLIGHED (2002). Det er også Peter, der ses helt fremme på omslaget og yours truly's zombieficerede personage ude til venstre.
Videobåndet kunne købes i nogle butikker i København, blandet andet i den legendariske heavy metal- og videobutik ROCK UGLEN (og cirklen når i øvrigt hele vejen rundt med den nye film; Rock Uglens ejer, Rockugle-Kim, kan nemlig ses i en lille rolle i GROTESK!). Som man ser af det indsatte ark på bagsiden, så er mit eget eksemplar dog en præ-udgave, som manglede lidt lysjustering. Ja, det er i alt fald, hvad der stå, men jeg kan nu ikke se nogen forskel. Jeg har senere også fået fat på den rigtige udgave (ingen forskel på omslag). Filmen findes ikke på dvd og kommer grangiveligt heller aldrig til det.
Personligt har jeg nu i 11 år levet i sand lykkefølelse over at være med på en rigtig videoudgivelse. Min familie er naturligvis bedøvende ligeglade med den slags. Når jeg ved festlige lejligheder har underholdt med det, får jeg gerne det, som jeg kalder "det blanke blik". Jeg beretter vidt og bredt om min GLORVÆRDIGE fortid som zombieskuespiller, hvorefter Tante Et-eller-andet ufortrødent fortsætter, "Jamen så sagde jeg også til Faster Hvad-hedder-hun-nu, at den trøje ville jeg sgu ikke betale for, bla, bla, bla..."
I forbindelse med filmen, blev der også lavet et par forskellige plakater, den ene var vedlagt gratis i videokassetten. Den anden kunne man længe se hænge på indersiden af døren til Rock Uglen. Da filmen udkom var der en, der ringde til mig og sagde: "Du hænger på en plakat inde i Rock Uglen!" Så er det lige man siger, "Øh, hva'ba?", haha. Men det er længe siden og hvis "Obskuriøsts" gamle redaktør Henrik Larsen var her, ville han nok brumme noget med, at tiden går videre og vi bliver alle gamle. Og, tja, det ville han jo have ret i. Desværre. Men det var sjovt at være med, dengang for over et tiår siden.
Selvom jeg aldrig har optrådt som zombie i film, hvilket jeg ville kunne gøre uden makeup, og således er længere fra at få min egen flise i Hollywood Boulevard, end du er i øjeblikket, så tror jeg nok, jeg forstår dine følelser ved familiesammenkomsterne. Jeg kan f.eks. ikke få familien til at interessere sig for min blog, og har således aldrig fået kommentarer fra den kant.
ReplyDeleteMen hvis Romero headhunter dig til hans næste projekt, hvad siger din tante så?
Da jeg skrev om biografer for Ugeavisen Slagelse, sagde den ene tante, "Du kunne jo også skrive om noget andet", så jeg antar, hun ville sige noget i samme retning. "Kunne du ikke prøve at være med i noget sjovt eller måske noget om fodboldt?" De andre gir mig bare "the blank stare". Jeg har end aldrig fortalt dem, at jeg laver blogs. Jeg har godt nok i henkastede bemærkninger nævnt, at jeg engang udgav små filmblade, men heller ikke her er der nogen respons. Og det undrer mig virkelig. Hvor mange mennesker udgir deres egne blade? Er det virkelig så almindeligt, at det ikke behøver at kommenteres? Ja, bortset fra folkene på fanzine-scenen, så kender jeg sgu ikke nogen, der udsender et blad. Jeg ser ikke hende den anden tante med de 12 hunde udgive et fanzine om dét. Anyway, det gør ikke noget, jeg har for mange år siden givet op ifm med at få familien interesseret i, hvad jeg laver af fankultur.
ReplyDeleteSamme her. Jeg har også opgivet at få kommentarer fra familien.
ReplyDeleteMen jeg synes alligevel, du har grund til stolthed. Et flertal af befolkningen medvirker ikke i film. Og du er i alle tilfælde udødeliggjort.
Jeg synes ihvertfald det er sejt du har været med i en film, og har udgivet blade. Det vil jeg give Henrik ret i, at det kan du være stolt over.
ReplyDeleteJamen tusind tak for de pæne ord, Lars!! ^_^
ReplyDelete