Friday, 17 April 2020
Blodig Weekend 2020 aflyst
Situationen taget i betragtning er det vel næppe nogen overraskelse, at åretes udgave af horrorfilmfestivalen BLODIG WEEKEND er aflyst. Desværre.
Tidligere har meldingen været, at festivalen ville blive udskudt, men nu er den så helt aflyst. Uheldigvis har jeg taget sortsynet på og tænker, at det måske her helt er slut for Blodig Weekend. Det er som bekendt Another World Entertainment (AWE), som står bag, og problemet er ikke mindst, at hovedparten af horrorfilmsfans'ene i dag streamer deres film i stedet for at købe dem på DVD eller blu-ray. Jeg antager, at det nok skranter for videoselskabet AWE, som jo for en stor dels vedkommende skal leve af at sælge fysiske udgivelser.
Hvor meget det kommer til at få indflydelse på festivalen, aner jeg selvsagt ikke. Sidste år flyttede man festivalen fra det attraktive Cinematek tæt på Nørreport til en biograf i ghettodelen Nørrebro, og man kan jo spekulere i, om det monstro skyldes et dårligere billetsalg sammenlignet med festivalens første år (jeg spurgte et par gange på fb om årsagen til flytningen, men fik aldrig svar).
Jeg har været med til festivalen stort set hvert år (jeg missede sidste år), og det ville bestemt være ærgerligt, hvis den lukkede. Så der krydses selvsagt fingre herfra, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er dødsstødet for festivalen, vi ser her.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Another World Entertainments regnskaber ligger offentligt tilgængelige, så dem kan man bare søge frem. Det seneste viser et overskud mod et minus året før. Så jeg ved ikke om man kan sige, at selskabet skranter. AWE er jo også distributør af biograffilm (især dramaer og den slags), så de laver andre ting.
ReplyDelete