Forleden modtog jeg en stak fanzines fra FAB Press i England. Ja, altså, det var jo ikke nogen, de bare sådan sendte for at glæde mig – jeg havde skam bestilt og betalt dem i dyre domme. Bladene var sådan set billige nok, men porto er sateme dyr nu om stunder. Og man forstår det jo ikke rigtigt; Alting hvad angår indkøb foregår via post nu. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man lægger alle indkøb i hele verden sammen fra alle år, før internettets startede, så kommer det alligevel ikke op på antallet af indkøb på en uge i nutidens moderne verden. Nej, jeg stikker dig en plade her. Men der bliver sgu handlet meget på nettet. Ikke mindst nu for tiden, hvor vi alle sammen sidder buret inde på høloftet – eller hvor vi nu sidder. Men altså, man skulle tro, at mændene på magtfulde positioner ville kunne se fordelen i, at portoen blev sænket. Det ville styrke handlen, flere penge ville komme i omløb, folk ville handle mere, osv, osv. Men det sker bare ikke. Det modsatte sker! Portotaksterne stiger og stiger, og postservicen bliver alligevel dårligere og dårligere. Først på ugen kom der som så ofte før en pakke til mig, og som så ofte før smed posten en seddel i min postkasse og skred igen. Jeg var hjemme!
Nå, det er i virkeligheden ikke dét, vi skal snakke om, men derimod et af de fanzines, jeg modtog, nemlig bladet Shock Cinema (SC). Jeg købte faktisk tre numre af bladet (og det nye nummer af Cinema Sewer). Det er længe, længe siden, jeg købte mit første SC – helt tilbage i 90'erne engang, vist nok i Australien. Jeg har i årenes løb på ingen måde købt bladet på regular basis. Måske fordi andre fanzines/filmblade bare virkerede federe. Blade som f.eks. Psychotronic Video. Og SC ser bestemt ikke indbydende eller spændende ud. Faktisk ser det ret kedeligt ud. Det ser ud, som noget en bibliotekar kunne have lavet. Men nu er jeg ved at varme op til det, som man siger i udlandet. Og hvis du undrer dig over, om jeg rent faktisk husker rigtigt med at have købt det allerede tilbage i 90'erne – fanzines lever for det meste ikke ret længe – så ... ja! Redaktør Steven Puchalski har rent faktisk udgive SC i 30 år! Første nummer kom i 1990! To ting, som man altid kan regne med i bladet, er en håndfuld interviews og anmeldelser af obskure film. Og en leder om et eller andet, der ligger Steven Puchalski nær.
I de første numre skrev han f.eks. om sin dengang nye lejlighed, hvor han blev ved med at finde efterladenskaber fra narkomanerne, som havde boet i lejligheden forinden. I dag bruges lederne for en stor dels vedkommende til at udspy syregul galde mod den siddende præsident. I det seneste nummer (#57) finder man som dansker også lidt af en overraskelse; en anmeldelse af Jens Jørgen Thorsens "Jesus-film" fra 1992, JESUS VENDER TILBAGE. Den Jesus-film, som der blev talt om i så mange år, og som så mange mennesker var rigtig meget forargede over i rigtig mange år. Dén film har Puchalski opsporet og anmeldt! Den er mig bekendt aldrig udsendt på hjemmevideo i Danmark eller været vist på TV. Det gør dog ikke anmeldelsen bedre, at det er en fandens sjælden seværdighed, som Steven Puchlski har mellem hænderne. Nej. Og sådan skal det naturligvis være! Redaktøren skriver, at filmen ikke er særlig god. Stødende? Ja. God? Nej.
Check endelig Shock Cinema ud. Det er ganske glimrende. Layoutet kunne dog som sagt godt trænge til lidt spræl.
No comments:
Post a Comment