I STAY SICK! nr. 1, der udkom i år 2000, annoncerede jeg, at tegneseriefanzinet Nørd Nyt var ved at gå ind. I dag, 22 år senere, har jeg absolut ingen anelse om, hvorfra jeg selv fik nyheden om bladets dengang snarlige afgang. Men et faktum er i alt fald, at Nørd Nyt slet ikke lukkede dengang, men er udkommet mange gange i årenes løb, og nu mere end to årtier senere stadig udkommer.
Jeg købte nr. 35 (fra sidste år) fra Fantask for nyligt. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg selv leveret materiale til det kommende nr. 36! Jeg har dog ingen info om præcis udgivelsestidspunkt - ud over sikkert engang til efteråret.
PS: Jeg er endnu engang bandlyst fra facebook, så der går mindst seks dage, før jeg deltager i ondsindede diskussioner igen (Har alle diskussioner på de sociale medier det ikke med at blive onde, lige så snart de kommer over nogle få indlæg?)
No comments:
Post a Comment