Saturday, 5 August 2023

Videolabel bag fede 70'er-boxsæt vender bugen i vejret

 

Jeg læste for nyligt, at videoselskabet Network i England er lukket. Da jeg først læste det, sagde det mig ikke lige noget, vel nok pga. deres lidt anonyme navn. Men for søren da, nu er det gået op for mig, at Network stod bag alle de fede dvd-boxsæt med gamle britiske tv-serier, hvoraf jeg ejer en pæn sjat og har endnu flere på ønskelisten!

Blandt andet er det Network, som har udgivet komplette udgaver af "De uheldige helte" og "De overlevende" (post-apokalypse-serien fra slut-70'erne, som DR viste i sin tid). Øv da! Jeg har netop skyndt mig at bestille deres komplette boxsæt med "Thriller" (tv-serien også fra 70'erne, som DR også viste bidder af under titlen "Gysertimen"). Jeg håber, de kan nå at få den hjem, før der blir lukket helt.
EDIT (15.08.23): Jeg kom hjem i går efter otte dage på landet, og boxen med "Thriller" var sgu kommet. Fedest!

De udgav en masse andet godt 70'er-stads også. På Amazon står de fleste af titlerne som ikke mulige at bestille. Snøft. En englænder fortalte forleden, at et andet selskab efter sigende vil overtage bagkataloget, men den slags er jo altid usikkert - vil de nu også det, og bliver det HELE bagkataloget!?!?

Øverst oppe ses tv-serien "Zodiac", som er en af de Network-serier, der stod på min (alt for lange) Amazon-ønskeliste. Man kan sikkert se det hele på YOuTube, men man vil jo hellere have dem stående på hylden! 

No comments:

Post a Comment