Wednesday, 19 July 2023

THREADS på dansk ex-rental


Jeg har tidligere posted om den engelske dommedagsfilm THREADS, som BBC lavede til tv i 1984. Se mit gamle indlæg her.
Jeg er aldrig før faldet over en dansk videoudgave og troede ikke, at der fandtes en sådan. Men så dukkede et omslag i en dansk VHS-salgsgruppe op forleden!!!
Desværre kan man se, at forsidecoveret ikke er i den bedste stand (klippet hjørne). Mon andre samlere har denne danske ex-rental? Jeg har i alt fald endnu ikke hørt fra andre, som har den.
EDIT (05.08.23): Well, NU har jeg! Den gamle videosamler Mads Jensen kommenterede på min facebook-væg, at han også har et eksemplar (og det endda med omslag, som ikke mangler et hjørne). Tillykke med det!
EDIT (et par mdr senere): Og nu har jeg lavet en handel med Mads, så JEG nu er den glade ejermand af hans danske VHS-udgave af THREADS (med perfekt, ubeskåret cover!). Fedest!!!

7 comments:

  1. Utroligt så mange gode sager, der fandtes på ex-rental i sin tid! Det er på grund af Threads, First Strike, The Day After, Countdown to Looking Glass og lignende koldkrigsfilm, at jeg storsveder, hver gang Putin flytter rundt på sine atomvåben.

    Threads fortjener al mulig omtale. Lånte den ud til en ældre, forhenværende militærmand fornyligt, og han blev stærkt deprimeret af oplevelsen.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, og der bliver ved med at dukke ting frem på dansk ex-rental, som jeg slet ikke vidste var ude.

      Ja, den er bestemt en kras oplevelse, og din beskrivelse med militærmanden er jo stort set en blåstempling.

      Henrik, kan du i øvrigt huske en amerikansk film, som DR viste cirka 1984, som også handlede om en atombombe. Jeg har vist nok kun set den en eller to gange (jeg optog den på Betamax), og den bestod (så vidt jeg husker) kun af direkte nyhedsindslag om nogen terrorister, som truede med at sprænge en atombombe, og til allersidst i filmen springer den (man ser feedet i tv-studiet, som først forsvinder og derefter går hele skærmen i sort eller sne). Hvad var det for en film, kan du huske det???

      Delete
    2. Jeg tror sørme, du har ret! Jeg fandt den netop omtalt i dansk 80'er-tv-bogen. DR bragte den i 84 med titlen "Terroristerne". Tak for link til filmen! Jeg har en kasse et eller andet sted med Betamax-videobånd fra gamle dage, så måske har jeg den rent faktisk på et eller andet bånd. Jeg har så bare ikke en Betamax-videomaskine, som virker. Argh! Men YouTube-udgaven ser ud til at være god kvalitet. Det var iø en tv-film.

      Delete
    3. YouTube er en million gange mere værd end alle andre streamingtjenester tilsammen, synes jeg.

      Delete
    4. En million er måske lige i overkanten, LOL, men ellers har du ret. Jeg har svært ved at se, at nogen af dem har lige så fantastisk et udbud. Og i de senere år, hvor billedkvaliteten på YouTube er blevet god (og det faktum at man ikke kun kan uploade i små bidder af 10 minutters varighed ligesom i gamle dage), er YT svær at overgå.

      Delete
    5. Jeg har i øvrigt IKKE abonnement til nogen som helst streamingservice.

      Delete
    6. Jeg har kun Amazon til 45 kr. pr. måned.

      Delete