Søndag eftermiddag var jeg ude at køre eftermiddagstur langt ude på landet og kom forbi en enligt beliggende landbrugsejendom, hvor et skilt proklamerede "loppemarked". Haven lignede grangiveligt noget fra en italiensk Motorsavsmassakren-kopi, som Bruno Mattei aldrig fik lavet.
Skrammel alle vegne. Et stort telt, hvor vandet fossede ned på de varer, der mest af alt lignede hittegods fra familier, der var blevet skåret op med rustne motorsave. Midt i det hele en pølsevogn med gammelt slik. Og en dværg, der... nej, okay her overdriver jeg. Da vi skulle til at gå, dukkede en lille, gammel dame op i lurvet tøj og spurgte, om vi havde været omme i... HALLEN!!!
Og så gik turen gennem en bilkirkegård, der igen lignede noget fra WRONG TURN eller TCM-remaken, og kom om til en kæmpe hal, der var fyldt til randen med alle mulige lorteting.
Alt muligt ubrugeligt og kun en meget smal gang gennem det hele. Som den videosamler man er, leder man naturligvis hele tiden efter bare een enkelt vhs'er og på vejen ud anede jeg pludselig noget langt inde i lortet, nede på gulvet (dvs på jorden, for der VAR sgu ikke noget gulv!), nede i mørket; to vhs'er! Så jeg snævrede mig ind forbi jernstænger og fritstående glasruder (risikoen for overbalance og resultatet heraf vil jeg helst ikke tænke på!) og ind allerbagerst i noget, der lignede de der gange i TEXAS CHAINSAW MASSACRE part 2, og ganske rigtigt: to kassetter med... skodfilm.
Febrilsk spejdede jeg ind i mørket, hvor jeg mest af alt forventede at se onde rotteøjne stirre tilbage på mig, men i stedet opdagede en pose, der var gået halvt i stykker pga ælde og vand, hvoraf man kunne skimte omridset af videokassetter. I mit febrilske forsøg på at strække en arm forbi en rusten motor-dims gik den halvrådne pose naturligvis helt i stykker, og jeg måtte bruge et ben fra et kamerastativ til at skrabe båndene ud med. Ud gennem sølet. Og da jeg endelig fik raget dem ud, var mine fingre sorte af noget udefinerbart og lugtede nu af mange års råddenskab og ælde. Jeg forventede at se maddiker som i en bedre Argento-film, men der var dog ingen. 
På vejen ud opdagede jeg endnu flere kassetter, denne gang heldigvis på en hylde lige over jorden (men naturligvis på den anden side af det skide glas). Og efter hvad der føltes som en times hårdt arbejde (som sikkert kun var 10-15 minutter) kunne jeg stavre ud derfra med de 10 exrentals, som er vist her i tråden. Der var flere, men udelukkende lorteskodfilm og man skal jo sætte grænsen et sted (siger han efter at havde hevet ulækre lorte-stinkende, mugne exrentals ud, hvis eneste kvalitet er, at de er psykotroniske!). Jeg tilbød "familien" 20 kr for det hele og lagde ikke skjul på, at de skulle være yderst tilfredse med, at jeg overhovedet ville ha' "lortet".
Jeg får sgu en smil på læben når jeg læser denne historie :-) Den lyder som noget af en tur ude på landet.
ReplyDeleteHvad med båndene? Blev de nogensinde tørre og pæne, eller var de ikke til at redde.
Ja, det var bestemt noget af en tur på landet! Mindet bliver lidt bedre af, at det rent faktisk var en dag, jeg var ude at køre en søndagstur med min far, og det var ret hyggeligt. Han ville dog ikke med ind i den mudrede, beskidte, og uhumske lade, hvor alt skidtet var stablet op, men stod pænt udenfor og ventede (og kiggede på gamle bil-lig).
DeleteBåndene blev skam tørre, men ikke pæne. Dertil var de alt for angrebne af mug. Ingen af dem var til at redde. De fleste omslag var dog pæne og dem har jeg gemt på nær et eller to, der gik helt i stykker, fordi de pga. fugt var klæbet fast til plastikken på kassetterne.
Ja det må kun gøre mindet bedre, at du var på tur med din far, og kan godt forstå han ikke ville med ind i den gamle lade. Jeg var også nogen gange på tur med min far, for at finde vhs og andre sjove ting.
ReplyDeleteVi må jo holde fast i de gode minder nu de ikke er her mere.
Det var en skam alle båndene ikke duede, men de har nok stået i den fugtige lade længe, men godt du kunne redde nogen covers.
Ja, det er den slags minder, der står tilbage. Korte momenter. Fedt, at du oplevede det samme.
DeleteOg ja, trist, at de ikke duede. De var simpelthen altfor meget ramt af mug og skimmel. De værste var helt rådnet væk.