Thursday, 25 August 2011

SS! NYT #7

[Nyhedsbrev oprindeligt sendt til køberne af STAY SICK! magazine / 25 marts, 2004]



Nyhedsbrev #7 til Stay Sick!'s læsere (25/03/04)
Kære Stay Sick!-læser,
WONDERFUL NEWS!!
Vi har endnu en gang fået et nyt zine om psykotroniske film! I kender jo alle Jesper Moerch, som tidligere har haft skriblerier i små snuskede blade såsom INFERNO og ABSURD, men som med sine indlæg i de seneste par numre af SS! endelig har fået sin fortjente berømmelse. Jesper har nu udsendt debutnummeret af sit fabelagtige og totalt wildt fede horrorfilmblad sCatter!! Jesper arbejder til daglig med layout og modsat "ham den anden layouter, der osse udgiver et blad", så er mr. Moerch ikke så træt af faget, når han kommer træt hjem fra arbejde, at han laver et blad UDEN layout (lissom ham den anden layouter, gnæk gnæk) og dét kan knageme ses: sCatter er virkelig det flotteste, vi endnu har set i DK!! (ok, Jesper, ya owe me 50 bucks! Ha ha). Men ok, det er sæfølli ALTID indholdet, der er vigtigst og man må sige, at dét er i top også: flot dybdeborende artikel om Takeshi Kitano med omtaler af alle hans film, feature på en ny kommende DANSK zombiefilm (altså en "rigtig" film), stor feature på I Spit On Your Grave (aka En Kvinde Ser Rødt) og interview med instruktøren (det kun 3. han nogensinde har givet! - totalt scoop af Jesper), rev-sektioner med japserfilm og gamle DK exrentals - alle velskrevne, selvom man naturligvis ikke ka' være enige om alt: Jeg syntes fx, JUNK er en FEEED zombiefilm og tributes gør ikke noget! Men smag og behag er... osv. Der er osse en lang feature om Rob Zombies (fra det gamle metal-band White Zombie) nye debutfilm HOUSE OF 1000 CORPSES, som jeg selv lige har set, og jeg gir Jesper ret i rev'et (men hva' det er, han mener om den, må du selv læse hans rev for at finde ud af, hæ hæ).
Det ABSOLUT BEDSTE i bladet kommer dog først til sidst, nemlig en for fans af cheesy punk-horror-rock totalt mundvandssjaskende megaartikel om THE MISFITS!!! Det er VIRKELIG godt og de af jer, der har bare den mindste interesse i Misfits, bør købe bladet alene for denne artikel! (ok, jeg ku' dog godt ha' ønske mig en diskografi, men man ka' jo ik' få alt - og det ka' jo være, den er med i næste nummer!!??).
Der er osse andre ting, men dem gider jeg ikke nævne. Bestil det selv fra:
Jesper Moerch
[adresse slettet i denne blogudgave]
Bladet koster 50 kr. inkl. porto.

...og hvis... nåh jo, forresten, de af jer, der har familie eller forbindelse til Herning, bør omgående få familien/vennerne til at sende jer HERNING BLADET fra Onsdag d. 10 marts, der er nemlig kæmpe feature på Jesper og sCatter, og dæleme om ik' os' Jespers psychobilly-fjæs pryder hele (næsten) forsiden!! Way to go!!

Og der er mere zine-nyt:
OBSKURIØST nr. 7/8 er netop udsendt. Denne gang med 32 sider og stadig til en 50'er. Indhold: Artikler om Lemmy-filmene, Lars von Hegnet der ikke ka holde sig fra zine-skriblerierne - selvom BD er dødt - og skriver om sniper-film, Dr. Who, Rumpiger, Batman fra 60'erne, nazi-læge-film af Nils, Vincent Price - skrevet af en skribent der modsat Jesper GODT ka li Vincent, hah! + zine-nyheder og redaktørtræf i Søften. Bladets største scoop er dog et stort billede af to glade trashfilmsamlere og deres fund af 5 stk. ROCKERNE OG DISCODRENGEN!! (den vandte SS!-læser forstår nok, at der naturligvis er tale om mig og Heine Sørensen!!!)
Obs ka' som sædvanligt bestilles på Henriks alm. adresse (som findes på www.cultmovies.dk hvis du sku ha glemt den).

TV-TIPS:
Hvis du sku være ham den sidste, der endnu ikke har set NIGHT OF THE LIVING DEAD, så genudsender TV2 ZULU dette klassiske mesterværk 26/3 (i morgen!)!
En anden ret fornøjelig ting, jeg har opdaget, er den amerikanske tv-serie SIMMA LUGNT, LARRY, som sendes på SVT2 om onsdagen kl. 19:30. Nej, jeg ved ikke, hva' den hedder på engelsk. Den handler om en midaldrende, sur og kynisk tv-producent i Hollywood, som i hvert eneste afsnit skændes med folk i hver eneste scene! Det lyder måske plat, men den er vældig morsom!! Check it out.
Og næste STAY SICK!?? Well, det' jo ik' så længe siden #4 udkom og der plejer jo at gå halvandet år mellem hvert nummer, sååå... det varer lidt endnu. Man ska jo heller ik forhaste sig.

Awrite, that's it. Stay... cool!
Jack J

No comments:

Post a Comment